Jeg faldt lige over det her skønne billede fra en sommermorgen på vej til arbejde. København er da bare fin, hva’? Det er Store Kannikestræde – og hver morgen, når jeg cykler eller går her, så fryder jeg mig over, hvor dejligt her er. Så min pointe er bare – kig op, kig op og glæd jer! Og når efteråret for alvor slår igennem, så kommer der en farveeksplosion! Juhu – det er det jeg glæder mig til lige nu!
/ Anne
På søndag er der loppemarked på Onkel Dannys Plads ved Øksnehallen i København. Og jeg skal efter ovenstående forbillede med og sælge ud af mit dejlige tøj. Jeg har de sidste par uger endevendt mit skab og fundet ud af, at jeg har supermeget pissefedt tøj. Som jeg aldrig går med. Når jeg tænker over det, er det faktisk lidt tragisk – tænk på al den tid og alle de penge, jeg har lagt for det her tøj. Typical women!
Nu tager jeg det med ned på Onkel Dannys Plads på søndag og sælger det for en billig penge. Så kan det være, jeg snart kan få råd til den guitar, jeg burde bruge mine penge på. Ellers så får jeg bare en skøn dag med to fantastiske piger, Stine og Anne Sofie, som har indvilget i at sælge ud af deres Ting og Sager.
Loppemarkedet foregår her, fra kl. 10.00 til 18.00. Kig forbi.
PS. Det er egentlig underligt at sælge ting, der har været en del af ens liv i kortere eller længere tid. Jeg læste for noget tid siden et interview med Annika Aakjær, som havde fundet en hel kasse med 90er-eurodancemusik på et loppemarked. Annika fortalte, at det på en måde var meget sørgeligt, at pigen solgte, hvad der nødvendigvis måtte have været soundtracket til hendes ungdom, og som nu blev kasseret lodret. Det kan godt være, 90erne var fyldt med modsætninger, billige løsninger og retningsløs kunst, men ligefrem at fornægte det… Jeg medbringer ikke særlig meget musik på søndag.. kun lidt..
/Louise
Jeg er ikke særlig god til at ’opdage’ eller få øje på de ny-åbnede butikker i vores dejlige by. Men forleden følte jeg mig helt heldig, da jeg med en veninde forvildede mig ned ad Valdemarsgade og pludselig stod foran den fineste butik med smykker og tørklæder – smykker, der var så fine så fine, og som IKKE kostede en bondegård. Vi gik ind og kiggede og fik en lille sludder med ejeren, som også laver de fleste af de meget smukke og specielle smykker selv. Da vi gik, havde vi fået købt flere gaver, havde lyst til at købe masser af smykker til os selv, og heldige mig – jeg fik en sms, da den nye kollektion var i hus i butikken! Og jeg GLÆDER mig allerede til at komme derned igen – og med garanti købe mig fattig!
/ Anne
Jeg faldt over en flyer på Nørrebro forleden. Den havde en lille quiz på den ene side, og det kan sådan én som mig rigtig godt lide – specielt når jeg klarer mig godt. Quizzen kommer fra albumcoverquiz.com, som jeg så ikke rigtig kan finde ud af at bruge.. (instruktioner modtages med kyshånd).
Da jeg havde siddet og glædet mig over, at jeg kunne genkende en del covers, vendte jeg papiret om og så, at det jo var en flyer for Plademesse i Nørrebrohallen, søndag d. 5. september. Hele Multihallen (som er den, der ligger bag ved det, der rent faktisk hedder Nørrebrohallen) bliver fyldt med flotte vinyler og sikkert også en del, der ikke er så flotte. Og nu har jeg efterhånden hørt fra en del, at der er rigtig god grund til at besøge messen, hvis man godt kan lide at tulle rundt og lade sig opsluge af de mange plader. På flyeren står der, at man udover LP’er også kan finde CD’er, 7” og 12” singler, DVD’er og merchandise i alle genrer. Sådan!
/Louise
Jeg føler det som min pligt at gøre opmærksom på skønhed, også når den forekommer på skrift. Her er et link, der beskriver skønhed på en skøn måde.
Go’ Læsning.
