onsdag, januar 8, 2025
Home Blog Page 188

Genbrug på Vesterbrogade

På hjørnet af Vesterbrogade og Kaalundsgade ligger Genbrug. Det er – som navnet vist mere end antyder – en genbrugsbutik. Jeg er stor fan af genbrugsbutikker, fordi jeg næsten altid finder et lille unikum. Men mange ’gennere’ er blevet dyre og kedelige og ensartede. Men ikke Genbrug.



Butikken er smal, men proppet med tøj – på væggene, foran vinduerne og ned igennem midten. Og her kan du finde alt – pelse og skindjakker, huer og hatte, sko og støvler, tasker og tørklæder, kjoler til hverdag, fest og tyrolerbal, cardigans og sweatre og underkjoler … Og kjolerne er delt ind i årtier. Så hvis du også synes, at 70’erne er knæhøj karse, kan du rimelig nemt finde en superfin 70’er-kjole her! Eller 50’erne, hvis du er fan af Mad Men!


Og som om alt dette ikke er nok, så betaler du efter vægt, hvilket gør, at du kan finde mange fine ting uden at blive ruineret OVERHOVEDET!
Jeg har det altid som om, jeg er på skattejagt, når jeg er i Genbrug – og som regel har jeg også en lille skat med hjem.
Genbrug får nyt tøj flere gange om ugen, så der er masser af grunde til at stikke snuden indenfor tit og ofte! God fornøjelse.
/ Anne

 

Sundevedsgade


Helt undtagelsesvist må jeg starte denne blog med en trist nyhed – eller måske er det ikke en nyhed for alle, men det er det for mig. Café Polala, som jeg skrev så begejstret om i starten af ugen, er lukket! Så jeg vil gerne takke for de kopper kaffe, jeg nåede at drikke hos jer – og så vil jeg håbe, at den blå farve og røde dør vil blive ved med at lyse op på Sundevedsgade.


For to uger siden fik jeg taget min ’brækket-ben’-skinne af, og nu kan jeg endelig komme ud at gå lidt på egen hånd i vores dejlige by igen – desværre kan jeg ikke gå så langt endnu, og cykling er jeg heller ikke i form til endnu. Men det gode er, at jeg pludselig bliver mere opmærksom på de gader, som jeg færdes på hver dag – som netop Sundevedsgade.
Jeg var dernede i går, faktisk for at se med egne øjne, at Polala var lukket, og så gik jeg en tur op og ned ad gaden. Der er dejligt – og især er jeg begejstret for Store Verners Mini Antikvariat. Jeg har endnu ikke set antikvariatet åbent, men udenfor er der normalt et lille bord slået op, som er fyldt med bøger. Bøger pakket ind i plastik som forbipasserende kan købe – altså de skal lægge pengene på bordet eller smide dem ind af brevsprækken. Men det mest utrolige er, at hver gang jeg er gået forbi dette bord med bøger, så har alle bøgerne været der – og hvis én er blevet solgt, så ligger pengene fint på bogens plads.

Sundevedsgade er klassisk Vesterbro – men et byfornyet klassisk Vesterbro – og det er heller ikke alle, der kan lide det. F.eks. står disse stole på gaden: 



Jeg kan godt lide Sundevedsgade, for jeg synes at det ’oprindelige’, gamle Vesterbro er fint bevaret midt i den fine byfornyede gade. Og jeg håber, at det nye og det ‘gamle’ kan blive ved at eksistere side om side. / Anne


 

En hyldest til Absalonsgade

 


Tjek lige det grønne græs på dette billede – det er taget for tre dage siden! Wauw hvor jeg glæder mig til forår!

I snart 6 år har jeg boet lige ved siden af Absalonsgade. Til at starte med var gaden pakket ind i plastik og lukket af på midten, så man ikke rigtig fik fornemmelsen af, at der på den ene side lå en biograf og på den anden side udfoldede Vesterbro sig med barnevogne og narkomaner.

Nu er gaden pakket op (for 1½ år siden), og alligevel gik det først op for mig for to uger siden, at gaden er et gratis museum! Godt nok lagde jeg for lang tid siden mærke til den gamle aviskiosk, men jeg smilede bare lidt af den og gik videre. Pludselig en søndag fik jeg øje på en gammel brandhane og et gammelt busstoppested. Og så kan det nok være, at jeg gik på opdagelse i Absalonsgade, som i forvejen er én af de mest charmerende gader på Vesterbro, hvis du spørger mig.

