KATINKA – UKENDTE DIGTE

0
330

Vi har fået æren af at løfte sløret for Katinkas spritnye musikvideo til nummeret, Ukendte Digte. Katinka kender du, hvis du var til vores københavner-event den 10. december, hvor vi her på LoveCopenhagen kun blev endnu større fans af hendes fine musik.

 

Videoen til “Ukendte Digte” har Københavns kanaler som kulisse. En kvinde, som bliver spillet af Katinka selv, sejler væk fra byen og ud i det ukendte mørke for til sidst både at brænde havet og broerne – og den vej, hun kom fra. Filmen er instrueret af Alexander Lind, som er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2013. Hans afgangsfilm “Carl & Niels” blev udtaget til dokumentarfilmfestivalen IDFA i Amsterdam.

Debutalbum, Spot festival og Karrierekanonen

Katinka er i øvrigt netop udtaget som én af de sidste 12 i Karrierekanonen, og så skal hun spille på dette års Spot festival om nogle uger. Og ikke nok med det – Katinka udgiver sit debut album, der hedder ‘Uløkker’ i efteråret, og første single ‘ Det er noget du har bestemt’ fra denne plade kommer den 29. april. Singlen kan første gang blive hørt på P6 debut den 29. april, hvor Katinka også vil blive interviewet om Karrierekanonen og den nye sang, så husk at lytte til den radiokanel den 29. april.

God fornøjelse med videoen her, og husk at følg med, når der sker nyt hos Katinka, på hendes Facebook-side.