Stor guide: Her kan du fejre Sankt Hans i København 2023

1
2163

Fredag d. 23. juni er der Sankt Hans, og det bliver fejret med forskellige, hyggelige arrangementer rundt i hele vores by. Læs med her hvor vi giver dig et overblik:

 

Seaside Toldboden

Der er bål fra kl. 21.00, men kom tidligere fordi der er program lige fra kl. 14.00. Se program her:
Kl. 14 – 18 // DJ Rasmus Juul sørger for stemningsfuld musik i solen
Kl. 18 – 21 // Live-koncert med Samir og the Buskers
Kl. 21 // Bålet tændes – Lighthouse Gospel kor synger midsommervisen
Kl. 21.30 – 02 // DJ Divad spiller midsommerfesten op med masser af funk

HVOR: Nordre Toldbod 24, 1259 Kbh

Halvandet
Lækker 3-retters sommermad, koncert med Zididada og selvfølgelig bål kan du opleve ved Halvandet d. 23. Juni. Læs mere og køb din billet her. https://www.facebook.com/events/1426351798100455/

 HVOR: Refshalevej 325, 1432 Kbh

Frederiksberg Have

Traditionen tro, så holder Frederiksberg Have Sankt Hans, og jeg har oplevet det flere år i træk, da jeg boede lige ved siden af. Simpelthen så hyggeligt. Der er underholdning ved legepladsen for de små fra 16.30 – 18.30, og ved slottet tændes bålet 21.45.

HVOR: Frederiksberg Have, 2000 Frederiksberg

 

Sydhavnen

Kom til en folkefest i en af Københavns grønne oaser – og nu i nye klæder i form af Karens Minde Aksen. Her kan du både få stillet sult og tørst i mad- og drikkeboder og glæde dig til at musik fra bandet Cumbian Colors. Der er båltale af Sophie Hæstorp og bålet tændes kl. 20.15.

HVOR: Wagnersvej 19, KBH SV

 

Kaffesalonen

Der er festligheder fra 18.00 – 23.00 på Kaffesalonen, hvor der bliver holdt taler og spillet live dansemusik fra The Supreme Court. Til sidst brændes bålet, og midsommeren fejres.

HVOR: Peblinge Dossering 6, 2200 Kbh N

 

Tivoli

Som altid fejres der også Sankt Hans i Tivoli med bål og sang fra Københavns drengekor. Bålet tændes 21.00 og Phlake spiller på Plænen kl. 22.00.

HVOR: Vesterbrogade 3, 1630 Kbh V

 

BaneGaarden

Aftenen vil byde på snobrød over bål, langbordsmiddag fra grillen, rosébar, livemusik og selvfølgelig hygge i vildhaven hos BaneGaarden, fra kl. 14. Bygningerne er jo fredet, så der er ikke noget stort bål men hyggelige bålfade – du kan også købe billet til en lækker langbordsmiddag her.

HVOR: Otto Busses vej 45, Kbh

 

Kayak Bar

Et af de hyggeligste barer i København, synes jeg, i sommermånederne er Kayak Bar. Og traditionen tro fejrer de også denne aften. Her kan du både se frem til skaldyrsmiddag, midsommerviser med Music for Hearts og koncert med Orgelheimers. Bålet tændes kl. 21.

HVOR: Børskaj 12, Kbh

 

Reffen

Bål og hygge under åben himmel – kom ud på reffen til fejringen. Her er mad for alle, midsommerstemning, DJ og bålet tændes kl. 20.45. Kom fra kl. 16.00.

HVOR: Refshalevej 167 A, Kbh

 

Broens Gadekøkken

Der er langbordsmiddag, krebsegilde og hygge hos Broens Gadekøkken. Sammen med de dygtige kokke fra Haddock’s Seafood hylder de den farverige og delikate spise og fejrer sankt hans.

HVOR: Strandgade 95, KBH K

 

Sandkajen

Der er hyggelig fejring af sommeren ved Sandkajen med musik og fællessang. Kulturdistriktet vil sørge for underholdning, hvor det bedste af Sankt Hans traditionen bringes sammen med nye og inspirerende kulturoplevelser for både store og små.

HVOR: Göteborg Plads, Nordhavn

 

Grønningen – Ørestad

Traditionen tro inviterer Grundejerforeningen Ørestad Nord til Sankthans på Grønningen med skattejagt, musik, fakkeltog og bål. Der er skattejagt for børnene kl. 17, musik fra kl. 17.30 og fakkeltog og bål fra kl. 19.15.
HVOR: Kaj Munks Vej 12, KBH S

Stejlepladsen – Kongens Enghave

Der er Sankt Hans fest på Stejlepladsen, hvor du kan se frem til bål, bar, mad, leg og hygge.
HVOR: Bådehavnsgade 55, KBH SV

Vi ønsker dig en fantastisk aften, uanset hvor du vælger at holde den.
/Nathalie

1 COMMENT

Comments are closed.