mandag, maj 20, 2024
Home Blog Page 123

Mathias Jensen | Københavnersnuden #66

Ugens snude elsker en god bøf, slapper af i byens ‘hemmelige have’ og vil meget gerne tilbage til dengang, hvor København havde bilfrie søndage. Mød Les Deuxs kreative direktør, Mathias Jensen, der netop har åbnet pop-up butik i Pilestræde og ellers kan ses trave Fælledparken tynd som nybagt far med barnevogn og to-go kaffe.

LC: Hvad pusler du med for tiden?

MJ: Lige for tiden har jeg travlt med at styre produktionen af Les Deuxs AW16 kollektion, som vi skal præsentere under messerne i januar og februar. Det giver til tider lidt hovedpiner. Derudover er vi i fuld gang med at få vores pop-up butik på Pilestræde 47 til at spille 100%.

LC: Hvor bor du?

MJ: Jeg bor på Østerbro

LC: Hvor går du tur?

MJ: Jeg går altid i Fælledparken. Min kæreste og jeg blev forældre i sommer, så der bliver gået mange ture.

LC: Hvor drikker du kaffe?

MJ: Der er en kaffevogn ovre i Fælledparken, hvor jeg køber kaffe hver lørdag, Knudsens kaffe. Det er en fyr, som hedder Ulrik, som har den. Han ved præcis, hvordan jeg kan lide min kaffe – det er dejligt.

LC: Hvor spiser du?

MJ: Jeg elsker at spise på Retour Steak inde på Ny Østergade. Derudover kan en pizza fra Forno a Legna på Frederiksberg redde enhver aften.

LC: Hvor fester du?

MJ: Det sidste stykke tid har jeg ikke festet så meget. Vi danser med Albert, min søn, derhjemme til “Danse i måneskin”. Det er nok det tætteste, jeg kommer på fest lige i øjeblikket.

LC: Hvor inspireres du?

MJ: Det gør jeg over det hele; når jeg hører musik i bilen på vej til arbejde, når jeg er på messer i udlandet, når jeg læser blogs – alle mulige steder. Jeg har svært ved ikke at blive inspireret, for der er så mange dygtige mennesker i verden, og det er skønt, at man kan se dem over skulderen – fysisk såvel som online.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?

MJ: Der ligger en park ovre ved Landbrughøjskolen på Frederiksberg, som er virkelig skøn! Min kæreste og jeg kalder den for “den hemmelige have”. Der er helt uhyggeligt mange blomster om sommeren og en lille sø i midten med bænke omkring, hvor man kan sidde i flere timer.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?

MJ: Det gør jeg derhjemme hver dag! Både når jeg kigger på min kæreste, og når jeg kigger på vores søn, som griner. Man kan ikke andet end at blive forelsket i de to. 

LC: Hvad er dit bedste minde om København?

MJ: Da jeg var lille, tog  vi engang imellem i Parken og så FCK spille fodbold. Så jeg var naturligvis kæmpestor fan af lige præcis dét hold. I foråret fik vi (Les Deux) lov til at designe en af deres fodboldtrøjer, så det var naturligvis meget stort for mig! Det, at blive en del af Københavns fodboldhistorie, er et stolt minde for mig.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?

MJ: Gå en lang tur og kig på mennesker og bygninger. Vi har de smukkeste mennesker og de smukkeste bygninger i verden. Jeg elsker at gå rundt og observere.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?

MJ: Bilfrie søndage.

Tusind tak Mathias, fordi du ville dele din by med os. Og held og lykke med Les Deuxs nye pop-up shop i Pilestræde 47!

 

Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.

CAIA OF SWEDEN – NY BUTIK MED MASSER AF LÆDER

For to år siden besøgte jeg en lille, hyggelig butik på Tullinsgade, hvor en svensk designer havde slået sig ned og solgte accessories i læder. Caia of Sweden hed butkken, og jeg faldt straks for designet. I løbet af de seneste to år er der sket ting og sager for brandet. Læs her om Caia of Swedens rejse fra Tullinsgade til Svanholmsvej – og hvad de nu har på hylderne.

Sidste torsdag var jeg forbi en ny butik, Caia of Sweden, på Frederiksberg. Men brandet er ikke ukendt i de københavnske gader – det har bare flyttet adresse – og så er der sket masser andre, spændende ting hos Caia of Sweden: De har flyttet lokaler til Svanholmsvej 12, som de deler med andre lækre mærker, som Tindi, Kinz Kanaan og Marie Larson. De har udvidet kollektionen til også at omfatte interiør – også i læder. Og så har de åbnet en webshop, så man kan shoppe hjemme fra sofaen.

