Det sker i København l Maj 2024

0
286
Er du klar til gadefest? Distortion er tilbage

Velkommen til en fortryllende maj i Købehavn. Fra forrygende fredagsbarer og fødselsdagsfester, til loppemarkeder, gratis koncerter og Distortion – vi guider dig gennem alle de skjulte perler og de store begivenheder, der sker i København i maj.

3. maj: Fredagsbar på Knippels Bro!

Plates Christianshavn skyder weekenden i gang med en fredagsbar, hvor der er DJ og drinks i solen. Festlighederne starter kl. 15.

3. maj: Fredagsbar med gratis hotdog på Kayak Bar

Der er også fredagsbar på Kayak Bar under Knippelsbro på med gratis luksus hotdogs fra Grambogård (så længe lager haves) og rabat på øl mellem kl. 15-18.

3.-4. maj: Øens Have genåbnings-fest

Øens Have genåbner for sæsonen med en festlig weekend proppet med lækker mad, drinks, livemusik og sjove aktiviteter for både store og små.

3.-5. maj: Roséfest på Seaside

Fredag den 3. maj åbner Seaside på Toldboden deres store solskinsterrasse, og det fejres hele weekenden med gratis rosé, østers til en 10’er og DJs. Glæd dig til en weekend fyldt med kulinariske lækkerier, forfriskende cocktails og fantastisk stemning når Seaside d. 3.-5. maj fejrer foråret med et brag af en weekend!

3.-5. maj: Broens 6-års fødselsdag

Der er noget, der tyder på, du skal bruge den første weekend af maj ved havnefronten – udover fredagsbar og fester, fejrer Broens Gadekøkken nemlig også 6 års fødselsdag fra 3.-5. maj. Det fejres hele weekenden med forfriskende cocktails, kolde øl, gratis bobler og fødselsdagskage – og lækre toner fra deres dj’s.

4. maj: Forårsmarked på Værnedamsvej/Tullinsgade

Lørdag den 4. maj fra 9-17 er der forårsmarked på Værnedamsvej/Tullinsgade, gaderne bliver spærret af og fyldt med stande. Cafeer og restauranter rykker ud og byder på det bedste de har, og så vil der være vintage af høj kvalitet, gode lopper og lækkert håndværk.

4. maj: Viktoriagade-gadefest og Mikkeller fødselsdag
Mikkeller Bar i Viktoriagade holder fødselsdag og gadefest den 4. maj fra kl. 12. Der vil både være loppemarked, musik, mad og selvfølgelig øl.
4. maj: Fælles vandretur på Amarminoen

Lørdag den 4. maj inviterer Naturpark Amager til en fælles vandretur på Amarminoen – en 27 kilometer lang rute, der udforsker Amagers landskab. Starten er ved Amarmino-stenen syd for DR Byen kl. 10. Du kan vælge at gå hele ruten eller dele af den – og deltagelse er gratis.

5. maj: Byttemarked i Vanløse
Kom og byt dine gode og brugbare ting; bl.a. sko, tøj, bøger, køkkengrej og potteplanter til Byttemarked i Vanløse den 5. maj fra kl. 10-13:30. Byttemarked er en hyggelig, social, gratis og miljøvenlig begivenhed, hvor du kan bytte til nyt. Alt er gratis – og konceptet er ganske simpelt: Giv hvad du har – tag hvad du kan bruge.
5. maj: Forårsmønstring på Kastellet
Du kan være med, når træf sæsonen starter på Kastellet for veteran- og klassiske biler. Udover de smukke, gamle biler kan du også opleve musik fra det Kvindelige Marineres Musikkorps, og møde Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening og se nogle af deres gamle køretøjer. Der er gratis adgang.
5. maj: Loppemarked på Rådhuspladsen
Kom til loppemarked på den ikoniske Rådhuspladsen i København søndag den 5. maj. Der er fri adgang for alle gæster.
8. maj: Åbningsfest af POOLEN og THE WHEEL

Den 8. maj åbner det kæmpe warehouse venue, POOLEN på Refshaleøen dedikeret til store koncerter, raves, fester og alt derimellem. Det sker selvfølgelig med en stor åbningsfest, som også bliver lanceringen THE WHEEL – et tilbagevendende koncept for store one-off raves med internationale headliner-stjerner. Læs mere HER og find billet til festen HER.

9. maj: Brus fødselsdagsfest

Brus på Nørrebro fejrer deres 8-års fødselsdag med 2200 gratis øl, gratis kage – og live musik.

