Findes der noget finere end at arbejde for at gøre os alle sammen flinkere? Det tvivler vi på, og derfor er vi svært begejstrede for, at forfatteren bag Fucking Flink og Fucking Flink Dig Selv, Lars AP, har lyst til at være vores københavnersnude i denne uge. Lars er dansk-amerikaner, opvokset på Fyn, cand.mag i Filmvidenskab og retorik, forfatter bag Polle fra Snave og ja, stifter af bevægelsen Fucking Flink. Læs om Lars’ yndlingssteder i København lige her:
LC: Hvad pusler du med for tiden?
LAP: At mobilisere os danskere – nogle af verdens lykkeligste – til også at blive verdens flinkeste. Min sidste bog, Fucking Flink Dig Selv, er lige udkommet, og hvor min første bog var et allekald, så er den her et træningsprogram i at være fucking flink. Vi går jo i store horder i fitness-centre. Jeg mener også, at vi skulle ta’ at gå i flinkness-center. Så i stedet for at træne sixpacks, forsøger jeg at mobilisere danskere til at træne deres sociale sixpacks. Den forløbne uge har bragt mig til Aarhus, hvor jeg lavede et Best Friends Forever-Eksperiment. I Odense gav jeg fem prominente fynboere 100 kr. hver, som jeg udfordrede dem til at bruge på nogen andre end sig selv. Og her fredag stod jeg så på Dronning Louises Bro i København og gav Twix-chokoladebarer ud til folk på vej på arbejde, så de kunne dele den med en fremmed. Og det var vildt: Dem i spandex var ekstra villige til at tage imod en usund chokolade-snack. Så måske er vi klar til at vende fokus fra fitness til flinkness. Jeg øjner lys forude.
LC: Hvor bor du?
LAP: I Lyngby, lige mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Så jeg er jo selv blevet én af de der spandex-klædte, som kører ind ad cykelstien og leger supermand hver dag. Den store forskel er, at jeg max kører 21 km/t – for jeg skal holde mig under svedgrænsen. Så jeg kører i adstadigt tempo, men bluffer ved at være i cykeltøj. Så ser man jo fit ud.
LC: Hvor går du tur?
LAP: I Fucking Flink har vi kontor i Vognmagergade, lige ved Kongens Have, og rundt om hjørnet fra Rundetårn. Det giver rige muligheder for gåture i det nære nabolag, hvor indkøbsvinduerne lokker, og der er masser af urban inspiration. Ellers kan man jo gå i Kongens Have, hvis ro i motoren er behovet. På mere hjemlige strøg kan jeg anbefale gåturen rundt om Bagsværd Sø. Varieret terræn, fantastisk natur – og man kan slutte af med varm chokolade på Sophienholm. Har de lukket, har vi i familien stillet vores terrassebænk ud foran vores lille rækkehus, så alle kan sætte sig dér og tage et hvil. Det er første hus på vejen. Og vejen hedder Sandkrogen. Dér er alle også hjerteligt velkomne.
LC: Hvor drikker du kaffe?
LAP: Jeg er blevet glad for kaffe, men er ikke den helt store kender og kræser. For mig handler det mindst lige så meget om stemningen. For nu at fejlcitere en gammel News popsang, kan man sige, at det ikke så meget er kaffen, men mere måden man drikker den på. En halvgod kaffe og en sublim stemning er for mig bedre end perfekt kaffe og en nederen stemning. Generelt kan jeg godt li’ Ricco’s kaffebarer rundt om i byen. Og ofte sidder en første time af en arbejdsdag på en café på Fiolstræde, helt oppe mod Nørreport, ved en af barstolene, som vender ud mod vinduet. Så sidder man dér og ser på strømmen af mennesker på vej på arbejde. Og man er også selv på vej ind i sit arbejde. Det er der noget ret dejligt over.
LC: Hvor spiser du?
LAP: Jeg er vild med Wascator på Nørrebro. Ikke noget nyt sted, men et sted med masser af attitude og hygge. Og så er Halifax‘ burgere blevet et hit hos vores børn, så når hele familien skal ud, er det ikke et dårligt bud. Og så må jeg bare sige, at Sticks&Sushi leverer hver eneste gang, man går derind. Både på maden og på servicen. Jeg føler mig nogle gange lidt idéforlandt og “ej, jeg burde prøve noget nyt”, hvis jeg er på vej derind, men jeg må sige, at jeg aldrig har fortrudt et besøg på en af deres restauranter. Indimellem spiser jeg også på sushibaren i Elmegade, drevet af en vaskeægte japaner. Han er ofte en anelse grumpy, men stedet har sin egen charme. Og maden er god og overkommelig i pris.
LC: Hvor fester du?
LAP: Sådan lade håret hænge og feste vildt og blodigt gør jeg mig måske ikke så meget i. Men én ting, jeg ynder, er at nyde en halv joint med nogle gode kammerater – og så gå i biografen, og derefter videre ud og få en øl eller to. Under min uddannelse læste jeg i sin tid et år i Canada. Dér blev der ofte røget marihuana selskabeligt. Da jeg vendte hjem til Danmark kan jeg huske, at jeg blev ret forbavset over, hvor lidt man bruger det i mainstream-kulturen her, når man er ‘blevet voksen’. En rødvinstud eller en 140 hestes øl-brandert regner vi jo for helt naturligt. Men hiver man en joint op og spørger, om folk vil ha’ lidt med, kan man godt mærke, at det er et fremmedelement for mange. Jeg synes jo, marihuana har nogle fantastiske virkninger. Det stimulerer samtalen på en fed måde, åbner nogle tankestier, man normalt ikke betræder – og så griner man jo også en hel del. Og her er det altså pot, jeg taler om. Hash er en downer, det holder jeg mig helt fra. Og jeg er også uinteresseret i andre stoffer. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi fik en lidt mere afslappet holdning til pot, som den vi har til alkohol. Måske må vi ha’ gang i en holdningskampagne. ‘Pot gør godt’. Det ville være helt politisk ukorrekt. Men jeg tror faktisk det – i helt afslappede former, som når vi drikker et glas vin til maden – kunne gøre godt.