Bag Caia of Sweden står Caisa Leifsdotter. Hun er tidligere model og har rejst verden rundt, inden hun kom tilbage til Skandinavien for at uddanne sig til designer. Hun har boet i Danmark siden 2012, hvor hun også åbnede butikken på Tullinsgade – og alle hendes designs er af læder, som altid er vegetabilsk indfarvet uden brug af farlige kemikalier. Tasker, punge og smykker har et blødt feminint islæt krydret med et råt maskulint twist med grove lynlåse og detaljer i metal, og Caisa går meget op i, at hvert produkt får sin egen historie, “for sådan er det med læder – patina gør det smukkere og fortæller om det liv, det har levet.”

Caisa
Caisa Leifsdotter – kvinden bag Caia of Sweden

Dette skriver Caia of Sweden selv om deres butik:

CAIA Living: Caisa Leifsdotter er vokset op i en familie med kunstnere, indretningsarkitekter og møblesnedkere, og hun drømmer om at udvide lædereventyret til at omfatte interiørdesign. Så det gør hun. I oktober 2015 kom CAIA Living til, og allerede nu kan vi præsentere magasinholdere, forklæder og lamper i lækkert luksuslæder. Det nye år byder på puder – og meget mere.

En ny begyndelse: We give you the beginning and you write your own story.
Det er filosofien bag CAIA of Sweden og vores kærlighed til læder. Tasker, smykker, møbler… de venter bare på at blive taget i brug, så de kan få deres egen historie. Sådan er læder – patina gør det smukkere og fortæller om det liv, det har levet. CAIA of Sweden fejrer også en ny begyndelse i dag : en ny webshop, en ny kollektion og en ny butik.
Jeg har udvalgt fem af mine favoritter fra butikken, som kun har åben hver lørdag mellem kl. 11-16 – men du kan altid skrive til Caisa på caia@caiaofsweden.com, hvis du har lyst til at besøge butikken på et andet tidspunkt. Jeg kan i hvert fald stærkt anbefale et besøg.

/Louise

CAIA-LEATHER-BAGS-INTERIORDESIGN-Apron Brown Small-model-1100SEK
Læderforklæde – blødt og lækkert, og så er det lige til at tørre af, når du helt sikkert spilder ned ad dig selv. Pris: 1.100 kr.
CAIA-LEATHER-BAGS-INTERIORDESIGN-DC Shoulder Bag Black-999SEK
Fin lille saddeltaske. Jeg elsker små tasker, selvom de er satans upraktiske. Denne har lige plads til kreditkort, lipgloss og telefon – eller andet i den størrelsesorden 😉 Pris: 999 kr.
CAIA-LEATHER-BAGS-INTERIORDESIGN-The Rack Black Large-miljø-1399SEK
Jeg er vild med denne læder-magasinholder (som jo også kan bruges til vin) – minimalistisk og stilren – og stadig lidt skæv og overraskende. Pris: 1.399 kr.
CAIA-LEATHER-BAGS-INTERIORDESIGN-Weekend Brown-model
Jeg har en forkærlighed for patineret kernelæder eller lysebrunt læder, som denne rejsetaske. Jeg mangler også en taske i ordentlig størrelse, som jeg kan bruge til både sport eller weekendture til Berlin (for begge dele gør jeg jo SÅ tit…) 😉
CAIA-LEATHER-BAGS-INTERIORDESIGN-West B Plane Black-1499SEK
Jeg købte faktisk en variant af denne taske for to år siden, og jeg er stadig super glad for den. Tasken har den rette størrelse, da den kan rumme pung, makeup, telefon og… ja, lidt ekstra småting, som de fleste kvinder jo gerne vil rende rundt med. Pris: 1.499 kr.

SÆT DIT PRÆG PÅ HUSET I MAGSTRÆDE

Vi har netop modtaget en spændende nyhed fra Huset i Magstræde: de søger nemlig kunstnere til at udsmykke Husets hovedtrappe. De stiller vægge og materialer til rådighed, så du kan få muligheden for at få dit kunstværk udstillet for de næsten 450.000 gæster, der besøger Husets scener hvert år.

Huset i Magstræde

Opgaven:
Trappen består af fire etager, og man kan ansøge om at dekorere en etage ud fra et bestemt tema. Der vil blive udvalgt 3-4 vindere.