9.-11. maj: Københavns Burgerfest 2024
Den 9.-11. maj omdannes Den Hvide Kødby til et mekka af burgere, livemusik, kolde øl og forfriskende drinks til Københavns Burgerfest 2024. Her kan du dykke ned i et program med nogle af de største burgermestre som Gasoline Grill, Halifax og Holy Smoke BBQ, der langer deres bud på en vanvittig god burger over disken.
12. maj: Dragefestival og strandåbning
Den 12. maj fra kl. 10-15 er der dragefestival og strandåbningsfest på Naturcenter Amager Strand! Her kan du både se de garvede flyvere fra Sjællands Drageklub eller købe et drage kit og bygge din helt egen drage, så du kan flyve om kap med alle de andre.
12. maj: Onkel Dannys Loppemarked i Enghaveparken
Onkel Dannys Loppemarked er et af Vesterbros ældste markeder med alt fra vintage tøj, hatte, børnetøj, klassiske marskandiser varer, LP’er, kitch og kunst, m.m. og den 12. maj kan du selv gå på genbrugsjagt i Enghaveparken.
12. maj: Byens Lopper på Trianglen

Der er også loppemarked på Østerbro, hvor Byens Lopper indtager Trianglen den 12. maj. Her finder du både loppestande og repairstand, hvor du kan få repareret diverse tekstiler du medbringer hjemmefra eller finder på markedet.

 

16. maj: Gratis koncert med 48 dygtige korsangere i Vor Frelsers Kirke
48 dygtige korsangere fra den prestigefyldte kunstskole i USA tager turen på omtrent 6000 km fra Pennsylvania til Danmark for at give københavnerne en mindeværdig – og gratis – koncertoplevelse i Vor Frelsers Kirke den 16. maj kl. 19. Koncerten bliver fremført af koret i samklang med pianisten Kevin Dill og dirigenten James D. Niblock, og optræder bl.a. med værker af Mozart, Giovanni Pierluigi Da Palestrina og Waldemar Åhlén.
17. maj: Rooftop åbning og fest på Hotel Danmark

Sommersæsonen skydes igang på toppen af Hotel Danmark, når de igen åbner for deres tagterrasse til fredagsbar den 17. maj. Nyd den skønne udsigt, kolde drinks og musik fra deres DJ.

17. maj: Reffen fejrer 10 år med Copenhagen Street Food

Fredag den 17. maj fejrer Reffen 10 år med street food i København med en stor jubilæumsfest. På dagen vil Reffen ikke spare på festlighederne. Fra kl. 16.00 til 04.00 inviteres alle til en jubilæumsfest med lækker street food, god stemning, og live musik fra DJ Jonas Visti og Tropical Cumbua. Når mørket falder på, fortsætter festen indenfor i Klub Werkstatt, hvor DJ’s Ian Bang, Kris Percy & Ziggy Phunk vil sørge for musikken hele natten.

18.-24. maj: Tivoli Food Festival

Det gode madhåndværk og friske råvarer fejres til Tivoli Food Festival fra d. 18. maj til 26. maj! Kom og få smagsprøver, deltag i langbordsmiddage eller sukkerbanko og meget meget mere for alle aldre.

19. maj: Jazz på CopenHill

CopenHill inviterer til dejlig søndagskoncert på landets fedeste rooftop-bar d. 19. maj. Jazz-koncerten kræver billet, og denne søndag spiller “Coffee Unlimited” op og sørger for fede jazz-vibes. Baren har åbent for vin og cocktails, og der er ligeledes mulighed for at købe tapas eller snacks.

19. maj: Nemoland søndagskoncert med Ekspressen og Wafande

Nemoland er igen klar til at invitere til søndagskoncerter på hyggelige Christiania. Første navne på programmet er Ekspressen og Wafande søndag den 19. maj. Wafande har netop udgivet sin nye single, og du kan også lige få hans tip til København – han har lige været vores Københavnersnude. Det er ganske gratis at se koncerterne på Nemoland, den eneste entrébillet er et besøg i baren. Se hele programmet for sommerens koncerter HER.

23. maj: Kaj – Din Ven i Solen er Tilbage!

Kaj – Din gode gamle ven i solen er tilbage til endnu en forrygende sæson i solen foran Hal C på Christianshavn. Her kan du nyde kolde drikkevarer, lækker musik fra deres DJ, som denne torsdag er DJ Rosé, Nicka og Jack Rothe. Det kan kun blive en dejlig torsdagsfest!

