lørdag, april 27, 2024
Home Blog Page 162

MandagsDokumentar på PH Caféen

For fem år siden, da jeg skrev mit speciale på Medievidenskab ved Københavns Universitet, var jeg jævnligt forbi PH Caféen til MandagsDokumentar. Her kunne man se to dokumentarfilm/kortfilm og samtidig møde instruktøren bag én af disse film, til en snak om tilblivelsen af filmen og filmens temaer. Et ret godt arrangement – som jeg så ikke har været til, efter jeg afleverede specialet!

Jeg skrev om “Dramatiseret dokumentarisme – iscenesatte eksperimenter på dansk tv” og analyserede de 12 af Poul Martinsens film, som indeholdt iscenesatte eksperimenter. I 2007 havde vi netop stiftet bekendtskab med Drengene fra Angora, og derfor snakkede vi på studiet meget om mockumentaries, som jeg syntes var meget fascinerende. Ikke nogen ny genre, den var bare ikke så diskuteret, som den nu blev med opblomstringen fra komikernes side. Dengang i 2007 kunne man opleve både Poul Martinsen men også mockumentaries til MandagsDokumentar, så jeg befandt mig med stor glæde nede blandt publikum på flere af disse aftener. Nå, nok om det (du kan låne specialet på universitets bibliotek ;))

Jeg var igen forbi mandagsklubben i går for at se Mette Korsgaards film ‘Min barndom i helvede’. En dybt rørende og foruroligende fortælling om Lisbeth Zornig Andersens opvækst i Nakskov. Den har været vist på DR tidligere i år og skabte megen debat, så du har måske set den. Ellers skal du skynde dig at gøre det – den ligger på filmstriben.dk.

Mette var selvfølgelig selv til stede og blev interviewet af Ebbe Preisler, som står bag MandagsDokumentar. Det var meget spændende at høre om optagelserne, om tankerne bag, om Lisbeth, familien, musikken, de mange nærbilleder – og det satte gang i en mindre debat om, hvad der er virkelighed – der findes jo ingen større sandhed, kun den personlige sandhed, som vi ikke nødvendigvis deler indbyrdes.

Næste gang jeg skal til MandagsDokumentar er d. 12. november, hvor Eva Mulvad (min største heltinde, da jeg var studiemedhjælper i DR Dokumentar) kommer og viser sin dokumentar ‘Det Gode Liv’. Og så kan man også opleve dokumentaren om ‘Hejremanden’ fra Frederiksberg Have. Jeg har boet fem år overfor haven og er derfor stødt på den søde mand utrolig mange gange. Det tegner til at blive en meget spændende aften.

For at se de spændende film i MandagsDokumentar, skal du være medlem. Det koster 70 kr. pr. sæson, og en visning koster 50 kr. Det er det værd!

/Louise

Husk København for eftertiden

Stadsarkivet vil gerne have vores minder om København. Hvor vidunderligt! Og hvor fantastisk at være med til at skrive Københavns historie for eftertiden. Det er bare at komme afsted – her kan I skrive og gøre ved. Og her kan I læse lidt mere.

Her er nogle af mine yndlingsstunder i København

Skriv om øl på Dronning Louises Bro. Om sene nattefester på Vega. Om kaffe i solen ved Torvehallerne. Om din seneste cykeltur rundt i byen. Om din allerførste tur med den spritnye metro i 2002. Eller måske om din sommer i midterrabatten på Sønder Boulevard. Jeg synes godt nok, det er svært at vælge – hvad synes I? Men det er en god idé – en rigtig god idé! / Anne

Uhm – efterår

Jeg var på tur nordpå (eller måske mest nordvest …) i dag – til Farum. Med S-tog med min cykel. Må jeg lige stoppe her og komplimentere den virkelig gode idé det er, at man kan have sin cykel med S-toget helt gratis – det gør eventyr og besøg udenfor København en hel del lettere! Nå, men toget til Farum standser på Hareskov Station – en station lige midt i skoven. Og lige da, kiggede jeg ud af vinduet og for første gang i år, lagde jeg mærke til, at farverne er begyndt at ændres. Og om ganske kort tid vil skovene stå i brand med alle de flotte røde farver. Og lige der vil jeg tage med S-toget – måske til Hareskoven, måske til Dyrehaven – ud i de smukke efterårsfarver. Og nyde det – og nyde, at man ikke skal så langt uden for byen for at se, snuse og lugte efteråret, på ægte skovmanér! Jeg fandt nogle billeder fra Dyrehaven fra sidste år – og blev helt efterårsmelankolsk – sommeren er forbi, og vinteren venter om hjørnet. Men inden vi når til vinteren, så lad os nyde årets smukkeste farver. For det er lige, hvad efterårets farveeksplosion og brand er: årets smukkeste:

