torsdag, august 11, 2022
HomeBydeleKøbenhavns urbane plantemekka - Byens Plantetorv åbner igen

Københavns urbane plantemekka – Byens Plantetorv åbner igen

Byens Plantetorv har været lukket for vinteren, men lørdag den 26. marts slår den 700 kvm. grønne oase igen dørene op. Det urbane plantemekka på Refshaleøen i København danner rammerne om et rustikt plantetorv, hvor byboerne kan finde sæsonaktuelle planter, så der kan skabes forårsliv i byens haver og på byens altaner.

 

Forårssolen er landet i København, og det er igen tid til at starte beplantningen af byens haver og altankasser. Byens Plantetorv slår derfor lørdag den 26. marts igen dørene op for forårs- og sommersæsonen og inviterer indenfor i Refshaleøens 700 kvm. rustikke bygning. Her kan byboeren finde sæsonaktuelle planter til haven og altanen og få rådgivning til, hvordan de skal passes og plejes, hvis de grønne fingre ikke sidder der af sig selv. Og har du ikke udstyret i orden, er der også hjælp at hente her. Plantetorvet har nemlig et planteværksted, hvor du kan låne alle de remedier, der er brug for og finde jord og gødning. Du kan derfor gøre dine altankasser og krukker klar til foråret uden at stå med jordrester og gødning, som du ikke helt ved, hvor du skal opbevare. Det er derved let og enkelt at skabe liv og forårsglæde i haven eller på altanen – og så undgår man tilmed al oprydningen efterfølgende.

Det skal være nemt at bo grønt i byen

Det er den 34-årige Pernille Francke, der står bag det urbane plantetorv – og tanken bag er, at det skal være nemt at bo grønt, også selvom man bor i byen og ikke nødvendigvis har en stor have til rådighed. Hun har ikke selv grønne fingre og drømte derfor om et sted, hvor hun kunne hente inspiration til at få lidt mere grønt ind i hjemmet og på altanen og finde gode råd og vejledning – og ikke mindst have muligheden for at få hjælp til at gøre planterne klar til at komme med hjem. Hun valgte derfor sidste år at slå dørene op for Byens Plantetorv for at danne rammerne om byens grønne mekka. Plantetorvet har siden december været lukket ned for vinteren, men er nu igen klar til at skyde forårssæsonen godt i gang. “Jeg glæder mig så meget til igen at slå dørene op og møde københavnerne til en snak om, hvordan vi sammen kan få mere grønt ind i deres hjem på en simpel og overskuelig måde. Planter skal være for alle – også dem der ikke selv har grønne fingre” fortæller Pernille Francke.

Byens Plantetorv åbner lørdag den 26. marts og ligger på Refshalevej 167D – lige ved siden af street food-området Reffen – og har åben torsdag til søndag fra kl. 11-19 – samt alle påskens dage.

 

Læs mere om Byens Plantetorv her – og Pernille Francke har også tidligere været LoveCopenhagens Københavnersnude, så læs med og få hendes bedste tip til København her.

Love Copenhagen
Love Copenhagenhttp://Lovecopenhagen.com
Louise Bro Pedersen. Creative Planner på et digitalt bureau. Elsker København, men er slet ikke københavner - oprindelig fra smilets by. Danser når alle ser det, griner alt for højt, knuselsker koncerter, festivaler, lækker mad, gode drinks, vand, windsurfing, og min cykel.
RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste