Det sker i København | Juni 2024

1
165
Det sker i København i juni

Byen er i fuldt flor, sommerens varme begynder at tage fat, og København byder som altid på et væld af spændende events og aktiviteter i juni. Uanset om du er til musik, kunst, kultur, festivaler eller udendørs eventyr, har juni noget for dig. Lad os dykke ned i, hvad der sker i København i juni, og sikre, at du ikke går glip af noget!

 

1. juni: Hygge på Værnedamsvej og Tullinsgade
Der er musik, hygge og underholdning blandet med boder på Værnedamsvej og Tullinsgade lørdag den 1. juni. Her kan du nyde smage af Paris og finde alt fra mad og vin til design og kunst.
1.-20. juni: Udstilling af SPCE.LOVE og Galleri Feldt

Frem til 20. juni kan du besøge udstillingen ‘A DIALOGUE BETWEEN CONTEMPORARY ART and DESIGN & DANISH MODERNISME’, som er et samarbejde mellem SPCE.LOVE og Galleri Feldt på Nordre Toldbod. Her kan du se international nutidskunst og klassiske danske møbler fra 1920-1970.

5. juni: Grundlovsdag i Skuespilhuset

Den 5. juni markeres grundlovsdag på Det Kongelige Teater i samarbejde med teaterfestivalen CPH Stage og talerskolen Røst med et gratis arrangement i Skuespilhusets foyer. Til “Grundlovsdag med scenekunst og unge stemmer” kl. 17 bliver der stillet skarpt på Grundloven, når aftenens vært, journalist Adnan Al-Adhami leder publikum gennem et tankevækkende og underholdende program, der byder på både grundlovstaler, musik og fællessang.

7. juni: Gåtur om Havneringen
Tag på en dejlig aftentur gåtur langs Havneringen. Der er start tæt ved Islands Brygge Havnebad, og så går turen ellers 14 kilometer rundt om hele havnen.
7. juni: SMK Fridays
Statens Museum for Kunst inviterer igen til deres fredagsbar og kunstbegivenhed, som denne gang går under overskriften ‘DRAMA, DRAMA, DRAMA’. Her bliver der stillet skarpt på forførelsen, kærligheden og tragedierne, og hele aftenen kan du opleve art talks, et flamboyant dj-set af duoen Cockwhore & Macho.
7.-9. juni: Fødselsdagsweekend på ÅBEN Bryggeri
ÅBEN Bryggeri fejrer 7 års fødselsdag med fest og sjove aktiviteter hele weekenden den 7.-9. juni i Kødbyen. Der vil være mad, masser af kolde øl, og events som bl.a. tæller fællesløb, yoga, langbordsmiddag, og øl smagninger.   

8. juni: Lørdag på Bølgen

Der bliver igen gang i Bølgen med sol, badeture, musik og kolde drikkevarer. Lørdag den 8. juni bliver musikken leveret af DJs TMYL, Jean Von Baden & Daniel San.

8. juni: Copenhagen Roséfestival

The Plant bliver omdannet en sand kærlighedsfest til rosé lørdag den 8. juni. Fra kl. 13 til 21 kan du fordybe dig i de lyserøde dråber og smage rosé fra nogle af landets bedste importører og forhandlere af rosévine. Du køber en billet for 2 timer til 329 kr. og så kan du elles bare smage løs.

8.-9. juni: European Street Food Awards på Reffen 

Verdens største street food konkurrence, European Street Food Awards, afholdes på Reffen den 8.-9. juni 2024. Her skal en nøje udvalgt skare af street food-aficionados dyste om at fremtrylle den bedste ret og overbevise en sulten fagjury, samt alle der kigger forbi Reffen og smager på de appetitlige konkurrenceindslag. Vinderen går videre til den store European Street Food Awards-finale i Tyskland plus bliver inviteret til at få sin egen madbod på Reffen Street Food i 2025.

9. juni: Onkel Dannys Loppemarked
Onkel Dannys Loppemarked vender tilbage på Onkel Dannys Plads efter et par års pause. Markedet er et af Vesterbros ældste markeder med alt fra vintage tøj, hatte, børnetøj, klassiske marskandiser varer, LP’er, kitch og kunst, m.m.
9. juni: Søndagskoncert på Nemoland med Mumle og Tessa

Koncerterne på Nemoland på Christiania er og bliver en dejlig måde at bruge sin søndag på – og søndag den 9. juni leveres musikken af Mumle og Tessa. Det er endda ganske gratis, du skal bare støtte Nemoland ved at besøge baren, som altid har masser af kolde drikkevarer.

 

12. juni: Sommermarked på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole på Holmbladsgade på Amager inviterer til Sommermarked onsdag den 12. juni 2024 kl. 12–17. Kofoeds Skole pynter den store gård op til fest og markedsstemning, sammen med en række andre sociale organisationer – hvor du kan nyde live-musik og lækker mad, mens du går på opdagelse i de mange socialøkonomiske boder.