Stuen: Brætspil og natur
Første sal: Madspild, jazz og ordet
Anden sal: Film og teater
Tredje sal: Live musik

Husk at oplyse, hvilket tema du har fokus på. Du må gerne sende flere forslag til forskellige temaer. Trappen vil blive klargjort og malet hvid, så den er klar til brug. Vinderen udvælges af bestyrelsen fra Foreningen Bag Huset-KBH – en paraplyforening, der samler de uafhængige og kulturudøvende foreninger og aktivitetsgrupper, der er aktivt udøvende i Huset-KBH.

Budget til projektet: 10.000 kr. til indkøb af maling og arbejdstimer
Hvornår:  Uge 3, 2016
For at komme i betragtning, skal Huset bruge:
‐ en beskrivelse af udsmykningsidéen og temaet – gerne skitseret
‐ et CV og port folio
Deadline: 14.12.2015
Send dit bud til: vinder@huset-kbh.dk

Vinderne får direkte besked og vil blive offentliggjort i starten af januar.

Har du nogen spørgsmål, så kontakt Christina@huset-kbh.dk , tlf. 20 49 19 16

HELD & LYKKE – VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE DE NYE, SMUKKE TRAPPER I HUSET!

/Louise

HUSET I MAGSTRÆDE

DET STORE ÆDEGILDE I DANSEHALLERNE

Et teaterstykke over kultfilmen Det Store Ædegilde, hvor skuespillerne er danske kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Det er kort og godt, hvad du netop nu kan se i Dansehallerne. I lørdags trodsede jeg snestorm og glatte veje for at se stykket, der har rumsteret i mit hoved lige siden.

Det Store Ædegilde - FixFoxy - Foto Søren Meisner -9085Det Store Ædegilde - FixFoxy - Foto Søren Meisner -9575

Foto: Søren Meisner

Skal du føle dig priviligeret, når du har råd til at tage en tur i teatret? Ja, det skal du. Det er nemlig langt fra alle, der har den luksus, som jeg til tider tager for givet. I lørdags var jeg sammen med min veninde Maria til urpremiere på Det Store Ædegilde i Dansehallerne, hvor otte kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister tog os med på en tur gennem scenerne fra kultfilmen af samme navn fra 1973, hvor tre mænd fra kultureliten vil æde sig ihjel på en weekend. Mens skuespillerne på scenen spiser sig gennem østers og andre delikatesser, der overskrider deres normale rådighedsbeløb, fortælles deres personlige historier, frustrationer og drømme for forfremtiden på en både humoristisk, tankevækkende og underholdende facon.

Det Store Ædegilde - FixFoxy - Foto Søren Meisner -9418

Os og dem

Det bliver hurtigt tydeligt, at skuespillernes livssituation står i stor kontrast til den, som filmens medvirkede står i, for stykket handler om dem, som har, og dem, som ikke har. For mens nogen har råd til at æde sig selv ihjel, har andre knap nok råd til at overleve. Dermed bliver en tur i teatret eller biografen også en yderst priviligeret luksus, som nogen er helt udelukket fra. Ikke mig. Måske heller ikke dig, kære læser. Men rigtig mange andre i det her land. Og det er ikke forbi, at vi nu skal til at skamme os over de økonomiske privillegier, som vi har. Vi skal bare huske, at sætte pris på dem. LoveCopenhagen er om alt det gode i byen – både det, som koster, og det, som er gratis. Jeg er så heldig, at jeg kan nyde begge dele og gør det med stor glæde. Og endnu større glæde efter, at jeg har set dette stykke.

/Ditte

Det Store Ædegilde spiller til og med 1. december. Læs mere her.

Se her vores umiddelbare reaktion på stykket ved urpremieren i lørdags:

(Beklager den ringe kvalitet – vi manglede tekniker-Louise på denne).

Vi var inviteret til Det Store Ædegilde af Fix&Foxy 

IB SPANG OLSEN – Håndens arbejde, åndens værk

Rundetaarn præsenterer i samarbejde med familien Spang Olsen udstillingen IB SPANG OLSEN – Håndens arbejde, åndens værk, der kan opleves i Biblioteksalen 21. nov. – 31. januar 2016.

Ib Spang Olsen er kendt blandt børn og voksne for sin finurlige, underfundige og fantasifulde streg. Vi kender alle hans billeder til ’Halfdans ABC’ og ’Mariehønen Evigglad’, hans helt egne billedfortællinger om ’Folkene på vejen’ eller ’Mosekonens bryg’ eller hans højt elskede barndomserindringer ’Lille dreng på Østerbro’ – alle de tegninger genkender enhver, hvis barndom har udspillet sig i Danmark siden 1950erne.

