lørdag, april 27, 2024
Home Blog Page 182

En af de små haver

En lørdag tidlig eftermiddag (klokken 14.00) i august spillede Elvis på en af de små haver på Frederiksberg. M.G. Petersens Familiehave mere præcist. Og jeg var der. Det var mit første besøg her – jeg har hørt om de små haver, men aldrig besøgt dem. Og det fandt jeg da hurtigt ud af, må have været en fejl. For der var så hyggeligt. Lidt som at komme ind i en tidslomme. Eller måske et lille stykke Bakke-kultur midt i byen.

Lange borde dækket med rød-hvid-ternede duge. Damer og herrer, der alle så frem til at spise en god gedigen dansk frokost. Med alt hvad dertil hører – smørrebrød, sild, snaps, øl og rosevin i flaskevis. Mange var der for at fejre fødselsdag eller guld-bryllup.

Vi fik bord 42 (lige ved scenen) og en meget meget sød tjener, der hedder Rikke. Og så gik vi ellers ombord i en ordentlig omgang stegt rødspættefilet med pommes frites og remoulade. Mums. Og Elvis gik på – og det var nærmest som at se den ægte levende Elvis. Showet var smadder-godt, og det blev fuldendt af en dame, der var en STOR Elvis fan (hun havde Elvis-vifte, Elvis-badge, Elvis-paraply, virkelig fint 50’er tøj på, og så havde hun en bamse med, som den næsten-ægte Elvis fik overrakt). Herrerne og damerne dansede på livet løs på denne lørdag eftermiddag klokken 14. Alt i alt var det en fantastisk oplevelse.

/ Anne

Tankegeneratoren på Bryggen





Jeg er forelsket i den gamle mur på Islands Brygge. Der er noget betagende ved en så rå scenografi midt i al skønheden, som Islands Brygge har udviklet sig til at være efter byløftet for 10 år siden. Islands Brygge er for mig et sammensat sted. Nogle steder virker den alt for pæn og ’renskuret’, mens den andre steder har bevaret sin charme med historiske rester. Togvognen, som står foran muren, er også et af mine yndlingsobjekter, når jeg vil drømme mig langt væk fra hverdagen. Vognen er et fascinerende levn, som minder os om Københavns lange historie, og jeg får lyst til at følge de gamle togspor og finde ud af, hvorhen de har bragt folk for mange år siden. Der er i øvrigt udstilling i vognen af Islands Brygges lokalhistoriske forening. Den kan anbefales, hvis man er lidt historieinteresseret. Derudover har foreningen humor; i juli måned appellerede de til graffiti malerne om at undlade at tagge deres fine, gamle vogn, som havde så meget historie, at det bare var for ærgerligt, hvis den hele tiden skulle overmales med tags. Til gengæld havde muren ingen historie, så derfor kunne graffiti malerne jo passende sætte deres ’kunst’ på den i stedet. Jeg synes nu, muren skal have lov til at stå for sig selv – uden tags – Islands Brygges smukkeste sted, som jeg vil betegne som et af Københavns bedste ’tankegeneratorer’.
/Louise

PS. En del brudepar får taget deres bryllupsbillede hernede, så hvis du vil være forholdsvis alene med dine tanker, så undgå dette sted lørdag eftermiddag om sommeren. Otherwise the coast is clear!

Himalaya

Nu har jeg to gange spist på den lille nepalesiske-tibetanske restaurant Himalaya, der ligger på Herluf Trolles Gade bag det Kongelige Teater – og begge gange har jeg haft en virkelig dejlig oplevelse.

Restauranten gør ikke meget væsen af sig selv – den ligger i en kælder og det eneste, der viser, at her ligger en restaurant, er et lille skilt på gaden ved trappen ned til Himalaya. Stilen er lidt rodet – danske kro-agtige møbler, et fint alter med en stor Buddha, det tibetanske flag på væggene og en svag duft af røgelse. Men der er hyggeligt, der er stille og roligt, og tjenerne er meget meget søde og venlige.