De her billeder er vist fra november sidste år, så vi må vente nogle uger før, vi kan glædes over disse fantastiske, røde farver. Men jeg glæder mig til dette. Til varm kakao. Tæpper. Store vanter og huer. Og rusk. Uhm – efterår: jeg elsker det. Faktisk. / Anne

 

Take Away hos MadSynergi på Værnedamsvej

Der er efterhånden så mange lækre madsteder i København, at det er svært at få sig et stamsted – man skal jo nå at smage på det hele! Jeg har fundet et sted, som jeg meget gerne vil gøre til mit stamsted – Mad Synergi Købmanden på Værnedamsvej. For det første smager deres mad DEJLIGT. For det andet bliver jeg glad bare ved tanken om at skulle ned ad Værnedamsvej, som er én af de hyggeligste gader i København (jeg synes ikke, som nogle kritikere, at gaden er ‘ødelagt’ af sin egen popularitet – sikke noget indie-fis). For det trejde er det lækre mad til at betale. Hurra.

Jeg var der sidst, da det stadig var varmt nok til at tage maden med hen i en park – fx Skydebanehaven – og hygge på et tæppe. Jeg kan varmt anbefale deres unghanebryst.

Det skal det lige siges, at konceptet er, at du selv opvarmer maden. Så vi måtte faktisk lige op forbi lejligheden og varme maden op, inden vi smuttede ned i solen igen, men det gjorde ikke noget. Det er også en god måde at få dejlig og hurtig aftensmad på, hvis man nu ikke gider at stå fredag aften og lave mad selv. Så smut bare ned i MadSynergi og køb næsten færdiglavet mad.

Go’ fredag
/Louise

 

Crossfit stævne i Valby

Jeg ved ikke noget om crossfit, men der er godt nok utrolig meget hype omkring det i øjeblikket. Min veninde Maria er passioneret crossfitter og fortæller tit om den gode træning og det gode fællesskab, hun får fra crossfit-klubben. Nogle gange kan jeg ikke engang forstå, hvad hun siger, for crossfittere har deres helt eget sprog. Noget med kettle, WODs og split jerk… ?

Da Maria fortalte mig, at hun stillede op i en konkurrence lørdag d. 22. september, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle med og heppe – ikke mindst for at se, hvad søren det hele går ud på. What’s the fuss??

Jeg mødte derfor op med milde tømmermænd og stor kaffetrang til de mest hårdtarbejdende mennesker, jeg længe har set. Min dårlige samvittighed må have strålet ud af mig, for min sidemand smilede på et tidspunkt overbærende til mig og sagde: “Du dyrker ikke crossfit? Men det skulle du prøve!” Hmm, ja lad mig lige undersøge det nærmere – det lyder hårdt.

Ja, netop LYDEN af crossfit er meget kendetegnende, for luften var denne eftermiddag tyk af støn og pust og råben fra dommerne – “KOM SÅ” “ÉN MER’!” “DU KAN GODT!” “DET SER PISSEGODT UD!” “KOOOOM SÅÅÅÅÅÅÅ!” blev der råbt og skreget, så jeg blev helt bange og bundede min skoldhede kaffe.

Men efter en times tid blandt de seje crossfittere begyndte jeg er føle mig mere hjemme. Jeg gav thumbs up og et stort smil til alle konkurrenter, som jeg kunne få øjenkontakt med, og når bølgerne gik højt, fik de også en lille hujen med på vejen.

Og så kom Maria på banen. Nøj, hvor var hun sej! Konkurrencen gik ud på, at hvert hold på tre personer skulle igennem løft med vægtstang, ned at ligge på asfalten og op og hive sig helt op i den høje stang bagefter og til sidst dobbeltsjipning (undskyld beskrivelserne, jeg taler som sagt ikke det internationale crossfittersprog). I første runde skulle de kun gøre hver ting én gang, næste rundt to gange, osv.

Maria klarede det helt vildt godt. Nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hendes statistik, for det gav ingen mening, men hun overgik sig selv big time. Jeg fik næsten helt tårer i øjnene af stemningen og sammenholdet til konkurrencerne. Man bliver grebet af det, og jeg kan godt forstå, at crossfitter ikke bare dyrker en sport – de dyrker en livsstil.