PS. Vester Vov Vov er også den eneste biograf, jeg har haft HELT for mig selv, da jeg for nogle år siden gik alene ind for at se en god film om formiddagen. Så hvis du er lidt flov over at blive nødt til at se nogle film alene, fordi nogle film bare skal ses i biografen (sådan har jeg det), så gå i Vester Vov Vov – hvor man også må medbringe sin egen te og kage. Hygge!

/Louise

En farvet kop kaffe

 


På Sundevedsgade, ved siden af baren Kung Fu, ligger en lille, men farverig cafe. Den hedder Polala – og at træde indenfor hér, er som at træde ind i en stue i en hyggelig hyggelig lejlighed.
Jeg ved ikke, om kaffen hér er bedre end på andre cafeer, men stemningen er fantastisk. Der er ikke meget plads – men alligevel føles det som om der er rigelig plads. Til dem med børn og uden børn, med kærester og uden kærester.  Her står mode- og musikmagasinerne side om side med malebøger og ludo-spil. Stolene i børnestørrelse står klar til at blive taget frem med det samme. Stemningen er vildt hyggelig og det er et perfekt sted at drikke sin Latte på en dejlig, doven søndag, hvor man ikke orker en crowded café, og hvor det er lidt for koldt at tage kaffen med på en gåtur, men hvor man alligevel trænger til at se noget andet end sin lejlighed.
/ Anne

Et sted i læ

 

Jeg har tre bypassioner – porte, passager og smalle gader. Og broer, faktisk, men jeg synes ikke rigtig, København gør sig særligt bemærket på det område. På nær Dronning Louises bro, men det er en andet historie.

Passagen ved Det nye Teater er et at mine yndlingssteder, for det første fordi den er flot og majestætisk og meget hyggelig, når man søger i læ for regn, sne og slud. Og for det andet fordi det er et teater, og jeg elsker idéen om teaterlivet, skuespillere, der arbejder tæt sammen i en periode om at skabe noget værdifuldt for et nyt publikum hver dag. Det må være et meget meningsfuldt liv at være teaterskuespiller.

Passagen minder mig om en rejse til Paris sammen med min veninde, Julie. Vi vandrede rundt i Paris’ smukke gade, midt i en historisk varm hedebølge (det var ikke bare hedebølge, det var en hed hedebølge), og pludselig en aften, da vi gik langs Seinen efter en skøn middag, og nu på vej ud på ballade på de parisiske barer, lige dér kom forløsningen: Verden vildeste regnskyl! Og vi søgte læ i en lille passage, hvor vi stod i 10 minutter, indtil regnen var væk. Den slags frikvarter er noget af det smukkeste i livet. 
//Louise

En lille tur ned ad ‘Memory Lane’

Jeg faldt over en gammel billedmappe på min computer – og kom sådan til at glæde mig til foråret i denne dejlige by:

Jeg håber, I også kan dufte den optøende jord og de første spirende blomster – og høre de glade stemmer fra alle os københavnere, der endelig er dukket op efter at have ligget under vinterens dyne! Ih, hvor jeg glæder mig …

/ Anne

Feriestemning på Vesterbro

 



På Enghavevej, lige ved siden af SuperBest, ligger en bar, Brass Monkey. Det er en tiki-bar, Vesterbros første – skriver de på deres hjemmeside. Brass Monkey ligger meget diskret – kun et A4-ark i døren (og når man kigger nærmere også stearinlysene på bordene ud mod vinduerne) afslører, at der bag de mørke ruder ligger en bar. En bar, der serverer nogle af de bedste drinks, jeg har smagt i København – og ovenikøbet til en helt fair pris.
Når julen er overstået og januar er i fuld gang, så har jeg altid brug for lidt ferie-stemning – lidt sydlandsk lykke. Og lige præcis den stemning finder jeg på Brass Monkey, en hula-sydlandsk-rock’n’roll-chill’et-stemning til fingerspidserne. Og det er som om, den til tider hektiske gå-i-byen-stemning, der af og til hersker fredag og lørdag på byens barer, er blevet efterladt af alle gæsterne ude foran døren. Her er alle glade og afslappede og nyder lækre drinks – med paraplyer og ild eller klassikere som Cosmopolitan eller gin & tonic. Stedets tiki-drinks bliver serveret i opfindsomme glas – f.eks. et kranie, et menneske-hoved eller en vulkan. Selv om det kun er mandag, så kan man jo godt allerede nu planlægge, hvor man skal tilbringe fredag eller lørdag – eller måske begge dage. 
/ Anne

Påvirker de sociale medier vores måde at huske på?

