Richard Andersson | Københavnersnuden #460

0
398
Fotocredit: Mads Fisker

Ugens Københavnersnude er jazzmusiker og kontrabassist Richard Andersson. Han har både danske, færøske og islandske aner og en kone, 4 børn og 6 høns. Richard blev blind i en alder af 14, da han lavede en fyrværkeribombe, som sprængte lige op i hans hoved. Siden da har han gjort musikken til sin levevej gennem uddannelse på konservatoriet i Odense, Manhattan School of Music i New York og Rytmisk Musikkonservatorium i København. I løbet af de sidste 13 år har han udgivet musik med sine egne ensembler, og har netop rundet den 14. udgivelse.

 

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Richard Andersson: Det tredje studiealbum ”UNDO” med min trio Richard Andersson NOR er netop udkommet på mit eget label, Hobby Horse Records, så der er rigeligt at gøre med interviews osv. Derudover er sommerens jazzfestivaler lige om hjørnet, hvor bl.a. den 7. udgave af Jazzkoncerter på Tårnby Hovedbibliotek løber af stablen, som jeg er initiativtager til. Her kommer jeg også til at spille med min albumaktuelle trio.

LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Richard: Jeg bor sammen med min kone Anne Andersson, som også er jazzmusiker kendt under kunstnernavnet Anne Efternøler, og vores fire børn i en hyggelig haveforening på Vestamager. Den hedder Hf. Uganda og har eksisteret siden 1944. Vores alderspræsident Willy har haft have herude siden en gang i 60’erne, og han går stadigvæk sine to daglige runder i foreningen, selvom helbredet ikke er, hvad det har været.

LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Richard: Da det godt kan være lidt svært med nye ture, når man skal finde rundt med en blindestok, går jeg mest fra bussen eller metroen hen til spillesteder, hvor jeg skal spille koncerter. Det kunne være La Fontaine på Kompagnistræde, Huset i Magstræde eller H15 i Kødbyen. Men med min familie kan jeg godt lide at gå ture på Kalvebod Fælled, ved Amager Strandpark eller i Ugandaskoven.

LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Richard: Herhjemme! Jeg har lige fået en god espressomaskine i 40-års fødselsdagsgave, så jeg nørder kaffebrygning en del. Ud over at det slet ikke er altid, man kan få en god kop kaffe i byen, er det jo også noget af en udskrivning. Når man er to musikere med fire børn, skal man jo spare, hvor der kan spares! Allerhelst ville jeg gerne tage vores Aeropress og Jetboil med ind på Gråbrødretorv og lave min egen udsøgte kop kaffe.

LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Richard: Igen må jeg sige: herhjemme! Jeg laver ikke selv så meget mad, men både min kone, Anne, og vores ældste dreng, Julius på 13, elsker at lave mad. Så det nyder jeg altså godt af. Bedst af alt er det, når vi kan spise det, vi selv har dyrket i haven.

En sjælden gang i mellem kan vi dog godt finde på at købe take-out. Green Mango på Christianshavn er en favorit. Hvis Anne og jeg skal på date, kan det godt være på Il Buco på Islands Brygge, men mest af alt savner vi Stedsans, der tidligere lå på ØsterGRO, og som er drevet af vores gode venner Flemming og Mette. Restauranten flyttede op i en skov i Sverige for flere år siden og hedder nu Stedsans in the Woods. Fantastisk sted!

LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Richard: Det mest festlige for mig er at blive hængende efter en koncert i byen. Så er jeg i forvejen sammen med de mennesker, jeg synes er spændende at snakke med.

Jeg nyder ellers mest at være i lidt roligere omgivelser, hvor man rent faktisk kan høre, hvad de andre siger, så det bliver jo oftest i private sammenhænge. Gerne udendørs rundt om et bål i haven.

LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Richard: Jeg elsker de lidt skæve steder, som forsamlingshuset 5E i Kødbyen, eller steder båret af ildsjæle som Koncertkirken på Blågårds Plads på Nørrebro, men allermest bliver jeg inspireret af samtaler med mennesker, som har noget på hjerte.

LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Richard: I februar i år spillede jeg en solokoncert i Brorsons Kirke på Nørrebro. Jeg havde længe haft lyst til at besøge kirken, når der var koncerter, men det fik jeg aldrig gjort. Men wow! Et virkelig fantastisk sted at spille. Søde mennesker og en virkelig god akustik! Så det er pt. mit yndlingssted.

LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Richard: Den 12. maj spillede jeg på Enghave Plads med nogle young cats, som jeg har undervist på konservatoriet i Odense. Vejret var fantastisk, så vi spillede udenfor, mens pladsen og alle cafeerne var fyldt op med glade mennesker, som bare nød musikken, solen og en kold øl. Jeg elsker virkelig København for københavnernes åbenhed og tolerance for musik i bybilledet. Det minder mig også om de første gange, jeg var på Copenhagen Jazz Festival og slæbte mig fra koncert til koncert på alle de udendørs scener. Gråbrødretorv, Vandkunsten, Husets gårdscene, Kongens Have, Frue Plads, Balders Plads og jeg kunne blive ved. Jeg kan sågar huske en koncert, som blev afholdt på en parkeringsplads ved Statens Museum for Kunst. Sommer, sol og JAZZ! Der er ikke noget bedre!

LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Richard: En dag under Copenhagen Jazz Festival 2006 havde jeg og mine venner aftalt, at vi skulle ud og høre en eftermiddagskoncert på Christianshavn, men før koncerten skulle vi lige have fat i noget fjolletobak. Da vi så havde fundet frem til en dealer og var ved at gennemføre handlen, sagde han: ”I er anholdt!”. Mine venner løb af sted, men de glemte altså lige at tage mig med. Så på med håndjern og ind i en politibil. Derefter blev jeg kørt lidt hårdhændet rundt på Amager og endte på Amager Strandpark. Et lidt mærkeligt sted at køre hen, men det vidste jeg jo ikke noget om, da jeg er stæreblind. Efter jeg havde siddet lidt i bilen og ventet, blev jeg hevet ud og mine venner råbte: ”Surprise!”, hvorefter de var flade af grin! Det var altså starten på min polterabend, som endte med at blive en hyggelig dag med jetski på Øresund, god mad og masser af fest. Så et virkeligt sjovt og godt minde!

LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Richard: Jeg får igen lyst til at fremhæve Copenhagen Jazz Festival, som jo er et overflødighedshorn af jazzkoncerter i løbet af bare 10 dage i juli. Der er noget for enhver smag med 100-150 koncerter pr. dag. Og der er også mulighed for at vælge den gratis vej og høre en masse udendørskoncerter. Det er samtidig her, jeg ubetinget spiller de fleste koncerter på kortest tid. En slags maraton for jazzmusikere.

LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Richard: Jeg må sige, at jeg savner Copenhagen Jazzhouse på Niels Hemmingsens Gade. Det var på mange måder et spillested, som kunne tiltrække de større såvel internationale som nationale jazznavne, og sådan et sted mangler vi virkelig! Derfor er jeg også glad for, at en initiativgruppe med JazzDanmark i ryggen netop har inviteret til stormøde med dette som eneste mødepunkt. Tænk hvis vi kunne få et nyt nationalt spillested for jazz!

LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Richard: Jeg kan ikke lade være med at tænke på sangen med byens navn: ”København”. Den oprindelige udgave er vist med Ulige numre, men den version, vi har hørt rigtigt meget herhjemme, er med Tina Dickow. Det lyder virkeligt godt! Så man får gåsehud!

 

Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Richard!