Sankthansaften 2021 i København

0
471

Takket være en ordentlig regnskylle i søndags er afbrændingsforbuddet afblæst. Derfor fyrer man flere steder op for både sankthansbål, midsommervise og hygge – her er en guide til din sankthansaften den 23. juni 2021 i København.

 

Af Louise Bro

 

Tivoli fejrer Sankthans

Tivoli fejrer Sankt Hans med massevis af underholdning for både store og små – der vil være shows, dans, musik og fantastiske madoplevelser. På Pantomimeteateret danses Spåkvinden og Fyrtøjet. Rasmus Klump underholder i sit hus og Københavns Drengekor synger sammen med Dreamers’ Circus i Tivolis Koncertsal.

Restauranterne i Tivoli er altid klar med fantastisk mad og en god stemning. Hos Påfuglen er der sammensat en speciel sankthans-menu, og hos Gemyse kan du bage snobrød over bål i den flotte forhave. Alle spisesteder tilbyder lækkerier du hjertens gerne må tage med på Plænen og nyde til musikken eller andet smukt sted i Haven. Se hele programmet for dagen og aftenen her.

HVAD: Tivoli fejrer Sankthans
HVOR: Vesterbrogade 3, KBH V
HVORNÅR: Kl. 12

 

Sankt Hans i Nyhavns Færgekro

Som altid fejrer Nyhavns Færgekro årets længste dag. Du kan nyde en 3-retters menu til 325 kr. på terrassen med live musik, båltale af Martin Vestager, bål og Midsommervisen.

HVAD: Sankt Hans i Nyhavns Færgekro
HVOR: Nyhavn 5, KBH K
HVORNÅR: Kl. 18

 

Sankt Hans aften m. SKO/TORP

IDA byder på en Sankt Hans aften udover det sædvanlige med en helt eksklusiv oplevelse, hvor kun 50 gæster har mulighed for at deltage. Aftenen starter med velkomstdrink i vandkanten, her bydes på bobler og salte snacks, efterfulgt af en dejlig 3-retters middag på vandet på Kalvebod Brygge og herefter koncert med SKO/TORP.

HVAD: Sankt Hans aften med SKO/TORP
HVOR: IDA Bryggen, Kalvebod Brygge 31, KBH V
HVORNÅR: Kl. 18

 

Sankt Hans i Gadekøkkenet

Årets Sankt Hans i Gadekøkkenet står på midsommerhygge med hyggelig live musik, børnebål, street food i verdensklasse og forfriskende sommercocktails. Nyd den summende sommerstemning i Gadekøkkenet, når vi sammen med Peter Busker og Nordhavn synger sommeren ind med midsommervisen. Der er også hyggelige aktiviteter for de mindste med børnebål, hvor de små kan lave snobrød over bål eller riste skumfiduser. Hvis du også har en forkærlighed til øl og yoga, så kan du være med til gratis øl-yoga i Gadekøkkenet.

HVAD: Sankt Hans i Gadekøkkenet
HVOR: Strandgade 95, KBH K
HVORNÅR: Kl. 16

 

Sankt Hans at the Audo

Hos the Audo fejres Sankt Hans med livemusik og lækker mad. Menuen er særlig sammensat til aftenen og koster 395 kr. og efter den er nydt, indtager Camille Jones scenen til Midsommervisen.

HVAD: Sankt Hans at the Audo
HVOR: Århusgade 130, Nordhavn
HVORNÅR: Kl. 18

 

Sankt Hans på Reffen

Traditionen tro er der gang i Refshaleøen til sankthans, og her på Reffen inviterer vi til midsommerhygge, livemusik og bål! Dale Smith & Friends er klar med livemusik på scenen, og så kan du glæde dig til at nyde den tilbagelænede stemning, når der bliver tændt op for bål, bålfade og musik.

 

HVAD: Sankt Hans på Reffen
HVOR: Refshalevej 167 A, KBH K
HVORNÅR: Kl. 17

 

Sankt Hans Aften ved Dragør Fort

Det kræver en frisk lille cykel- eller biltur, men så kan du også fejre en hyggelig Sankt Hans aften på Dragør Fort. Her bliver der serveret dejlig Street Food @fraøverstehylde, som i dagens anledning har lavet en hel vogn med lækre burgere udover deres velkendte vanlige gode sortiment. Endvidere har @Cafe Siam deres helt fantastiske Thai retter på menuen denne aften. I teltet serveres dejlig fadøl, gin bar, samt lækker vin fra @vinformidlingen, mens der er livemusik fra @Shake n Bake. Amagers højeste bål tændes af Kommandanten på Dragør Fort – Torben Bødtker kl 21:56.

HVAD: Sankt Hans Aften ved Dragør Fort
HVOR: Prins Knuds Dæmning 2-4, Dragør
HVORNÅR: Kl. 17

 

Sankt Hans med grill på Svanemøllen Strand

På Svanemøllen Strand bliver der ikke tændt op for noget bål, men der bliver til gengæld tændt op for grillen og hyggen. Du skal selv medbringe dit eget mad, og så er der sørget for grill og musik.

HVAD: Sankt Hans med grill på Svanemøllen Strand
HVOR: Strandpromenaden 30, KBH Ø
HVORNÅR: Kl. 18

 

Midsommer med LBGT+

Den 23. juni 1948 blev grundstenen til LGBT+ Danmark lagt. Derfor inviteres du til både fødselsdags- og midsommerfest med bål og sang, hvor foreningens historie bliver fejret. Der er kage til de første 50 personer, og en bar med mulighed for at købe drinks, øl og vand. Båltaler er sekretariatchef i LGBT+ Danmark Susanne Branner og aktivist Rei McKay Mansa, og så er der performance af Emily Holm Nyhuus.

HVAD: Midsommer med LBGT+
HVOR: Amager Strandpark, Øresundsstien, KBH S
HVORNÅR: Kl. 18

 

Sankt Hans Aften på Grønningen

Du kan opleve en hyggelig Sankt Hans aften på Grønningen og den Landskabelige Kanal. Her kan du møde din lokale Bybi, smuk musik fra Ørestad Kor, båltale af Nick Vikander fra Amager Vest Lokaludvalg, Midsommervisen – og naturligvis det flydende bål på Den Landskabelige Kanal.

HVAD: Sankt Hans Aften på Grønningen
HVOR: Grønningen, KBH S
HVORNÅR: Kl. 17

 

Midsommer på BaneGaarden
Kom og fejr midsommeren på BaneGaarden under de store grønne trækroner og mellem de gamle trælader mellem Sydhavnen og Vesterbro. Der er et spækket program fra kl. 15, hvor du bl.a. kan se frem til drop in fermenteringsværksted med Søren Ejlersen, grillet garnfanget dansk makrel fra Fiskerikajen og musik fra DJs Josefinity og Serbern. Derudover har både Lade 609, Kulturladen og Madboderne naturligvis også åbent.
HVOR: Otto Busses Vej 45, KBH V
HVORNÅR: Kl. 15

Glædelig midsommer!