Ostefestival ved Torvehallerne på lørdag

1
473
Årets ostefestival er i gang, og er der noget, vi på LoveCopenhagen kan lide, så er det ost – i alle afskygninger! Hele ugen er der spændende aktiviteter  i hele landet på Ost & kos Ostefestival 2021, mens det hele slutter med et ostebrag ved Torvehallerne på lørdag!

Af Louise T

Mmmmm…. hvis jeg ikke var på barsel, så ville jeg sidde med hænderne nede i de danske oste for at fortælle om Ostefestivalen 2021 for Mejeriforeningen. Men jeg er ikke på det dejlige kontor Koalition i Kødbyen, jeg sidder derhjemme, stadig med mine oste, og nyder, at jeg dog alligevel kan komme med til en af de bedste festivaler i efteråret.

I løbet af denne uge kan du smage og høre mere om de danske oste rundt omkring i landet, hvor Ost & ko inviterer til arrangementer. Du kan se hele listen over events på Ost & kos hjemmeside her.

På lørdag er det store ostebrag, når Gourmetprisen afvikles. Her dyster landets mejerier i fem kategorier om at vinde den prestigefyldte Gourmetprisen. Og samtidig er der Cheese Copenhagen, hvor du kan smage på et væld af danske oste – du skal dog have billet, den finder du her – gratis.

Det hele starter kl. 11 og slutter kl. 16, og hvis jeg husker ret, så går du derfra med ikke blot en masse viden om de mange dygtige danske ostemagere, men også utroligt mæt på ost! Ja, det lyder som livet, ikke sandt? Og hvem vil ikke livet?

Vi ses til Ostefestival!

1 COMMENT

Comments are closed.