Hans streg genkendes på plakater, i aviser og bogillustrationer, men det er de færreste, der har haft mulighed for at se originalerne, som han har skabt gennem et langt liv og en kreativ karriere. Få, måske ingen, andre danske tegnere har været leverandør af så mange billeder til det danske folk. Omkring 600 bøger har han illustreret eller i hvert fald tegnet omslag til. For voksne avislæsere begyndte han at tegne allerede som 21-årig, og hans livsværk omfatter ikke alene billedbøger, men også illustration af litterære klassikere såvel som portrætter, plakater, rejseskitser og poetiske såvel som satiriske bladtegninger.

Ib Spang Olsens talrige illustrationer har længe ligget gemt i kælderen i hans hjem, og blandt dem findes mange, som aldrig har været vist for offentligheden. Udstillingen IB SPANG OLSEN – Håndens arbejde, åndens værk er derved en enestående mulighed for at få indblik i denne skat, hans arbejde og hans evne til at se med hjertet.


I forbindelse med udstillingen er der skabt et omfattende og interessant aktivitetsprogram med koncerter, workshops og talks.

23.11.15 klokken 16:30: Foredrag med Tor Nørretranders. ”Bennys bukser brændte – Om Ib Spang Olsen og sammenhængen i samfundet”. Bibliotekssalen. Åbent arrangement.
24.11.15 klokken 19:00: Foredrag med kritiker og forfatter Søren Vinterberg, der netop har udgivet bogen ”Ib Spang Olsens ABC – Billederne, bøgerne, mennesket”. I ord og billeder vises der rundt i den aktuelle udstilling. Bibliotekssalen. Billetsalg.
29.11.15 klokken 13:00: Workshop i Ib Spang Olsens tegneteknikker ved illustrator og tegner Mikkel Sommer. For børn (fra 8 år) og andre interesserede. Bibliotekssalen. Billetsalg. 

05.12.15 klokken 19:30: Koncert med Alan Klitgaard ”Regnens Harpe”. Bibliotekssalen. Billetsalg.
06.12.15 & 13.12.15 klokken 13:00: Rolf Vedel Petersen fra Galleri Ib Spang Olsen fortæller om Ib Spang Olsens liv og illustrationer med udgangspunkt i den aktuelle udstilling. Bibliotekssalen. Åbent arrangement. 

10.01.16, 17.01.16 & 24.01.16 klokken 13:00: Rolf Vedel Petersen fra Galleri Ib Spang Olsen fortæller om Ib Spang Olsens liv og illustrationer med udgangspunkt i den aktuelle udstilling. Bibliotekssalen. Åbent arrangement.
13.01.16  klokken 19:00: Lasse Spang Olsen viser den varme og ærlige dokumentarfilmen om Ib Spang Olsen ”Det er med hjertet man ser”. Bibliotekssalen.  Åbent arrangement.

Mads Bjørn | Københavnersnuden #65

Lytter du til p6 Beat, kender du ham – dygtige Mads Bjørn, multiinstrumentalist, sangskriver og sanger med to fantastiske og følsomme albums bag sig. Sidste år udgav han det anmelderroste album, How to giggle and give in, og har i år forsødet vores øregange med koncerter på både Wonderfestiwall, Stella Polaris og Bremen. Vi er glade for, at esbjergenseren Mads vil dele sit København med os i denne uge:

LC: Hvad pusler du med for tiden?
MB: Lige nu arbejder jeg på mit næste album – og ellers producerer og mixer jeg for forskellige folk, bl.a. et 80’er klingende projekt, der hedder in Memoirs. Og i sidste uge gik jeg i gang med at arbejde med Lis Sørensen om hendes næste udgivelse. Hun er en af min barndoms store stemmer, og nu skal vi sådan set bare forsøge at lave nogle gode sange. En stor fornøjelse allerede.

LC: Hvor bor du?
MB: Rantzausgade. Den er meget levende, og der er en skøn blanding af alt fra sådan nogle som mig, til grønthandlere og frisører og fortravlede cyklister – plus knægte i lidt for store biler. Det er også en gade, der ligger strategisk godt. Det føles som om, der er nogenlunde kort afstand til alt det, jeg godt kan lide.

LC: Hvor går du tur?
MB: Jeg har en dreng på 5 , der lige har lært at cykle. Så vi går eller cykler meget rundt på Nørrebro generelt. Assistentens, Nørrebroparken, Folkets Park, søerne, hvor vi nu skal hen. Fodbold spiller vi i Hans Tavsens Park – det sted holder jeg meget af. Ellers går jeg af og til turen fra Christianshavn Torv og ud på Refshaleøen, hvor jeg har et studie i en af de gamle B&W bygninger. Man får både nogenlunde frisk luft, vand, husbåde og bygninger, man ikke helt kan afkode, hvad indholder, med undervejs på turen.

LC: Hvor drikker du kaffe?
MB: Jeg køber alt for meget to-go kaffe fra hvorsomhelst, desværre. Skal jeg sidde ned, synes jeg at Props i Blågårdsgade er både godt og hyggeligt.

LC: Hvor spiser du?
MB: Jeg går ikke ret meget ud for at spise – det er som regel bare noget, der skal overstås – men for noget tid siden var jeg på Gorilla i Kødbyen. Det, synes jeg, var vildt lækkert på alle planer. Og ellers har jeg indledt et alt for tæt forhold til Falafel Kælderen i Rantzausgade..

LC: Hvor fester du?
MB: Den bedste fest kan ikke planlægges, den opstår jo bare. Så kan man jo havne på en hvilken som helst dubiøs bar med tarvelige drinks og have noget, der minder om den perfekte aften. Allerhelst fester jeg hjemme hos en eller anden i et køkken eller i studiet. BAR i Kronborggade begynder nu også at ligne noget, der kunne være et stamværtshus for mig, virkelig et hyggeligt sted.

LC: Hvor inspireres du?
MB: I alle tænkelige og utænkelige situationer. Forleden gik jeg på Strøget, af alle steder, og fik en vanvittig god idé. Beklager, jeg kan ikke give et bedre svar på det 🙂

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MB: Refshaleøen. Jeg har en ven, der boede derude i nogle år, og nu er det også dér, at jeg arbejder flere gange om ugen. Man føler sig isoleret og på god afstand af byen. Og der er stadig mange sære, nogenlunde uberørte områder derude. Ellers er Staden på en god sommerdag også svær at stikke, synes jeg.

mads bjørn

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MB: Der er et eller andet med at vågne med København om morgenen, mens alle andre mennesker også er på vej hen til dér, hvor de nu skal hen.Tit er jeg omkring Hovedbanegården for at skifte bus, og det hele er både døsigt og hektisk på samme tid. Her er byens puls meget tydelig, synes jeg. Og ellers sidst da jeg sad i ballongyngerne i Tivoli med Siw Malmkvist tilbage i 1960.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MB: Den første gang min storesøster introducerede mig for byen, da jeg var barn. Det var sommer, og vi tog turen fra Esbjerg tidligt om morgenen, sejlede med færgen, så Strøget, Amalienborg og var i Tivoli. Så tog vi nattoget hjem og sov i køjeseng, indtil en konduktør vækkede os igen på Esbjerg Banegård tidligt om morgenen. Ren magi.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MB: Lige nu synes jeg, man skal kigge forbi Galleri Alice i Jægersborggade, hvor udstillingen URO kan ses. Det er med værker af Ea Borre, Goodiepal og en russisk kunstner. Meget intimt sted og en virkelig fin udstilling, synes jeg.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
MB: Dybest set skal jeg selv blive bedre til at opsøge det, som den tilbyder. Trist og sandt. Men jeg har aldrig forstået, hvorfor der ikke er flere barer, hvor man kan bestille mac and cheese sammen med sin Fernet Branca ud på natten, ligesom man kan i USA.

LC: Dit soundtrack til byen?
MB: Meshuggah og Deftones når jeg går rundt i byen, altid.

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Mads – og hvis du, kære læser, gerne vil følge med i, hvornår Mads spiller live eller udgiver nyt, så følg med på hans Facebook-side, som jævnligt opdateres.

RIGTIG GOD SØNDAG – OG PAS PÅ HINANDEN PÅ DE ISGLATTE VEJE! <3

AFRUNDING AF CPH:DOX 2015

Vi har øjne så store som tekopper efter endnu en oplysende omgang filmfestival, der ikke kun forvandlede København til et internationalt hotspot for dokumentarer i verdensklasse, men som også gav os mulighed for at opleve film på nye locations i byen. Vi ser tilbage på dette års festival, og hvad den gav os.
Hvad har været det mest mindeværdige under dette års CPH:DOX?

Louise: Jeg var meget rørt over Steve Jobs-dokumentaren – og så kunne jeg virkelig godt lide Noma – My Perfect Storm. Den fik ringe anmeldelser i mit yndlingsmagasin, Ekko, men jeg var ovenud begejstret – en flot film. Derudover elsker jeg stemningen under CPH:DOX – den emmer af kreativitet, fest, flirt og ballade. Fyldt med intellektuelle, skønne mennesker.

Ditte: At sidde i Teltet i Kgs. Have og se fetichismefilm om at blive indsmurt i kagecreme og chokoladesovs, mens trafikken drøner afsted ude på Gothersgade. Det er fedt at sidde der i mørket og mærke byens puls samtidig.