Selvom oplevelsen var stor, og selvom jeg har fået VIRKELIG stor respekt for crossfittere, så tvivler jeg på, at jeg kommer i gang med sporten lige med det samme, selvom jeg har fået lidt blod på tanden. Det er lige som med maraton – hver gang jeg har set Copenhagen Maraton, synes jeg, at jeg næste år selv skal løbe. Men det går som regel over i løbet af et par timer.

Tak for en god eftermiddag, Maria. Du er SÅ sej!

/Louise

Der er meget at være glad for i København

– der er i hvert fald 6 grunde til at besøge staden, mener CNN. De skriver om København i meget rosende vendinger, og det gør os jo mægtig glade.

Læs artiklen ved at klikke på billedet:

Og derudover har Wonderful Copenhagen lavet en ret fin lille video (på engelsk) om den bydel, hvor vi begge to bor.

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=4IJ-NhYlWgU&w=420&h=315]

Men hør – den anden dag kom vi til at snakke om vores yndlings-byturssted for 10 år siden – Vega. Den er lukket!, udbrød Anne. Det’ løgn!, råbte Louise. NEJ! Gu’ det ej. Eller er det? Hvornår er det sket? Hvad gør nutidens unge så?

Dengang i år 2000, hvor Matightazz spillede Dimitri From Paris – Talking All That Jazz, og vi alle sammen hujede med armene over hovedet og dansede til den rytmiske bassolo, hvorefter vi forsvandt ud i mørket, op i baren, hen på trapperne, ud foran spejlet på toilettet, den tid er forbi. Det ved vi godt. Men at Vega Natklub skulle lukke, det er måske lidt trist. Til gengæld har vi ladet os fortælle, at der er enkeltstående arrangementer og specialfester i lokalerne engang imellem, og så må man jo bare holde sig til og snuse rundt på hjemmesiden i ny og næ.

God weekend til jer alle – om det bliver på Vesterbro, Vega eller hvor du nu befinder dig, så håber vi, at den bliver, ligesom du ønsker den.

/Anne & Louise

Gassiloen i Valby

Vores veninde Inge var ude og sige farvel til gassiloen i Valby, inden den skal rives ned. Og hun gæsteblogger om det:

Gassilo udefra fra valbyonline.dk
Gassilo udefra fra valbyonline.dk

Til november skal et af Valbys vartegn, den lyseblå Valby Gassilo, rives ned. Den har ikke længere noget formål og har ikke været i brug siden 2007. Flere års forsøg på at på at få den solgt til formål som koncertsted, klatrevæg og andet har ikke båret frugt. Siloen kan med sine 108 meters højde ses fra en stor del af København og omegn, og i de 1½ år jeg har boet i Valby, er den blevet et hyggeligt tegn på “hjem”.
For at Valbyborgere og andre interesserede kunne sige farvel til siloen, havde en gruppe kaldet GasEntusiasterne arrangeret, at man kunne opleve siloen indefra samt udefra i hhv. 12 og 25 meters højde. Var man en heldig vinder kunne man også komme op på toppen og opleve udsigten fra 108 meters højde. Man skulle selv gå derop på udvendige trapper. Uhh!

Jeg tænkte, at det kunne da være en meget sjov oplevelse, som man formodentlig kun oplever én gang. Og så kunne det være hyggeligt at sige farvel. Større forventninger havde jeg ikke. Men det viste sig at være en helt ubeskrivelig oplevelse! Selve rummet er samtlige 108 meter højt og 54 meter i diameter. Og så er den sort af blank olie på vægge, gulv og loft. Det gav en virkelig smuk effekt fra vinduerne i loftet!

Gassilo indefra
Gassilo indefra

Men det var ikke det mest særlige ved oplevelsen. Det var lyden. Lyd der blev kastet frem og tilbage mellem de 108 x 54 meter. Dét var vildt! Og helt ubeskriveligt! Det nærmeste jeg kan komme det, er lyden under vand. Bare meget højere. Man kunne mærke på publikum, at de var meget benovede og tavse, når de kom ind i rummet. Men når der så blev råbt, klappet eller spillet på det til lejligheden opstillede keyboard eller trommesæt, så blev der larm. På den gode måde! Jeg blev virkelig draget af rummet og havde slet ikke lyst til at gå igen. Det var en stor og fascinerende oplevelse, som jeg er virkelig glad for at have oplevet. Jeg fik desværre ikke selv optaget lyde eller en film derude, men på denne film http://www.youtube.com/watch?v=3ncujII6CnY, der er optaget ved en tidligere lejlighed, kan man fornemme lyden derinde.

