Maria Andersen | Københavnersnuden #266

0
444
Ugens Københavnersnude er Maria Andersen, som er kommunikationsrådgiver med et stort hjerte for mad og bæredygtigheds-formidling! En kvinde med mange kasketter – hun har således arbejdet hos Københavns Madhus, er en del af feminisme-fællesskabet, Notallmails, og af Roskilde Festivals madkommunikation, og så kender du hende måske fra DR’s meget populær tv-eksperiment, Øen. Mød Marias meget inspirerende København her.

LC: Hvad har du gang i for tiden?
MA:
I øjeblikket er jeg konsulent for Creative Business Network, der lancerer et forum for kreative erhverv til sommer. Jeg hjælper også Wonderful Copenhagen i et lille udviklingsprojekt, der skal udvikle byrummet i en mere bæredygtig og attraktiv retning. Her mener jeg, at de gastronomiske muligheder spiller en stor rolle i forhold til, hvordan vi kan gøre byrummet mere levende.

Til februar tager jeg faktisk ud af København et lille stykke tid. Jeg tager nemlig et halvt år ud af kalenderen, som skal bruges på Jyderup Højskole. De har et højskoleforløb med indlagt landbrugspraktik, som jeg skal med på. Her skal jeg ud på et lille jordbrug og lære om, hvordan vi kan dyrke grøntsager på en måde, som både respekterer jorden og de mennesker, der skal spise maden efterfølgende. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

LC: Hvor bor du?
MA: På en sidegade til Istedgade, Vesterbro. Men mere essentielt, cirka 10 meter fra Istedgrill.

LC: Hvor går du tur?
MA: Jeg vil så utroligt gerne være typen der går tur rundt i byen, men helt ærligt gør jeg det sjældent. Turene går jeg i skoven. Hvis jeg endelig går en tur i København, er det som regel rundt om et par søer eller turen ned til min lokale brugs på Matthæusgade.

LC: Hvor drikker du kaffe?
MA: Er det togo, er det hos Kaffe på Istedgade. Alternativt på H15 som har filterkaffe med refill til 20 kr.

LC: Hvor spiser du?
MA: Jeg er både glad for et smut forbi Ankara for byens bedste falafel, kinesisk på Magasasa, frokost på H15 af den nordiske, økologiske slags og steder med dug på bordene. Jeg holder meget af Mangia, og spiser der så tit som jeg kan slippe afsted med det. På min bucket list er pt. Lola på Christianshavn, Polly på Frederiksberg og Safari på Nørrebro. Jeg glæder mig også til sommer, hvor La Banchina er et rigtig dejligt sted at få en bid mad på bådebroen. Noget af det jeg egentlig synes allermest om ved København, er det brede udvalg af spisesteder, hvor du ikke skal af med hele arven for en hæderlig vin og mad af gode råvarer serveret med et glimt i øjet.

LC: Hvor fester du?
MA: Jeg er ikke rigtig klub-typen. Faktisk blev jeg afvist i døren, sidst jeg besøgte Søpavillonen. En oplevelse som jeg vil anbefale alle, der trænger til et dask med janteloven. Som regel finder man mig på vinbarer som fx Ancestrale eller de brune bodegaer. De fleste aftener slutter på Amigobar. Skal der danses er Nevermind et godt bud. Min favoritfest er den, som starter på et godt spisested med fabelagtig mad, vin og de bedste venner, og hvor middagen aldrig rigtig slutter. Den type middag hvor man tager hjem med følelsen af, at have oplevet det ultimativt gode værtskab. Det er også derfor jeg afskyer den tendens der er til, at man kun har sit bord i to timer.

LC: Hvor inspireres du?
MA: Det er sjældent at jeg kan køre en tur med S-tog eller metro uden at blive inspireret af mine medpassagerer og de samtaler man hører med et halvt øre. Der er ikke noget der kan starte en tankestrøm som fremmede mennesker og de historier man skaber om dem.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MA: Vi er ret privilegerede ved at have et sted som Amager Fælled så tæt på byen. Så selvom jeg ikke får det brugt så meget som man burde (hej evige by-skam over at have alle muligheder tæt på), så må det være på top tre over yndlingssteder af rent princip.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MA: Nu kommer jeg til at lyde som en sang fra Ulige Numre, men de der lyse sommeraftener, som bare aldrig slutter, hvor du sidder på en af byens pladser med et køligt glas i hånden, omgivet af gode mennesker. Der hvor alle de sjove øjeblikke sker, som du luner dig på det halvår, hvor der kun er lyst i frokostpausen over leverpostejsmaden.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MA: Jeg har ikke et konkret minde, men København står for mig som stedet der kan åbne din horisont. Der hvor du udvikler dig, lærer af andres måde at leve på og ikke kan gå ti meter uden at støde ind i kultur. Jeg tror det er rigtig sundt at bo i en storby i en periode, fordi du (i den bedste verden) udvikler lidt større tolerance for, at tingene ikke nødvendigvis går lige præcis som du vil have det.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MA: Besøg tagfarmen Østergro! På en gammel kasse af en bygning på Østerbro har en flok ildsjæle skabt et lille pusterum af en grøn oase på taget. De har bede hvor der dyrkes urter, blomster og grøntsager og der er også indrettet et lille spisested i et drivhus med ild i pejsen. Hver uge kommer der lokale og henter økologiske grøntsager derfra og jeg ved de også har planer om at bruge det til at lære byens børn meget mere om natur og arbejdet der ligger i at dyrke den mad vi alle sammen skal spise.
Og besøg et bibliotek engang i mellem. Gratis bøger og billig kaffe skal man ikke kimse af.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
MA: På Istedgade er vi ved at drukne i sjælløse caféer, fordi de små, skæve koncepter ikke har råd til lejen. Jeg tror også mange københavnere er blevet lidt små-lade i det, så de vil helst nøjes med at handle ét sted. Men byrummet bliver bare så meget mere kedeligt og uinspirerende på den måde. Så et ønske skulle være at kommunen indførte husleje-rabat eller en form for skattefradrag til specialbutikker. Og så skal vi have mange flere gode råvarer ind i byen. Sjællandsk jord laver virkelig gode grøntsager, så der burde være mange flere muligheder for at købe lokale grøntsager i København. Vi har en god grønthandler-tradition i København, så lad og da endelig få de lokale, økologiske grøntsager ud at stå på gaden, side om side med granatæble og thaibasilikum.

LC: Bedste måltid nogensinde i byen?
MA: Mit bedste måltid er det, jeg laver derhjemme til dem jeg holder af. Eller det som bliver lavet til mig af dem jeg holder af. Jeg synes det er virkelig skønt at se, hvordan den sydlandske tradition med langbordsmiddage, hvor en masse fade langes rundt på kryds og tværs vinder indpas. Det skaber en helt særlig energi rundt om bordet, når tingene skal fordeles og alt skal smages. Der er ikke noget bedre end at sidde i en stue omgivet af sjove, kloge mennesker og spise mad, man selv har brugt tid og kærlighed på at lave. Det er skønt at spise ude, men i sidste ende synes jeg egentlig det er vigtigst, at vi bibeholder evnen til også selv at kunne lave de her vidunderlige måltider af råvarer der stimulerer både øjne, hjerne og hjerte.