 

Hvad ville du ønske, du havde taget et billede af?
Spejle sat op, så det ligner, man forfølger sig selv i en uendelig korridor
Skynd dig! Udstilling slutter d. 30. januar
Kunsthallen Nikolaj nostalgi
I torsdags tog jeg ind i Kunsthallen Nikolaj for at høre et foredrag om sociale mediers påvirkning af vores måde at huske begivenheder på. Efter foredraget kunne man se deres udstilling Efterbilleder (Persistence of Vision). Og jeg blev slået omkuld af interessante og spændende vinkler fra de forskellige kunstnere, der udstillede.
For eksempel var jeg helt vild med den tyske kunstner Sascha Pohflepp og hendes Buttons iPhone app og hjemmeside Fixr.org. Sascha sætter fokus på vores enorme udveksling af billeder og videoer på nettet – Facebook, Myspace, Flickr. Derfor har hun oprettet siden Fixr.org, hvor man i stedet for at uploade sine fotos, beskriver et billede man ville ønske, man havde taget. Det kommer der altså ret mange søde, rørende og interessante historier ud af. Hendes iPhone app går ud på, at man tager et billede, men får en anden persons billede – taget i samme sekund – ind på telefonen – i stedet for sit eget. Så kan man tænke lidt over, hvad hensigten med det billede er – hvad vil den anden person et andet sted i verden sige med dette billede? Sjovt.

Udstillingen rummer mange flere dygtige kunstnere, og det er helt sikkert et besøg værd. Men skynd dig, for udstillingen slutter d. 30. januar. Og udover at udstillingen er interessant, så er Nikolajkirken i sig selv interessant og meget smuk.
/Louise

Den bedste film i København er…

Noget af det bedste ved vinteren er de frostklare søndage, hvor man tager kæresten eller veninden i hånden og går en lang tur i byen et sted. Frosten bider sig fast i kinderne og gør dem røde, det elsker jeg. Og alle ligner store michelinmænd pakket ind i store frakker, vanter, huer og halstørklæder.



Ofte når jeg mødes med mine forskellige vandre-makkere, køber vi den obligatoriske kop kaffe, som vi går og slubrer af, mens vi fortæller historier til hinanden. Men sidste år skete der noget uventet, som gjorde, at kaffen blev skiftet ud. Med noget meget mere spændende.
Jeg havde fået et gavekort til Imperials candyshop – popcorn og sodavand. Jeg havde bare ikke haft tid til at bruge det i løbet af året og pludselig var det d. 30. oktober, hvor gavekortet udløb.

Min kæreste og jeg løb ned til Imperial og fik vores godter, hvorefter vi tog den famøse tur om søerne, sammen med alle de andre københavnere. Men selvom det måske er et lidt udvandet koncept, det med at gå tur rundt om søerne, så holder det alligevel stadig, for man kan ikke komme uden om, at det er smukt og rart med sådanne fem søer midt i byen. Jeg kan stadig stoppe op, når jeg cykler hjem en aften langs søerne, for at se på det smukke lys, der spejler sig i vandet.

Og hvis man har popcorn og sodavand med, så slår det flere af de allerbedste Hollywoodfilm. Smukkere billeder får man ikke.

/Louise

Krykker i sne og frost

 

På grund af mit brækkede ben har jeg haft det mere end besværligt med at komme uden for en dør i de sidste to måneder. Men jeg har været ude og gå – med krykker igennem sne og is. På juleshopping, på indkøb i supermarkedet og hos grønthandlere og på jagt efter busser og taxa’er. Og selv om det ikke er nemt, og armene gør ondt af anstrengelse og hovedet knirker i forsøget på at regne den mest hensigtsmæssige rute igennem sneen ud, så elsker jeg det.
Fordi jeg ikke har været så meget udenfor. Og fordi folk faktisk er rigtig rare! De spørger til mig, om de kan hjælpe, om det er træls og så videre. Og det overskud gør mig glad – for jeg ved godt, at jeg går virkelig langsomt, og at jeg spærrer for det sneryddede stykke på fortovet. Så tusind tak for det!
Og selv om det går fremad, og jeg snart kan undvære krykkerne, så TAK for tøvejret – for det gør det altså nemmere for mig at komme rundt. Og det gør det nemmere for jer at komme uden om mig! Med eller uden krykker!
/ Anne