Oplev Proust Sanseteket – en vandring i tid og rum med Proust

1
364
Proust Sanseteket er et initiativ opstået på baggrund af de nye forhold omkring Corona og de følgende begrænsede muligheder for kunstnerisk live-udfoldelse. Det foregår i en eventyrhave i Utterslev Mose  – og når det bliver for koldt ude, laves der bål i haven, tændes op under terassevarmerne, og gæsterne rykker i mindre antal ind i havens lille hus.

Der er nu gået 100 år siden, Marcel Proust skrev På Sporet af Den Fortabte Tid, og det ønsker The Art Of Transformation at hylde i et Sansetek af musik, smag og billeder. Proust er medie for kunstarterne: billedkunst, musik, teater og litteratur.

Proust er ét langt nuanceret opgør med det hurtige fix og de nemme løsningers flugtveje. Han sætter ord på skjulte sammenhænge og blænder op for den moderne identitet som et teater uden ende. Og ikke mindst er hans ord og forestillinger en evig hjælpende hånd, som rækker ind i vores virkelige verden med en mærkbar påmindelse om vores enestående sanseevner, som de mest næringsrige kilder til dem, vi er og dem, vi kan blive. Proust aktualiserer det gamle dannelsesideal, hvor kunsten konstant er med på råd i tilværelsen.

Sanseteket møder Proust med en kropslig og performativ tilnærmelse til hans enestående univers og perspektiv på menneskets væren eller ikke væren i livet, – med og uden hinanden.

Premieren på Proust Sanseteket er allerde i dag den 28. august kl.17.00-22.00 og byder på koncerter med Kira Skov & Silas Tinglef – og bandet Marshall Cecil, og derimellem diverse performative indslag og live installationer i haven.

Proust Sansetekets arrangementer indledes med “Intro til Prousts sensoriske erindringskunst” ved ph.d og forfatter Neal Ashley Conrad Thing og musikalsk refleksion med Mikkel Nordsø og Lotte Arnsbjerg (Os Under Solen).

Premiereaftenen er første skud i rækken af foreløbigt syv arrangementer, som annonceres løbende efterhånden, som programmet bliver lagt. Involverede kunstnere udover de her nævnte er bl.a Anders Koppel og Henrik Dam Thomsen duo, Johannes Smed, Aske Jacoby, Michael Millfield Mølhede, Carman Moore, Moussa Diallo, Nana Jacobi, Maiken Kildegaard, Nanna Mallan m.fl.

Arrangementer er åbne for offentligheden med begrænset antal billetter til en pris af 200 kr.

 

Arrangør:  The Art of Transformation

Sanseteket vil køre gennem sensommer, efterår og vinter ca 1 gang pr måned – koster 200 kr. pr. billet inkl. suppe og 2 glas vin på følgende datoer: 28.8, 5.9, 1.11, 6.12, 2021: 10.01, 07.02, 07.03 alle dage kl. 17.00 – 22.00.

Værter:
Lotte Arnsbjerg (performer, sanger, kunstnerisk leder)
Neal Ashley Conrad Thing (forfatter, ph.d, foredragsholder)

Medvirkende:
Kira Skov, Silas Tinglef, Marshall Cecil, Neal Ashley Conrad Thing, Lotte Arnsbjerg, Mikkel Nordsø, Kurt Kyed, Jari Dolberg, Michael Millfield Mølhede, Flavia Jørgensen, Maja Ejrnæs, Rasmus Pold, Hana Shuan, Maiken Kildegaard, Nanna Mallan og mange flere..

NB! Kun 60 billetter i salg til hvert event.

1 COMMENT

Comments are closed.