12.-14. juni: 3 Days of Design

Den årlige festival 3 Days of Design er igen klar til at præsentere de nyeste trends inden for møbler, interiør og design. Festivalen omfatter udstillinger, workshops og foredrag fra over 250 brands, bl.a. IKEA. Den 12.-14. juni forvandler IKEA Skoven på Refshaleøen til et hvidt drømmeunivers og bæredygtighedsområde. Her kan du blive inspireret, når det bæredygtige design diskuteres gennem debatter og talks fra førende designere og eksperter.

12.-14. juni: Street Party på Niels Hemmingsens Gade
I forbindelse med 3 Days of Design er der også gadefest i Niels Hemmingsens Gade i weekenden fra den 12.-14. juni. Her kan du nyde kolde drinks, god musik og stemning.
13. juni: Klassisk på Kyssetrappen

Hver torsdag gennem sommeren kan du nyde klassisk musik på Ofelia Plads. I de stemningsfulde fyraftenstimer kan du opleve en gratis koncert fra den flydende scene i Kvæsthusbassinet ved Ofelia Plads – og torsdag den 13. juni leveres musikken af Absalon String Quartet.

14. juni: Supermarcos Fødselsdag
Supermarco har fødselsdag og det bliver fejret i weekenden den 14. juni med 20% rabat på mange produkter! Her kan du smage masser af lækkerier som ost, vin og salumi og få en snak med vores passionerede producenter. Du kan også hygge dig i deres udendørsområde, hvor de har opstillet bar, og grill, og hvor du kan se på klassiske italienske biler.
Den 14. juni skydes EM 2024, og der er intet bedre end at opleve kampene sammen med andre fans, hvor spændingen og stemningen og fodboldfeberen virkelig kan mærkes. I København er der mange steder, hvor du kan nyde EM 2024 – fra hyggelige barer til livlige pladser. Vi har lavet en liste med de bedste steder i København, hvor du kan følge alle kampene på storskærm. Se listen HER.
15. juni: Københavns længste loppemarked
Lørdag den 15 juni kl. 10-16 kan du komme til Københavns længste loppemarked, som strækker sig intet mindre end 1,3 km Ørestads Boulevard med stadeholdere med tonsvis af varer af både brugt og ubrugte ting og sager. Københavns længste loppemarked byder på ca. 400 stadeholdere og flere tusinde besøgende.
15. juni: Flying Couch fødselsdag

Flying Couch bryggeri i Nordvest har fødselsdag, og det bliver fejret med DJs, livemusik og masser af kolde øl naturligvis.

19.-22. juni: Copenhell

Det er igen blevet tid til en af vores absolutte yndlingsfestivaler – Copenhell – som indtager og overtager Refshaleøen med masser af rock- og metalmusik. Hvis du skal afsted, kan du varme op med os, vi har nemlig lavet en guide til, hvilke bands du skal se på CopenhellAlt du Skal Vide om Copenhell 2024oghvad du skal spise på Copenhell.

20. juni: Kongelig Sommerballet på Ofelia Plads

Den Kongelige Sommerballet besøger i løbet af juni 12 byer i hele landet – og den 20. juni ankommer balletdanserne til Ofelia Plads. Her kan du opleve tåspidssko og ballet i verdensklasse under åben himmel, og det er gratis adgang.

20. juni: KAJENs Sommeråbning

Fisketorvet åbnede for noget tid siden deres helt nye madunivers KAJEN. Nu er deres tagterrasse med udsigt til havnen også åben, og den bliver indviet med fejring af deres sommeråbning den 20. juni fra kl. 15-20 med spændende aktiviteter.

21. juni: Techno i Byhaven

Hvis dine ører er kommet sig efter Distortion, så er du måske klar på mere høj bas. Det kan du få i Pumpehusets Byhave, hvor der er techno med DJ Andrea Martini og venner.

22. juni: Østergro’s 10 års fødselsdag
Den smukke tagfarm og restaurant Østergro fejer 10 års fødselsdag lørdag d. 22. juni kl. 11-21 – og du er inviteret. Hele dagen igennem vil du kunne købe lækker planterig mad og gode, kolde drikkevarer, der vil også være aktiviteter for børn og barnlige sjæle og selvfølgelig livemusik.
23. juni: Sankt Hans Aften
Så er vi allerede nået til årets længste dag og korteste nat, og det skal naturligvis fejres med midsommervise, bål og masser af hygge. Vi har samlet en guide over alle de steder, hvor du kan fejre Sankt Hans Aften 2024 i København HER.
30. juni: Loppemarked på Rådhuspladsen
Kom til loppemarked på Rådhuspladsen, hvor der er fri adgang og masser af stader proppet med genbrugsguld.
Vi opdaterer løbende kalenderen med spændende events hele måneden – så husk at gemme linket, så du er opdateret på alt det, du kan opleve i København i juni.

1 COMMENT

Comments are closed.