Hvilken film er et must see?

Louise: Igen må jeg fremhæve Steve Jobs: The Man in the Machine. Jeg bliver ofte meget fascineret af portrætter, og dette var et interessant portræt af en på mange måder anderledes mand – på godt og ondt. Måske mest ondt. Jeg nød også Banksy Does New York. Jeg er vild med Banksy og er meget fascineret af, at det er lykkes ham at gemme sig i denne overfotograferede (og overvågede) verden, vi lever i. Og så er han sindssygt dygtig og skarp. Street art kan det der med at pinpointe nogle ting, så man tænker over, hvordan verden hænger sammen – og at den måske ikke burde hænge sådan sammen. Det er sundt at blive provokeret, og der skal jo desværre efterhånden en del til at skabe provokation. Vi er blevet så vant til det efterhånden.

Ditte: ‘Noma – My Perfect Storm’. Jeg skal uden tvivl ind og se den igen. Det var på mange måder en meget sanselig, betagende og mættende film, der både gav indblik i et dedikeret og passioneret menneskes historie (René Rezepis) og tankerne og visionerne bag hans store værk; verdens bedste restaurant og fremtiden for den. Filmen viste desuden København fra nogle af sine bedste sider gennem bjergtagende billeder af bl.a. cyklister gennem byen. Jeg var både stolt, inspireret og glad, da jeg forlod salen, hvor vi havde fået mulighed for at stille spørgsmål til filmens dygtige instruktør, Pierre Deschamps.

Hvorfor skal man tage til CPH:DOX?

Louise: Dokumentaren er én af de mest spændende genre, ikke minst fordi den har udviklet sig gevaldigt meget de seneste år. Jeg var i praktik for 10 år siden på DR Dokumentar, mens jeg studerede Film- og Medievidenskab – og jeg blev vanvittig forelsket i dokumentaren. Jeg var sikker på, at jeg skulle være med til at redde verden via dokumentarfilm. Sådan er det ikke blevet – endnu – men dokumentarfilmen kan så meget mere end fiktionen. At man i dag leger så meget med genren, gør det kun endnu mere spændende. De mest interessante samtaler har i den seneste tid taget afsæt i en dokumentarfilm – og når vi kan tage filmen med ud fra mørket og ind i en spændende samtale, så bliver jeg nærmest lykkelig.

Ditte: Jeg ved godt, at det er i en helt anden skala, men forestil dig stemingen og den internationale bevågenhed under Cannes – den kan du opleve under CPH:DOX, hvor København for en stund er vært for en af verdens største dokumentarfestivaler, der i år kunne bryste sig af at have ikke mindre end 60 (!) verdenspremiere. Når du tager til fremvisninger under CPH:DOX, får du derfor en helt unik mulighed for at blive en del af noget stort, internationalt og yderst intenst. Dem, som du sidder sammen med, brænder for dokumentarfilm, mange af dem er del af branchen og har måske haft fingrene i netop den film, som du sidder og ser. Du får ikke bare film – du får store oplevelser med foredrag, Q&As og anderledes events, der knytter sig til aktuelle film og ikke mindst højaktuelle temaer – altsammen med udgangspunkt i den verden, som vi lever i. Det er filmoplevelser, som sætter gang i tankerne, og får dig til at reflektere over livet, måden du lever det på eller måden, som du kunne leve det på.

Laurids Smedegaard | Københavnersnuden #64

Du har muligvis hørt hans stemme før – og hvis du har, kan du med det samme genkende den igen. Vi er ret vilde med Laurence (Laurids Smedegaard) og hans første single “PPPlease” fra den kommende EP (2016). Læs her Laurences fine anekdoter fra København, hvor han blandt andet har travet byens gader tynde i jagten på en smuk og ukendt svensk pige. Dejlig søndagslæsning!

LC: Hvad pusler du med for tiden?
L: I øjeblikket pusler jeg med at færdiggøre vores debut EP med Laurence. Jeg har en ide om, at den skal udkomme i starten af 2016, men jeg mangler stadig et mixe et par af sangene færdige – så jeg har faktisk lidt travlt. Udover det, så pusler jeg bare med tilværelsen. Men jeg har lagt mærke til, at jeg ofte vågner med et smil på læben. Det må være en god ting.

LC: Hvor bor du?
L: Jeg bor på Sankt Hans Gade på Nørrebro. Latinerkvarteret.