Jeg overvejede en tur udenpå siloen for at opleve udsigten. Min højdeskræk fik mig dog talt fra det, så jeg blev på jorden.

Gassilo udefra med små mennesker i 25 meters højde
Gassilo udefra med små mennesker i 25 meters højde

Jeg kender endnu ikke den præcise dato for hvornår siloen sprænges, men der vil være mulighed for publikum at overvære det i behørig afstand. Der vil jeg nok også være til stede. / Inge

Københavneralfabetet

Ting du skal gøre mindst én gang i dit liv, når du bor i København.

 

Amager Fælled – pluk hyldeblomster og lav din egen hyldeblomstsaft.
Brazz Monkey – drik sommercocktails året rundt på tikibaren på Vesterbro.
Copenhagen Marathon – få gratis underholdning og øv dig i at klappe, når ca. 10.000 mennesker løber 42 km i Københavns gader.
Distortion – fest fem dage i træk i hele København.
Elmegade – shop dig rig på lækkert, unikt tøj på Nørrebro.
Falernum – nyd god vin på Værnedamsvej.
Galleri V1 – se moderne kunst på Københavns hippeste galleri.
Holmen – tag en cykeltur ud på Københavns smukkeste ø med masser af nyt – og pænt – byggeri.
Istedgade – oplev to sider af samme verden ved at gå fra den ene ende af Istedgade til den anden.
Jægersborggade – tag til Late Night Hunting sidste torsdag i måneden til både shopping og livemusik. Og spis din aftensmad på enten Relæ eller Manfreds, to af byens bedste og hyggeligste madsteder.
Knippelsbro – spis middag under broen til Copenhagen Cooking.
Lust – shop erotisk legetøj i Københavns mest stuerene sexbutik.
Marmorkirken – se Københavns smukkeste udsigt fra den historiske kirke.
Noma – spis på verdens bedste restaurant.
Operaen – oplev opera i verdensklasse i, hvad der i folkemunde er kendt som, ’brødristeren’.
Peblinge Sø – tag en tur i vandcykel på én af Københavns fem søer.
High Q – tag en stor, uhøjtidelig fadøl på den uhøjtidelige sportsbar på Sønder Boulevard.
Ravnsborggade – find dine nye antikke møbler hos byens bedste antikforhandlere.
Sømods Bolcher – smag den kongelige hofleverandørs hjemmelavede bolcher i Nørrgade.
Tante T – drik the i den lille salon på Viktoriagade.
Universitetsbiblioteket på Fiolstræde – fordyb dig i store, tykke bøger på biblioteket.
Vester Vov Vov – se en film i én af Københavns mindste (og bedste) biografer.
Westend på Vesterbro – gå gennem den lille port ved Westend og se på den evigt skiftende streetart.
Copenhagen X – tjek hjemmesiden og hop med på en guidet tur i København.
Café Yrsa – drik øl med drengene på byens bedste brune værtshus.
Københavns Zoo – vis din lille nevø alverdens dyr i den store have.
Ænderne i søerne – lyt til ænderne og bliv inspireret til at grine ligeså højt, som de rapper.
Ö Interiør – find de fineste boligting i den lille butik på Islands Brygge.
Århusgade no. 1 – spis godt på Østerbro.

Boblere:
Gå op i det snoede spir i Vor Frelsers Kirke og kig ned på byen.
Cykl ned af Valbybakke – og drop bremsen.
Sejl til Flakfortet og drik kolde øl i solen.
Sæt dig forrest i Metroen og lad som om, du styrer den.
Køb hash på Christiania (eller gå blot en tur på det gamle Pusherstreet).
Inviter en sød date på en omgang hotdog på Flyvergrillen.
Se en landskamp i Parken.
Gå en tur i Cisterne (Københavns gamle vandreservoir) under Søndermarken.
Dans på Jolenes, som var der ingen dag i morgen.
Tag til gratis udendørskoncert ved Vandkunsten til Copenhagen Jazz Festival.
Køb en cupcake hos Serenity Cupcakes og drøm dig til NYC.
Cykl over Bryggebroen.
Sejl en tur i Christianshavns Kanaler.
Se Frederiksberg Have dækket af sne i den blå time.
Spis et måltid tilberedt af verdens bedste kok på Geranium.
Slå vejrmøller i Kongens Have.
Spis en is fra Vaffelbageriet i Nyhavn 44, hvor de bager deres egne vafler.
Tag din søsters børn med til soppebassinet i Skydebanehaven.
Løb en tur på Vestre Kirkegård og stop op ved Knud Rasmussen overdådige grav.
Dyrk yoga i Hamsayoga i Ravnsborggade.
Tag på julemarked på Christiania og køb et stykke hjemmelavet julepynt.
Gå en tur over Langebro, mens du lytter til Gasolins sang af samme navn.
Læs en klassiker i bibliotekshaven.
Tag på plademesse i Nørrebrohallen og find en sjælden vinyl.
Spis kage i Glyptotekets restaurant.
Gå en tur i Brumleby.

