Dagens juletip – 18. december

0
289

Dagens juletip kommer fra Maria Estella Gullestrup, som til daglig er ejer af ilovepaper.dk, vært på ’Spiritualitet i Business & Coach’, hvor hun interviewer erhvervskvinder, og så arbejder hun som businesscoach, hvor hun fokuserer på at få kærlighed ind i alle aspekter hos sine kunder.

 Maria Estella Gullestrup:

Jeg elsker julen. Jeg elsker nærheden og nærværet, den kærlige grundstamme, der virkelige blusser op midt i al gavevirakket, alle julefrokosterne og de mennesker, du skal nå at se, Der er noget særligt magisk over årets sidste måned, hvor vi begynder at lukke ned for året.

Julen kan samtidig være fyldt med en milliard forventninger, både dine egne og andres. Det er nemt at blive fortabt i alt det, du skal og skal nå.

Så mit juletip er at slippe alle forventninger og bruge noget hyggetid med dig selv, trække vejret dybt og inderligt og så kigge indad. Få kigget året igennem i sømmene, både det gode og mindre gode.

Jeg nyder at tage min dagbog med i tasken og tilbringe et par timer med mig selv og en kop umådelig god kaffe på enten Original Coffee, en fantastisk kaffebar i min fødegade, Ndr. Frihavnsgade på Østerbro, eller mit all time favourite stamsted Estate Coffee på Gl. Kongevej.

Begge steder kan jeg sidde i vinduet, stirre ud på al virakken og myldret, lade det glide stille forbi, mens jeg sidder indenfor, i varme, trygge rammer, og får skrevet mine tanker om livet ned.

Tak for det beroligende juletip, Maria. Roen falder allerede over os, som vi slipper alle forventningerne og nyder vores kaffe <3

kaffe - fra bt.dk
kaffe – fra bt.dk
Dagbog_primamateria.dk
Dagbog_primamateria.dk