LC: Hvor inspireres du?
LAP: Cafeer med servering ud mod gaden. Jeg elsker det. Sidde og se livet strømme forbi derude. Det samme med biblioteker: Jeg elsker at arbejde steder, hvor der er andre mennesker. Af samme grund arbejder jeg aldrig hjemme, selv om jeg alle år har været selvstændig og kunne gøre det hver dag. Jeg må ud, være blandt andre mennesker. Ikke nødvendigvis tale med dem, bare være i rum med dem. Og heldigvis er der mange andre, som har det på samme måde. Så i stille fordragelighed sidder vi sammen derude i biblioteker og cafeer og får lavet en masse godt. Derudover er kunstmuseer jo helt fantastiske til at komme i inspireret modus. Et besøg på Louisiana (hvis man kan finde en hverdag, uden horderne af andre besøgende) inspirerer helt vildt. Og selv om vores børn er ved at være for store til det nu, insisterer jeg på at gå ind og checke Børnehuset ud. Dét er inspirerende: At sidde med et hav af LEGO-klodser, eller med saks og papir og lave prikkede mønstre efter inspiration fra Kusama-udstillingen. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg gør, den dag mine børn nægter at gå med derind mere. Kunstmuseerne må se at lave voksenhuse. Jeg lover det: Så går jeg endnu mere på museum.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
LAP: Jeg tror, det må være cykelstierne. Og skulle jeg nævne ét sted, så er det Dronning Louises Bro, lige der i morgentrafikken, hvor der er køer på cykelstien. I sommermånederne ser man ofte kamerahold fra udlandet lige dér. For de skal rapportere om det land her, hvor vi cykler så meget. Køer på cykelstien! Det sted gør mig stolt over at bo i København.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
LAP: Nu er jeg det jo mest udenfor bygrænsen, fordi det er dér, jeg er sammen med min kone, Pia. Men sidst jeg var forelsket, mens jeg var i København, var i foråret, da Pia og jeg bookede et hotel og holdt ferie i egen by. Vi var sent ude, så vi kunne kun få plads på et af de dér turist-hoteller på indre Vesterbrogade. Men det var en super oplevelse. Ned i morgenmadsrestauranten og spise røræg fra buffet’en sammen med svenske, norske og andre turister – og så ud i byen på vores cykler. Det var mega-fedt. Og forelskelses-inducerende.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
LAP: Årh, den er svær. Men et godt minde er at gå fra Kvinderegensen på Christianshavns Volde (hvor jeg boede, mens jeg læste på KUA) – og så over på Morgenstedet på Christiania og spise en vegetarisk aftensmad. Årh hvad, hvor var det en dejlig oplevelse for en fynbo, som var kommet ind med firtoget.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
LAP: Tag cyklen med. Og kør ud i et hjørne af byen, du ikke kender særlig godt. Leg opdagelsesrejsende fra din cykelsaddel. Gi’r du dig selv god tid, kan det ikke blive andet end en god oplevelse.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
LAP: Den er jo ret ligetil for mig. Jeg synes, at København og vi københavnere mangler at blive mere fucking flinke. Vi dækker os ind under, at vi er en storby, og derfor har vi ikke tid til at vise overskud overfor alle de folk, man i sådan en storby møder på sin vej. Det er noget vrøvl. Der er meget større storbyer derude, langt større end København, hvor folk udviser betydeligt mere overskud i deres daglige omgang med hinanden. Vi kunne tage røven på folk ved at Wonderful Copenhagen blev til Wonderflinke Copenhagen. Det er naturligvis tæt knyttet til den opgave, jeg har spændt mig selv ud på, men jeg mener det: Vi danskere har på det nærmeste udviklet os til at være verdensmestre i social innovation over de sidste århundreder. Den position skal vi da udbygge. Og vi kan ikke regne med at komme sovende til det. Ligesom Messi og Ronaldo træner hver dag – selv om de er verdens bedste fordboldspillere – så har vi også brug for at træne og øge kreativiteten på vores sociale evner. Så jeg må hellere komme i gang med at udvikle de dér flinkness-centre, jeg talte om før. Så vi styrker vores sociale sixpacks – og får endnu flere sammenhængskræfter. For dét gad jeg godt, at København måtte føje til sit generalieblad: At her er den lille storby i nord med verdens lykkeligste beboere – som også arbejder på at blive verdens flinkeste. Det ville tage kegler ude i det store udland. Og give os alle et skønno løft i hverdagen. Og hey: Har folk derude lyst til at være med, så er Fucking Flink blevet en forening. Så meld dig ind, så gør vi det sammen!
Tusind tak, fordi du ville dele dit København og dine spændende tanker med os, Lars.
Og det bliver faktisk ikke det eneste, du, kære læser, kommer til at høre om Fucking Flink, der som bekendt er blevet til en hel bevægelse – vi bringer nemlig i starten af november en lille beskrivelse af, hvordan du lynhurtigt kan blive bare lidt flinkere – med inspiration fra Lars’ nye bog, Fucking Flink Dig Selv.
GOD SØNDAG!
Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.