24. maj: KAFFE og ETIKET VIN pop up

Kom og oplev et unikt udvalg af montenegrinsk vin, som er fremstillet på old school manér! Vintyperne fra Montenegro lagres bl.a. i lerkrukker og i ståltønder på bunden af Skadar, Sydeuropas største sø, som ligger i Montenegros hovedstad, Podgorica. Vinene kan helt eksklusivt købes og smages på KAFFE denne ene aften, og der vil både være røde, hvide og rose.

24.-26. maj: BLOOM Festival
I weekenden 24.-26. maj kan du udforsk videnskaberne, naturen og universet, når Bloom afholdes for ottende gang i Søndermarken på Frederiksberg. Der er fri entré, og du kan bl.a. se frem til talks, musik, kunst, walks og sjov for børn under egetræernes kroner.
25. maj: Loppemarked i Saxogade
Tag til hyggeligt loppemarked i Saxogade og på Litauens Plads den 25. maj. Det er ganske gratis og uden tilmeldning – så du kan både møde op og gøre gode genbrugsfund, og du kan også kvit og fri lave din egen loppebod!
25. maj: Lørdag på Bølgen

Tilbring en dejlig lørdag i solen på Bølgen på Kalvebod Brygge. Denne lørdag bliver det i selskab med DJs Massimo, Deefo & Christian Nielsen. Der er kolde drikkevarer i baren og foodtrucks, når sulten melder sig.

25. maj: Club Petanque på Reffen
Reffen inviterer til en venskabelig konkurrence på deres nyrenoverede petanque-bane den 25. maj. Her kan du se frem til en lørdag fyldt med god stemning, fortryllende blomsterbinding og forfriskende slurke af Pimms i Club Pétanque.
26. maj: Oysters and Bubbles – La Bancina 

Skønne La Bancina der ligger fortryllende lige ved vandsiden inviterer til østers og bobler – what’s not to like!? Kom forbi med daten, veninden, vennen eller din mor.

 

28. maj: Quiz Night på ÅBEN
Tirsdag den 28. maj skal der quizzes på ÅBEN i Kødbyen. Du skal bare samle et hold på 2-5 af dine gode venner, eller finde nogle nye – og er du klar til en aften med øl og gode spørgsmål. Det koster 50 kr. at quizze og du skal booke billet inden.
29. maj-2. juni: Distortion

YES! So it begins! Københavns årlige musikfestival, Distortion er tilbage. Så gør dig klar til at flytte din bil i sikkerhed – eller glæd dig til at Distortion indtager byen med sin pulserende energi og festlige ånd. Der bliver både fest på Rådhuspladsen, Refshaleøen, omkring havnen og Nørrebro.

30. maj: Distortion på NØRREBRO!

Ja, det er rigtigt! Efter 5 år er Distortion tilbage på Nørrebro til en god gammeldags gadefest. Det var jo sådan det hele startede, eller det startede vist egentlig på en båd, men festen rykkede hurtigt til gaderne omkring Indre By, Vesterbro og selvfølgelig Nørrebro. Gadefesterne har vi måtte undvære de sidste par år, men nu er Distortion igen klar til at indtage gaderne på Nørrebro den 30. maj.

30. maj: Børnedistortion
Det er ikke kun de voksne, der skal feste – torsdag den 30. maj forvandler BørneDistortion, Hans Tavsens Park til et rum fyldt med kunst, magi og musik – og inviterer alle børn og unge til et brag af en fest! OG det er selvfølgelig GRATIS!
30. maj: Klassisk på Kyssetrappen

Det hele går ikke op i høj musik og Distortion – den 30. maj kan du også tage til Klassisk på Kyssetrappen på Ofelia Plads. Her byder Foreningen Ofelia Plads ved Jeudan, Det Kongelige Teater og GoBoat til stemningsfulde fyraftenstimer med gratis koncerter – og denne torsdag leveres musikken af Jonas Frølund x Elias Holm.

31. maj: Roséfest på Broens

Hvordan skal du tilbringe den sidste dag i maj? Det kunne du jo gøre med Roséfest på kajen. Der er foruden rosé også iskolde øl, østers og DJ, som du kan nyde i aftensolen på Broens Street Food.

31. maj: Home of Carlsberg Fridays

Det er efterhånden en del år siden, at der har været fredagsbar på Bryggergården Carlsberg – men nu er den endelig tilbage! Og det kan du godt glæde dig til. Her kan du skåle weekenden i gang fra kl. 16-20 med DJ, masser af spil, god stemning og iskolde fyraftensøl. P.s. der er fri entré.

 

Som altid opdaterer vi løbende listen, så gem linket, så du altid er opdateret på alt det der sker i maj i København.