Fra Prins til Post: Dave Harrison bliver køkkenchef på nyt brasserie på Østerbro

0
321
Til efteråret åbner Brasserie Post i det ikoniske posthus ved Trianglen, og nu kan vi endelig løfte sløret for brasseriets nye køkkenchef, som bliver texanske Dave Harrison – kendt fra bl.a. Brasserie Prins, Den Vandrette og Au Passage i Paris.

Posthuset har gennem de seneste år været gennem en omfattende renovering, og nu står de 500 kvm klar til Dave og hans team, der til efteråret indtager lokalerne med naturvin, vinyler og retter fra hele Frankrig:

”Det er vigtigt for mig, at vi kan præsentere den mad, som jeg selv blev forelsket i i min tid i Frankrig. Et køkken, der er mere end det, som vi kender i Danmark, og som viser de mange forskellige franske typer terroir: Fra det rustikke landkøkken i Bretagne til de helt hotte, bourgeoisie steder i Paris og Lyon”.

Læs mere om Brasserie Post her.