Suk for Sokkelund

0
641

Hej, jeg hedder Anne. Og jeg er frankoholiker. Eller i hvert fald seriøst frankofil. SÅ – nu er det sagt. Jeg er helt derude, hvor jeg er startet til fransk! På Institut Français. Hvor det er franskmænd, der underviser. C’est tres bien! To aftner om ugen. Oh la la! Så lige i øjeblikket går mine aftner med franskundervisning og fransklæsning! Og NØJ, hvor er det dog fedt og sjovt at lære nyt på den måde igen!

Sokkelund_menukort_dinnerbooking.eu
Sokkelund_menukort_dinnerbooking.eu

Men det er jo slet ikke det, som det her indlæg skal handle om, derimod om dejlige Café Sokkelund, den hyggelige café og brasserie på Smallegade. Og den lugter altså lidt af Frankrig – eller måske lugter den meget af Frankrig. Faktum er: jeg er vild med Sokkelund. Og jeg er vild med Sokkelunds burger, som du kan vælge at få som en vanlig burger, eller med en bøf af lynstegt tartar! ÅH – det smager godt! Og pomfritterne kommer med tre små skåle med dyppelse: ketchup, mayo og BEARNAISE!

Burger_billede fra smartbox.dk
Burger_billede fra smartbox.dk

Udover burger serverer Sokkelund også Steak Frites og Moules Frites – franske klassikere. Du kan få Salade Chevre Chaud. Du drikker Orangina eller Grenadine – eller måske et godt glas vin fra kortet! Faktisk kan du få dit franske hjerte tilfredsstillet et langt stykke hen ad vejen her.

Jeg elsker også deres brunch! Som serveres på tallerken. Lækker yoghurt. Lækker røræg. Lækkert hjemmebagt rugbrød og franskbrød. Med en ‘rulle’ smør. Croissant. Pandekage. Laks, ost og marmelade! Kort sagt – alt, hvad mit brunchhjerte begærer.

billede fra pigenogpomfritten.dk
billede fra pigenogpomfritten.dk
billede fra noedhjaelp.dk
billede fra noedhjaelp.dk

Og så elsker jeg stemningen. Lidt hektisk på en parisisk måde – hvis I forstår? Det tror jeg I gør – og hvis ikke, så skynd jer af sted til Sokkelund og fortab jer i deres franske stemning og fristelser midt på Frederiksberg. Men book bord, hvis du skal spise – for jeg er ikke den eneste i København, der har et ‘crush’ på Sokkelund!

/ Anne