LC: Hvor går du tur?
L: Som regel rundt om søerne om aftenen. Nørrebro handler, i mine øjne, ikke så meget om sommer på Dronning Louises Bro, men mere om Sortedammens spejling af billygterne og Irmahønen i efterårets mørke. Det syn bliver jeg aldrig træt af…  

LC: Hvor drikker du kaffe? 
L: Derhjemme. I min vindueskam. Der smager den bedst, synes jeg. Du kigger bare forbi.

LC: Hvor spiser du?
L: Mest hos min familie. Mine forældre bor i Indre by, min storebror på Amager og min lillesøster i Nordvest. Så dér kommer jeg ugentligt for at nasse. Jeg sætter meget stor pris på at tilbringe tid med dem.

LC: Hvor fester du? 
L: Dér, hvor den givne aften nu tager mig hen. Jeg er egentlig ret ligeglad. Så længe der er udskænkning og godt selskab. 

LC: Hvor inspireres du?
L: I øvelokalet med mine kumpaner. Den der følelse af, at alle er på bølgelængde og skal til at skabe noget sammen – dét er inspirerende!

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
L: Det er faktisk også hjemme hos mig selv. I hvert fald i øjeblikket. I det seneste års tid har jeg nemlig været involveret i noget kedelig boligbøvl, hvilket efterlod mig hjemløs indtil for et par måneder siden. Så bare dét at komme hjem til sig selv og mærke roen sætter jeg utrolig stor pris.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København? 
L: Sidste uge.

LC: Hvad er dit bedste minde om København? 
L: Det er svært at sige, men jeg tænker ofte på dette her: I julen 2009 var jeg lige vendt hjem fra en længere Europatur med et band og røg fluks i byen for gense nogle venner. Sent om natten faldt jeg i snak med en utrolig smuk, svensk pige på et eller andet diskotek på Frederiksberg, men forvirring gjorde, at jeg aldrig fik hendes telefonnummer. Dog opsnappede jeg, at hendes arbejde var at servere kaffe på et eller andet torv i Indre by, så da jeg vågnede dagen efter, blev jeg enige med mig selv om, at det måtte være Kgs. Nytorv, det drejede sig om. Så jeg tog et bad, trak i mit stiveste puds og spadserede derind, men hun var ingen steder at finde. I timevis spurgte jeg efter hende på alle de omkringliggende cafeer og restauranter. ”Undskyld, arbejder Ida her?”, men ingen havde hørt om pigebarnet. Sneen faldt, og det blev mørkere og koldere. Til sidst gav jeg op og besluttede mig for at vade hjem via Strøget. Da jeg ankom til Gl. Torv, fik jeg øje på et stort udendørstelt, der lå klods op af en midlertidig klimakunstudstilling. ”Måske var det hér, hun mente?”, tænkte jeg og stak hoved ind i teltet. Og ganske rigtigt, dér stod hun og serverede kaffe for udstillingens gæster. Det gav et gib i mig, da hun endelig fik øje på mig stående forstenet i teltåbningen. Hun smilede, og jeg mandede mig op og inviterede hende ud at spise. Vi vandrede derefter ud i aftenen sammen. Det var meget romantisk og fint og blev kun dejligere af, at det foregik med sneklædte København som kulisse.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
L: Jeg vil anbefale at tage i Tivoli og opleve den årlige Offspring Festival. Så kan man prøve en tur i ballongyngerne, efter man har hørt et eller andet nyt dansk band på Pantomime-scenen.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?L: Jeg synes ikke, København mangler noget som sådan. Det er mere menneskerne i den, som måske mangler at møde hinanden lidt mere. Byen er lille, og vi er alle naboer, men det er stadig lidt svært for os at sige ”hej” og kigge hinanden i øjnene.  

LC: Dit soundtrack til byen?
L: For tiden er det P2. Det hører jeg hver eneste morgen. 

Tusind tak, fordi du delte dit København med os, Laurids.

Husk, at du kan fange Laurence i Ideal Bar den 28. november, hvor han opvarmer for sidste uges snude, YouYouYou.

GOD SØNDAG!

CPH:DOX – THE INFINITE HAPPINESS

  IMG_8160  image1     Siden jeg var ung teenager, eller så længe at jeg kan huske tilbage,  har jeg haft en stor interesse for arkitektur. En af grundene er nok, at jeg nærmest har fået det ind med modermælken. Derfor var CPH:DOX-arrangementet ” The Infinitive Happiness” (8-tallet) et af de få arrangementer, der kunne få mig op ad stolen og afsted til Tåstrup på en ellers grå og blæsende søndag eftermiddag. 