Print – hæng op på køleskabet – kryds af, når du har oplevet endnu en dejlig københavnerting.

/Anne & Louise

Mmm… Manfreds!

Mig og min fotograf, Julie, til vinfestival i Camerano, Marche i Italien.

Jeg er lige kommet hjem fra Italien, hvor jeg skulle undersøge nogle madfestivaler oppe i de små bjerglandsbyer. Jeg har på denne rejse simpelthen glemt, hvordan det føles at væres sulten. Og 100 % ædru.

Da jeg kom hjem, kastede jeg mig derfor med det samme ned på Manfreds & Vin, som jeg havde mit første rendevous med lige inden, jeg rejste i sidste uge. Og jeg nåede faktisk at savne stedet, selvom jeg sad nede i det mest fantastiske land i verden, med masser af skøn mad, vin, stemning og natur.

Jeg nåede ikke at få noget mad på Manfreds, men fik til gengæld rigtig meget rigtig god vin og en spændende snak med Kim bag baren, som var så venlig at dele noget af sin viden om naturvine med en naturvins-novice som undertegnede.

Tak for en rigtig hyggelig aften, både til Maria, som faktisk sørgede for, at jeg kom afsted til trods for rejsetræthed og madmæthed, og til det søde personale på Manfreds, heriblandt Kim.

Vi ses MEGET snart igen. Jeg glæder mig allerede.

/Louise

Vi startede med denne vin, som vi vist nok smagte og faldt for i sidste uge. Desværre var vores tjener fra sidste uge ikke på arbejde, så en anden – ligeså venlig – tjener måtte lave en mindre vinsmagning for at finde frem til den vin, vi begge to bedst kunne lide.
Kim anbefalede, at vi smagte disse to – venstre til Maria, højre til mig. Slurp, dér ramte han rigtigt.

Post Danmark Rundt

Jeg har købt en racercykel! En af dem, hvor man kan køre rigtig hurtigt, hvor der kun er håndbremser, og hvor man sidder ret så forskelligt fra de der dejlige bedstemorcykler, som jeg har sværget til i årevis – for man har jo et gedebukkestyr, så man er lænet GODT ud over fordækket … eller sådan føles det i hvert fald.

Nu kan det være, at det lyder som om, jeg ikke er helt begejstret for min nye cykel. Men det er helt forkert. For jeg synes, at det er noget af det FEDESTE at cykle en lang, hurtig tur på min racer. Og så er det virkelig god træning! I går cyklede jeg til Hørsholm, spiste en dejlig stor brunch og cyklede hjem igen – med god samvittighed over brunchen!

En af sideeffekterne af at begynde at cykle på en racer er, at jeg er blevet lidt bidt af cykelløb, så da Post Danmark Rundt sluttede sidste søndag på Frederiksberg Allé, hev jeg Louise med til cykelløb. Og det fortrød hun ikke – og heller ikke mig. For der var virkelig god stemning og mange mennesker. Der blev heppet og klappet og hujet og råbt hver gang cykelrytterne kom op ad Frederiksberg Allé i fuld fart (de kører i alt 8 opløbs runder, så der var rig lejlighed til at se dem). Og NØJ, hvor kører de stærkt, skulder mod skulder. Virkelig imponerende – og særligt for en cykel-nybegynder som mig, som ikke engang tør ligge ordentligt på hjul endnu 🙂

Men en ting er alle cykelrytterne – faktisk er det næsten lige så fascinerende at se hele følget af biler! For der er næsten flere biler end der er cykelryttere.

Vi tog lidt stemningsbilleder, og jeg håber, at I kan fornemme cykelhyggen:

Det var virkelig en festlig og hyggelig eftermiddag! / Anne