torsdag, januar 9, 2025
Home Blog Page 183

Skal man være lesbisk for at gå på lesbisk bar?

For noget tid siden var jeg i byen på en meget skøn bar, Vela, som ligger i Viktoriagade 2-4 på Vesterbro. Baren er lille, mørk og hyggelig og stemningen festlig og afslappet, lidt ligesom en privatfest. Men Vela adskiller sig på et – lidt afgørende – punkt fra de andre barer, jeg plejer at hænge ud på. Det er nemlig en lesbisk bar. Og jeg har fået at vide, at det er den bedste af slagsen i København.

Nu ved jeg ikke, om jeg er den sidste kvinde i København, der går på homobar. Og jeg kan ikke helt finde ud af, om det er i orden at gå på pigebar, når nu man som jeg ikke er til piger? For jeg kan godt forstå, at det må være lidt besværligt at finde en kæreste, når man på den måde hører til minoriteterne. Så må det alt andet lige være sjovere at være et sted, hvor man godt kan gå ud fra, at der er noget at komme efter, så at sige.

Da jeg var der, blev jeg genstand for en smuk piges opmærksomhed. Dog var hendes første spørgsmål: “Du er ikke lesbisk, er du?”. Måske er det rigtigt, hvad man hører i amerikanske tv-serier. Bøsser og lesbiske har en quality, så andre bøsser og lesbiske kan kende dem. Jeg blev i hvert fald lynhurtigt afsløret og lidt smigret over, at jeg ikke var helt uinteressant et sådan sted. Mand – kvinde – det er sådan set ret ligegyldigt, hvem der giver én en kompliment, det er altid rart.

Siden damen i baren ikke blev sur eller skuffet over, at jeg ikke kunne scores, så tror jeg på, at det er helt i orden, at kvinder går i byen på lesbiske barer, selvom man er til det modsatte køn. Det kan i hvert fald anbefales at besøge Vela Bar, for der er både smukt, god stemning og lidt hemmeligt. Og der er både mænd og kvinder (flest kvinder, søde og smukke), så der er i virkeligheden ikke nogen undskyldning for ikke at komme ned og drikke en øl.

Jeg har ikke taget nogen billeder indenfor, det er lidt for grænseoverskridende at tage billeder på en bar. Desuden kan stemningen sådan et sted aldrig fanges med et kamera, den skal opleves.

/Louise

Min baggård, del 1

Jeg er så heldig at have udsigt til én af Københavns største – og smukkeste – baggårde. Når jeg kigger ud, kan jeg næsten ikke forestille mig, at her også har været små baghuse, hvor folk har boet helt uden sollys.

Baggårde er fascinerende, fordi de er lidt hemmelige og rummer en masse historie, og så er det sjældent, at man får lov til at se dem. Så når du er på besøg hos en københavner, så spørg om du ikke lige må se gården. Det er ikke så underligt, som det lyder, hvis bare ejeren af lejligheden går med og give en lille rundvisning. Den slags er altid hyggelig.

Selvom baggårde ofte er stille oaser i den travle by, så larmer min baggård faktisk tit, for her er masser af børn. Men det er aldrig generende. Faktisk har jeg kun én gang oplevet, at en mand (sikket med tømmermænd, som mig) lørdag formiddag lettere opgivende råbte ud gennem perciennerne, da et barn (tilsyneladende Oscar, som faren efterfølgende svarede) havde råbt “faaar?” 17 gange: “Så ti da lige lidt stille, for søren!” Endnu et sympatisk træk fra min baggård: Selvom man skælder ud og sætter børn på plads, så foregår det altid på en nogenlunde afdæmpet facon. <3 Vesterbro!

/Louise

Ufoer og spandelygter på Amager

Man kan opleve mange ting på Amager, hvis man kigger op.


Ufo Nat

Ufo Dag

Nat

Hat?

Dag

/Louise

God weekend, København

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=vSaUWDOexXU&w=560&h=315]

KH Anne & Louise

Mere af det italienske

Her på bloggen holder vi meget af Italien (i København). Derfor skal det lækre supermarked ved Fisketorvet også nævnes her.

Supermarco ligger meget afsides, og derfor er der en del, som ikke kender det. Og det er en skam. Supermarkedet er lidt ligesom at træde ind i et stykke af Italien – her er kun italienske fødevarer, personalet er italiensk, og man hilser på kunderne her, hvilket man kun kan blive glad af!

Jeg cykler ned forbi Supermarco, når jeg skal loade op på San Pellegrino, espresso kaffe og Ritz crackers. Det fås nemlig her relativt billigt. Men ellers er det faktisk en lidt dyr fornøjelse at handle her. Det charmerende ved supermarkedet er, at det er udsøgte fødevarer og vin, man får her. Deres delikatesseafdeling med masser af ost og pølse er også helt vidunderlig.

Du skal derfor tage herud, hvis du vil have masser af italiensk smag for pengene, og hvis du nyder at snuse rundt i et supermarked, som ikke er for travlt, og som bugner af delikatesser.

