Corona-gåture: Amager Bakke – CopenHill

Corona-gåture: Amager Bakke – CopenHill

by 05/03/2021

Hvis du trænger til en anderledes gåtur med fantastisk udsigt over København, så prøv en tur til toppen af Amager Bakke. I åbningstiden er det nemlig ganske gratis at benytte stisystemerne, trapperne og elevatoren på CopenHill.

 

Af Louise Bro

 

CopenHill også kaldet Amager Bakke repræsenterer et bjerg af muligheder. Det er ikke kun for dem, der gerne vil stå på ski eller snowboard ned af den kunstige skibakke. Der er både kælkebakke og klatrevæg – og så er det ganske gratis at benytte stisystemer, trapper og elevator i åbningstiderne. Dermed kan du efter en rask gåtur og uendeligt mange trapper nyde udsigten udover København i 85 meters højde. På toppen af bakken finder du desuden en café, som serverer take-away drikkevarer og snacks.

 

Udsigt over København i 85 meters højde

Når alt kommer til alt, så er København ikke just udstyret med mange høje bygninger, hvor du har adgang til at se ud over byens tage. I hvert fald ikke gratis adgang. Du kan naturligvis komme op i tårnet på Christiansborg, men hvis du vil prøve en anden vinkel, så er Amager Bakke stedet. Her kan du nemlig se ud over Øresund, Amager Strand, Refshaleøen, Holmen, Christianshavns Volde, havnen og hele Indre by. Det er virkelig flot, og ret sjovt at se de gamle fæstninger langs voldene, det giver et helt andet perspektiv.

Korteste rute er 450 meters

Du stopper hurtigt med at tælle trappetrinene på vejen til toppen. Der er mange, men da ruten snor sig vil udsigten også ændre sig for hvert trin, du tager. Det er gratis balletræning, og du kommer nok til at tage et par hvil undervejs – men udsigten er det hele værd. Den korteste rute til toppen er ca. 450 meter, og hvis du i stedet for trappen vælger at gå på stisystemerne, vil turen til toppen blive endnu længere.

Alle går i samme retning, der er én vej til toppen, og en anden ned igen, så du møder ikke modgående på vejen – måske kun en løber, der tager turen i hurtigt tempo. Men trappen er bred nok, så der er plads til alle, og reposer langs, så du kan knipse et billede eller holde en pause og nyde udsigten, uden at stå i vejen for andre.

Perfekt corona-venlig destination

CopenHill overholder naturligvis alle corona retningslinjer. Så på turen til toppen skal du  sørge for at holde 2 meters afstand og undgå større forsamlinger. Men der er stadig åbent trods corona, og de offentlige toiletter åbnes er der ligeledes adgang til.

 

Læs mere om de mange aktiviteter CopenHill tilbyder her, og hvis du mangler mere inspiration til at komme ud, så læs vores guide til corona gåture øde steder i København

1 Comment so far

Jump into a conversation