Maden er billig, og jeg synes, at den er god! Jeg har prøvet deres Momo’er, deres fiskesuppe, en lammeret og en rigtig lækker gang oksekød. Jeg kan kun anbefale jer at prøve denne lille restaurant! Og forhåbentlig får I en lige så god oplevelse, som jeg har haft begge gange – jeg er i hvert fald sikker på, at jeg ikke har spist der for sidste gang.

/ Anne

Kulturhavn på Bryggen

Islands Brygge om sommeren er et dejligt sted (hvis man da kan finde sig et ledigt sted på plænerne). Men hvert år i starten af august forvandler Bryggen sig til et aktivitetsbombardement. Kulturhavner en foreningsfestival, et tilbud til københavnske foreninger om at komme og vise folk, hvad de går og laver.Nu har jeg ikke været på Kulturhavn før, men jeg har læst programmet, og det ser lidt vanvittigt ud. Jeg tror, jeg vil tjekke fodvolley, fodtennis, frisbee som holdsport og undervandsrygby ud. Derudover er der kommet en musikscene, hvor blandt andre Entakt spiller. Og så er der masser af ’almindelige’ foreningstilbud som street soccer (for kvinder), forskellige former for kampsport, kajakroning, basket, debatter ved Yngresagen og meget andet.

Billedet er fra Trip Trap Tryl Scenen, som nogle superkvikke arkitektstuderende har bygget i løbet af de sidste fire dage. Det er på denne scene, at åbningen af Kulturhavn foregår fredag kl. 15.30. Bent Fabricious Bjerre og DJ Noize står for musikken sammen med de to hovedrolleindehavere fra Forelsket i København musicalen fra 2007, og så er der både charleston dans og breakdance. Jeg tror, det bliver ret spektakulært.

Håber vi ses!

//Louise

Stille åndehul i midten af byen





Nogle gange har man brug for at være alene og tænke nogle stille tanker. Og i sådanne tilfælde kan bibliotekshaver bare noget helt særligt. Da vi var i Barcelona i 2006, opdagede vi ved et tilfælde en hemmelig bibliotekshave i den gamle bydel, gemt bag høje mure, kun med et lille vindue på den ene side, hvor man kunne kigge ind til den lille have med det lille springvand.

Sådan en have har København også – lidt større, men stadig med høje mure omkring og et lille springvand i midten: Det Kongelige Biblioteks Have. Derinde bag Borgen gemmer sig en lille grøn perle, som er så stille, at man glemmer, at man befinder sig midt i storbyen. Den smukke have inviterer ikke til solbadning, det er den for lille og pæn til. Til gengæld er den perfekt til stille stunder og romantiske gåture, både i regnvejr og solskin. Og alle de gange, jeg har været der, har der næsten ingen mennesker været, hvilket kun gør haven endnu mere perfekt.

/Louise

Girly Hurly – Kun for piger

Der er ikke noget i denne butik, jeg ikke har lyst til at eje. Som navnet mere end antyder, så er det her en rendyrket pigebutik, men på den seje måde. Den er ikke fyldt med lyserøde blomster og vattæpper – eller det er den også, men her finder du at sandt mekka af farver, kasser til dimser, plastikkopper, wallpaper, smykker, knager, glas, vaser, lamper og en hel masse andet til dit hjem og dine håndled, øreflipper og fingre. Butikken er ikke helt billig, dog kan man altid finde en skøn værtindegave til omkring 100kr. Jeg er flere gange gået forbi på vej til et middagsselskab for at købe deres meget finde stribede viskestykker (en nem måde at pifte et ellers meget stilrent køkken op). Senest har jeg købt nogle stykker retro-gavepapir, som jeg afprøver som wallpaper (de har rigtig wallpaper). Resultatet kan du se her på billedet. Jeg er selv ret vild med at have fede fugle hængende i mit køkken. Til alle pigerne – sving forbi Gurly Hurly og forkæl dig selv eller din bedste veninde. Ingen af jer vil fortryde det. (undskyld den fesne halvklamme reklamesloganagtige slutning – der er bare for fedt i Girly Hurly!)

/Louise

Assistens Kirkegård – del 1

Der er rigtig meget at sige om Assistens Kirkegård på Nørrebro, og derfor bliver dette første del af mange om det smukke sted.