Jeg drog afsted mod Tåstrup med en god portion spændning, spørgsmål og nysgerrighed. For hvad ville arrangementet om den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels meget optalte bygning, 8-tallet, mon byde på? Arrangementet var kort og godt en fremvisning af filmen “The infinitive Happiness”, der fortæller historien om beboerne i 8-tallet med kig ind i deres hjem. 

Dette vakte min interesse, og jeg var spændt på at opleve, hvordan dette ville fungere. 

Filmen “The infinitive Happiness” er udviklet af de to franske instruktører Illa Beka og Louise Lemonine, der fortæller historien om beboerne i 8-tallet med et unikt indblik i deres hjem. De to boede selv i 8-tallet under optagelserne, for at dokumentaren kunne blive så ærlig og ægte som mulig. Udover det, blev arrangementet afholdt i udvalgte beboers hjem, som til lejligheden havde åbnet deres dører op for CPH:DOX og deres gæster.  

FullSizeRender-1

Bedømmelse af arrangement og film

I filmen blev man ført gennem alle 8-tallets sider og etager, og oplevede de forskellige typer af beboere – heriblandt yogainstruktøreren, børnefamilien, opfinderen i hans kælderværksted og den 70 årige mand på sin et-hjulede cykel.  Jeg var dog glad for, at jeg forinden have hørt en del om familiens synspunkter og om det at bo i 8-tallet. For selvom filmen var bygget op med interviews, gav den mig ikke på samme måde en viden eller svar på de spørgsmål, jeg havde. Filmen var mere en poetisk stemningsfuldt fortælling med smukke billeder og klassisk musik med lidt smalltalk med udvalgte beboere.  Dette var i teorien også rigtig fint, men efter min mening var den en anelse lang og ensformig.

IMG_8161

Ros til CPH-Dox

Sluttelig vil jeg gerne rose CPH:DOX for at skabe nye og anderledes rammer samt måder at vise en film på, for selvfølgelig skulle filmen vises hos beboere selv. Det var jo så oplagt. Og stor tak til de familier som havde taget 2 timer ud af deres søndag eftermiddag, for at åbne deres døre for vildt fremmede og nysgerrige CPH:DOX gængerer. 

Arrangementet blev opført i søndags den 6. november, men man kan stadig nå at se selve filmen – dog ikke i 8-tallet men i Dagmar Teateret på søndag d. 15. november kl. 12.00. 

/Line Jarde

FullSizeRender

ANDREY VINTAGE PÅ FREDERIKSBERG

Jeg bor tæt på H.C. Ørsteds Vej, hvor den skønneste lille vintagebutik nu er åbnet. Under navnet Andrey Vintage sælger indehaveren Lone Khan de skønneste kjoler, sko, tasker, pelskraver, smykker samt meget mere, som man levende kunne forestille sig, at Audrey Hepburn ville have haft på i klassiskeren Breakfast at Tiffany’s. For at du hurtigt kan lære butikken at kende, har jeg lavet en lille Q&A med Lone Khan om butikken og hendes bedste tips til H.C. Ørsteds Vej – enjoy!

LC: Hvad fik dig til at åbne butikken?

LK: Jeg har været beundrer af Audrey Hepburn i mange år, og derfor har jeg som hobby samlet alle de fine ting, som hun kunne have båret fra 50’erne og 60’erne.

LC: Hvordan skiller Audrey Vintage sig ud fra andre butikker på Frederiksberg og i København?

LK: Audrey Vintage er ikke bare en second hand butik – det er en specialbutik udelukkende fra ovennævnte periode og med stort fokus på Audrey Hepburn. Samtidig er jeg meget kritisk med mit farvevalg af tøj til butikken. Jeg holder mig mest til sort, hvidt og pudder om vinteren, og har en skøn pastel garderobe klar til forår og sommer.

LC: Hvad kan kunderne se frem til i butikken? 

LK: Jeg har netop planlagt tre aftener i november og december ( den 12. november, 26. november og 10. december), hvor butikken er åbent fra kl. 18 til 21, og jeg byder på noget sødt, noget blødt og noget rosenrødt.

IMG_0830

LC: Hvor spiser du din frokost?

LK: Jeg er glad for enten at spise sushi eller salat til frokost. Sushi spiser jeg altid hos KATO sushi på Rosenørns Alle – de laver det bare så godt. Salat nyder jeg på Kichenette eller Café Cadeau, der begge ligger på H.C. Ørsteds Vej.

LC: Hvor drikker du din kaffe?

LK:  Min kaffe drikker jeg med største glæde på Café Overfor, der ligger lige (som navnet antyder ) overfor Forum på Rosenørns Alle – kun to minutter fra min butik.

 IMG_0691IMG_0723

 

/Ditte