/Louise

PS. Måske skulle det lige tilføjes, at supermarkedet ikke har mælk og den slags, så læg dine basale indkøb et andet sted og kig her forbi, når det skal være ekstra lækkert.

Historisk valg?

Forelsket i København vil gerne ønske alle københavnere og resten af Danmark en dejlig valgaften. Måske får vi vores første kvindelige statsminister?

Uanset hvad, så er det altid skønt at fejre demokratiet, så det vil vi gøre hele aftenen – rød eller blå.

Tillykke og godt valg til alle.

Kærlig hilsen
Anne & Louise

ECCO Walkathon 2011

De sidste fem år har jeg gået 10 km en søndag i august sammen med min mor og nogle venner. Grunden til denne gåtur er, at der denne sidste søndag i august hvert år afholdes ECCO Walkathon, hvor ECCO donerer 7,5 kr. pr. kilometer pr. deltager – og der er rigtig mange, der deltager. Det er måske ikke meget, man giver pr. person, men arrangementet er virkelig godt skruet sammen, der er styr på sagerne, det forløber altid uden problemer, og den slags elsker jeg! Det er så gennemført!

Det bedste ved dagen er – udover at jeg tilbringer ca. 2 timer i selskab med min mor, og det er jo altid hyggeligt – at man ser København på den smukkeste måde. Ruten plejer at tage os ud omkring Langelinje og Kastellet og ind over byen, men i år kom vi ud på Christiania, hvor vi krydsede vandet ved voldene. Når jeg har besøgt Christiania, er jeg altid gået ind ved Prinsessegade og blevet på den side af volden. Jeg kan virkelig anbefale, at man krydser broen fra Christiania ud på den anden side af voldene, for her er skønt.

Og så kan jeg anbefale, at man deltager i ECCO Walkathon. Man får motion, tid med nogen man holder af, man ser byen og så donerer man penge til nogen, der virkelig har brug for det. Eneste minus i år var, at Claus Meyer ikke have lavet frokostposer, som han har gjort de seneste år. Til gengæld kunne man møde Christian Bitz og Claus Holm (fandt jeg ud af, da jeg var taget hjem, øv), som helt sikkert har været en udmærket erstatning for Claus og co.

/Louise

PS. I år blev der indsamlet i alt 1 mio. kr., 15.886 personer samlede dette beløb ind med deres fødder. Beløbet bliver delt mellem Verdensnaturfonden WWF, SOS Børnebyer og Børnehjertefonden.

Copenhagen Historic Grand Prix 2011

Jeg kan ikke løbe fra, at jeg er datter af en fritidsmekaniker, som altid har set det som sin fornemmeste opgave at skille biler ad – og samle dem igen. Da jeg var lille, tilbragte jeg mange lørdag aftener i garagen, på bagsædet af den gamle BMW (som min far engang havde kørt rally i), hvor jeg lyttede til kassettebånd og legede, at jeg kørte. I dag elsker jeg at køre i bil og lytte til musik. Og jeg elsker duften af benzin.

Derfor var det også en stor oplevelse at være med far til Copenhagen Historic Grand Prix på Østerbro sidste weekend. For hvor er der mange virkelig smukke biler, og hvor lyder de dog fantastiske, når de drøner om hjørnerne, og man gisper efter vejret, for de er da rimelig tæt på hinanden dér!?! Desværre har jeg aldrig rigtig lyttet efter, når min far har fortalt mig om de her biler, om deres motorer, og hvorfor de er fantastiske. Jeg har efterhånden lært Otto Reedtz-Thott at kende, og jeg ved selvfølgelig også, at Prins Joachim, som er protektor for arrangementet, stiller op hvert år. Faktisk kørte han ind i én i år… Jeg så det desværre ikke (det er jo en del af spændingen, når det går lidt galt).

Den bil, som jeg heppede på (den sødeste) vandt desværre ikke. Men pyt med det. Det var en kæmpe oplevelse at se alle disse virkelig smukke, gamle biler og deres lige så smukke, gamle ejere 😉 Jeg kommer helt sikkert igen næste år.

//Louise

Smuk vinder

Den smukkeste bil, jeg nogensinde har set

Joachims fine bil

Uuhhh av

Endnu en sød vinder

Hej hej vi ses til næste år

København græder

Det er stadig ikke til at begribe, hvad der drev den 32-årige nordmand til at myrde uskyldige børn i fredags. Og det er netop den koldblodighed, der er så uhyggelig, at det er som om, begivenheden ikke vil slippe vores tanker.

Når sådan noget sker så tæt på, så rammer det. Norge er så tæt på – de er os, og vi er dem. Og derfor rammer det så hårdt. Tænk at det kunne ske. Det er så ubegribeligt og frygteligt og skræmmende. Hvad kan skabe et sådan had, som kan få en person til at udføre så ondskabsfulde handlinger? Hvad?

I København var der i dag mindeoptog, som gik fra Gammeltorv til den norske ambassade på Amaliegade. Her lå et hav af blomster, tændte stearinlys, breve, bamser, hilsner. Og masser af københavnere gik i ro gennem gaderne for at sende deres medfølelse til ofrene og ofrenes familier.

Det var smukt, stille. Og meget rørende.

/Louise