/Louise
En lørdag tidlig eftermiddag (klokken 14.00) i august spillede Elvis på en af de små haver på Frederiksberg. M.G. Petersens Familiehave mere præcist. Og jeg var der. Det var mit første besøg her – jeg har hørt om de små haver, men aldrig besøgt dem. Og det fandt jeg da hurtigt ud af, må have været en fejl. For der var så hyggeligt. Lidt som at komme ind i en tidslomme. Eller måske et lille stykke Bakke-kultur midt i byen.
Lange borde dækket med rød-hvid-ternede duge. Damer og herrer, der alle så frem til at spise en god gedigen dansk frokost. Med alt hvad dertil hører – smørrebrød, sild, snaps, øl og rosevin i flaskevis. Mange var der for at fejre fødselsdag eller guld-bryllup.
Vi fik bord 42 (lige ved scenen) og en meget meget sød tjener, der hedder Rikke. Og så gik vi ellers ombord i en ordentlig omgang stegt rødspættefilet med pommes frites og remoulade. Mums. Og Elvis gik på – og det var nærmest som at se den ægte levende Elvis. Showet var smadder-godt, og det blev fuldendt af en dame, der var en STOR Elvis fan (hun havde Elvis-vifte, Elvis-badge, Elvis-paraply, virkelig fint 50’er tøj på, og så havde hun en bamse med, som den næsten-ægte Elvis fik overrakt). Herrerne og damerne dansede på livet løs på denne lørdag eftermiddag klokken 14. Alt i alt var det en fantastisk oplevelse.
/ Anne
PS. En del brudepar får taget deres bryllupsbillede hernede, så hvis du vil være forholdsvis alene med dine tanker, så undgå dette sted lørdag eftermiddag om sommeren. Otherwise the coast is clear!
Nu har jeg to gange spist på den lille nepalesiske-tibetanske restaurant Himalaya, der ligger på Herluf Trolles Gade bag det Kongelige Teater – og begge gange har jeg haft en virkelig dejlig oplevelse.
Restauranten gør ikke meget væsen af sig selv – den ligger i en kælder og det eneste, der viser, at her ligger en restaurant, er et lille skilt på gaden ved trappen ned til Himalaya. Stilen er lidt rodet – danske kro-agtige møbler, et fint alter med en stor Buddha, det tibetanske flag på væggene og en svag duft af røgelse. Men der er hyggeligt, der er stille og roligt, og tjenerne er meget meget søde og venlige.
Maden er billig, og jeg synes, at den er god! Jeg har prøvet deres Momo’er, deres fiskesuppe, en lammeret og en rigtig lækker gang oksekød. Jeg kan kun anbefale jer at prøve denne lille restaurant! Og forhåbentlig får I en lige så god oplevelse, som jeg har haft begge gange – jeg er i hvert fald sikker på, at jeg ikke har spist der for sidste gang.
/ Anne
Islands Brygge om sommeren er et dejligt sted (hvis man da kan finde sig et ledigt sted på plænerne). Men hvert år i starten af august forvandler Bryggen sig til et aktivitetsbombardement. Kulturhavner en foreningsfestival, et tilbud til københavnske foreninger om at komme og vise folk, hvad de går og laver.Nu har jeg ikke været på Kulturhavn før, men jeg har læst programmet, og det ser lidt vanvittigt ud. Jeg tror, jeg vil tjekke fodvolley, fodtennis, frisbee som holdsport og undervandsrygby ud. Derudover er der kommet en musikscene, hvor blandt andre Entakt spiller. Og så er der masser af ’almindelige’ foreningstilbud som street soccer (for kvinder), forskellige former for kampsport, kajakroning, basket, debatter ved Yngresagen og meget andet.
Billedet er fra Trip Trap Tryl Scenen, som nogle superkvikke arkitektstuderende har bygget i løbet af de sidste fire dage. Det er på denne scene, at åbningen af Kulturhavn foregår fredag kl. 15.30. Bent Fabricious Bjerre og DJ Noize står for musikken sammen med de to hovedrolleindehavere fra Forelsket i København musicalen fra 2007, og så er der både charleston dans og breakdance. Jeg tror, det bliver ret spektakulært.
Håber vi ses!
//Louise
LoveCopenhagen.com drives af Louise Bro Pedersen, Nathalie Meinhardt Møller og Louise Taarnhøj.
© lovecopenhagen 2022