I dag har jeg travet Assistens Kirkegården tynd for at finde Michael Strunge og Dan Turéll. Jeg skrev opgave om begge fantastiske herrer i gymnasiet, og hver gang har jeg følt mig godt tilpas i deres selskab. Jeg fandt begge gravsteder, sidstnævnte med hjælp fra venlig fransk herre. Han stoppede mig og fortalte, at jeg skulle skynde mig indenfor, da det snart ville begynde at regne. Og er der noget fritidsmetrologen Louise Taarnhøj har styr på, så er det vist vejret. Jeg kunne berette, at nej, det begynder først at regner i aften omkring kl. 21.00 – det kan jeg mærke. Desuden skulle jeg finde Dan Turélls grav, og det var mig meget magtpåliggende ikke at gå, før det var gjort. Men han måtte da gerne gå med mig. Og så startede en halv times samtale mellem gravsten og solbadende par, mens vi søgte efter forfatterens sidste bolig. Franskmanden mente, at hvis vi alle snakkede sammen, også fremmede mennesker, så ville verden være et bedre sted. Vi udvekslede livshistorier og meninger og sagde farvel på Kapelvej. Og det må være dagens oplevelse. Og opfordring: Tag en snak med en person, du ikke kender!

God onsdag,
Louise

Cykeltur på søen

Ja, så vi lejede en vandcykel. Ved Kaffesalonen, på Broen – helt nede ved selve Peblinge-søen, lige ved Dronning Louises Bro. 50 kr. for en time på vandet og så 40 kr. for et glas vin (altså 80 kr. for to glas). Og så cyklede vi ellers af sted ud på søen. Man må ikke cykle under Dronning Louises Bro og ud på Sortedamssøen, så Peblingesøen er ens legeplads – men heldigvis er den også stor nok! Klokken var omkring 19, men København var stadig varm, så det var dejligt med en let (og det var en meget let) søbrise. Vi cyklede ned mod Søpavillionen, som nu er meget køn fra sø-siden. Der var svaner og måger og egentlig dejligt stille midt ude på Peblingesø. Trafikken larmede mindre, og vi kunne ikke høre stemmerne fra de mange københavnere, der nød en aftentur rundt om søerne. Solen var på vej ned, og det var en meget meget fantastisk oplevelse at padle rundt i de sidste solstråler. Vi kan kun anbefale, at I pakker tasken med lidt musik, lidt vin og måske en skive brød – og så ellers cykler af sted til en super oplevelse i vandcykel midt på Peblingesøen – omgivet af by og trafik, men i en mærkværdig stilhed. Jeg er sikker på, at vi begge kommer ud på en vandcykel endnu en gang inden denne sommer er ovre.

/ Anne

The water cycle experience

 

>Cykeltur på søen

 

So we went to Peblingesøen, just off Dronning Louises Bro, where the café Kaffesalonen is located. On their pontoon in the lake we hired a pedalo. 50 kr. for an hour. We brought two glasses of wine and then we were off – out in to the middle of the lake. You are not allowed to pedal below Dronning Louises Bro and onto Sortedamssøen, which means you have to stay in Peblingesøen. But fortunately it is also big enough! It was around 19 o’clock​​, but Copenhagen was still very warm, so it was great with a light (and it was a very easy) sea breeze. We biked down towards Søpavillionen, which is actually very pretty seen from the lake-side. There were swans and gulls and quite quiet in the middle of Peblingesø. The traffic weren’t noisy, and we could barely hear the voices of the many Copenhageners enjoying an evening stroll around the lakes. The sun was setting, and it was an amazing experience to paddle around in the last rays of the sun. We can only recommend that you pack your bag, bring a little music, a little wine and perhaps a slice of bread and cheese – and then just padle off to a super experience in a pedalo in the middle of Peblingesøen – surrounded by the city and traffic, but in a strange og magical silence. I am sure that both of us will go rent a pedalo once again before the summer is over. / Anne

Vandcykeltur juli 2010 005

Vandcykeltur juli 2010 013

Vandcykeltur juli 2010 018

 

 

Videohilsen fra bloggerne

Blog om vandcykler på Peblinge Sø. Kommer snart!