mandag, august 15, 2022
HomeGuidesShopping i KBHKom til flyttesalg på The Standard

Kom til flyttesalg på The Standard

Med udgangen af 2021 rykker restauranterne Almanak og Mission Green ud af den ikoniske toldkammerbygning også kendt som The Standard på kajen i Københavns Inderhavn. Det er dog på ingen måde slut med restauranterne. De lever videre, men først skal der ryddes ud i det gamle inventar, og derfor kan du komme til loppemarked den 21. december.

Siden 2013 har den ikoniske art deco-bygning ved Inderhavnsbroen og Nyhavn været kendt under navnet The Standard. Men ved årets udgang slutter en epoke i det gamle toldkammer med det irrede tag, når restauranterne Almanak og Mission Green rykker ud af bygningen, som siden 1937 har været et vartegn ved havnefronten. Restaurant Studio, som siden 2013 har ligget på bygningens førstesal, bliver dog boende i toldkammeret, men fra den 1. januar 2022 er The Standard-navnet fortid.

I stedet bliver Studio nu, sammen med Almanak, Mission Green, Radio og nyåbnede Almanak i Operaen, samlet under én fane i ‘LOCA Restauranter’, som ejes af restauratørerne Merete Holst og Dorte Juhl Østergaard.

 

Fra Gubi til storkøkken-maskiner

Inden restauranterne er klar til at indtage nye rammer og lokaler, skal der ryddes ud i det gamle inventar, og det sker med et stort loppemarked. Her bliver der bl.a. solgt ud af Gubi stole, bambusmøbler, lamper, service, storkøkken-maskiner – og meget andet. Alt er til salg for flotte nedsatte priser ift. original pris og stand.

Du kan få et glas gløgg, gøre et kup og være med til at sige farvel til The Standard – og samtidig skimte over til Operaen, hvor Almanak åbner i begyndelsen af 2022.

Der er taget højde for de gældende corona-restriktioner for restauranter, hvilket betyder, at du skal have mundbind på og vise gyldigt coronapas ved ankomst.

Læs mere om flyttesalget på The Standard her.

HVOR: Havnegade 44, KBH K
HVORNÅR: Tirsdag den 21. november kl. 10-14

Love Copenhagen
Love Copenhagenhttp://Lovecopenhagen.com
Louise Bro Pedersen. Creative Planner på et digitalt bureau. Elsker København, men er slet ikke københavner - oprindelig fra smilets by. Danser når alle ser det, griner alt for højt, knuselsker koncerter, festivaler, lækker mad, gode drinks, vand, windsurfing, og min cykel.
RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste