torsdag, april 25, 2024
Home Blog Page 168

Fest & Farver – og fastelavn

Min mor har inviteret mig til Fastelavnsbrunch på søndag – med maske på! Og så må jeg jo købe mig en flot maske!

På Jagtvej på Nørrebro – tæt på nr. 69, hvor Ungdomshuset en gang lå – er der Fest & Farver – for her ligger en gammel kending, nemlig butikken Fest & Farver. Og som navnet mere end antyder, er det en butik fyldt med Fest & Farver.

Fest & Farver på Jagtvej

Fest & Farver på Jagtvej

Her er alskens festpynt – guirlander, balloner, alverdens flag, konfetti og skralder. Her er parykker i alle (og det er virkelig ALLE) tænkelige farver og frisurer. Maskerne – der hele ansigter, dyresnuder og en hel væg med flotte, flotte halvmasker (som var det, jeg var ude efter). Og som om det ikke er nok, er der et baglokale fyldt med kostumer – til børn og voksne.

Her mangler intet – kun plads til at fortælle jer om sortimentet. Men der er råd for det – se deres hjemmeside her. Og læg mærke til varegrupperne – Larm & Støj, Oppusteligt – her er alt! Og sikke et slaraffenland!

Butikken var PAKKET med mennesker, da jeg var der. Forældre og børn og alle os andre, der skulle forberede fastelavnsudklædningen. Men de søde ekspedienter holdt hovedet koldt og sørgede for en dejlig, hyggelig stemning i den på alle måder tætpakkede butik. Jeg tog ingen billeder indefra – jeg kunne ikke rigtig komme til det – men forestil jer alle varerne fra hjemmesiden på ganske få kvadratmeter og fra gulv til loft. Wauw!

Og se så her, hvad jeg kom hjem med.

Halvmasker

Jeg er sikker på, at min mors Fastelavnsbrunch på søndag bliver et hit – nu håber jeg bare, at jeg bliver Kattedronning 🙂 // Anne

Copenhagen Dining Week 2012 – del 1

En del af jer modtog et indlæg kun med billeder for lidt siden – sådan går det, når man tager en kaffepause og læner sig indover computeren. En del af mig kom til at publicere – sorry! 🙂

Vores holdning til CDW
Vi skrev om Copenhagen Dining Week sidste år, og nu gør vi det igen. For god ordens skyld vil vi gerne påpege, at vi synes, det er et fremragende initiativ, som vi kun kan se fordele ved. Der har været nogen kritik omkring det, da nogen mener, at restauranterne taber penge på arrangementerne, at de føler sig presset til at være med, og at vi gæster bliver vænnet til at betale langt under den normale pris for en tur på restaurant. Vi tror ikke på noget af det.

Vi tror på, at dette er en god mulighed for at prøve nogle gode restauranter af, og at man vil komme igen på et senere tidspunkt, hvis oplevelsen er god. Og som Paustian har sagt, så er der også stordriftsfordele ved en uge som denne, da alle gæster får de samme retter – ikke som normalt, hvor man kan vælge frit fra et stort menukort. Derudover er det dejligt, at februar lige pludselig bliver en begivenhedsrig måned, i stedet for at vi alle sidder derhjemme i hver vores lejlighed. Nej, lad os komme ud og komme hinanden ved.

Nimb
Første tur udi den københavnske middagsuge gik til Nimb Terrasse, som ligger inde i Tivoli. De åbnede sidste år i Divan 2s gamle lokaler. Nimb råder nu over fem restauranter i Tivoli – Nimb Bar’N’ Grill, Nimb Brasserie, Nimb Terrasse, Balkonen og Herman (som snart skifter navn, efter Thomas Herman ikke er der længere. Den skifter i øvrigt navn til Louise Nimb, hvilket jeg naturligvis er yderst tilfreds med – virkelig flot navn).

Mmmmmmm….
Nimb Terrasse er charmerende i sin blanding af fransk detaljeorienteret landstil blandet med skandinavisk enkelhed. Personalet er venligt og snakkesagligt, dog uden at være anmassende, og maden er… fantastisk!

En stor del af charmen ligger i at gå gennem Tivoli, hen til restauranten og sidde og se ud på den gamle have. Og en anden ting er selvfølgelig, at maden er fabelagtig og personalet ligeså. PLUS, de har styr på vinen, hvilket er super, når man som jeg godt kan lide god vin, men ikke synes, at jeg ved nok om det til at kunne navigere i et stort vinkort. Tak, Nimb.

Glæder mig allerede til næste CDW-besøg i morgen.

På gensyn!

/Louise

Diamonds are a girl’s best friend

Jeg har fundet et nyt yndlingssted, Den Sorte Diamant. Bare navnet… mmm..

Jeg har tidligere skrevet om tankegeneratoren på Islands Brygge, som jeg synes, at den gamle fredede mur er, fordi den sætter gang i tankerne og giver en form for ro, som jeg ikke finder andre steder i byen. Nu har jeg fundet samme energi hér.

Manden i informationen har så evigt ret, når han siger: ‘Dette er jo ikke et ganske almindeligt bibliotek’. Han siger det med stolthed, for han ved, at dem som kommer gennem døren, ind i diamanten, bjergtages af skønheden.

Jeg bombarderer dig lige med en masse billeder fra den smukke solskinsdag, hvor jeg satte mig ind i diamanten for at fordybe mig i min artikel. Og i stedet blev jeg forelsket.

/Louise

PS. På mandag d. 13. februar kan du komme ind og høre en snak mellem Søren Ulrik Thomsen og Kaspar Colling Nielsen (sidstnævnte har Anne tidligere nævnt her på bloggen) om København. Det er kl. 16.30, og det er gratis!

Det moderne bibliotek er selvfølgelig på Facebook og Twitter - men se lige en fantastisk sal!
Det kan kun være inspirerende at suge viden til sige bag denne dør.

Så smuk du er, København

Københavns første sne

Så skete det – sneen faldt, og sikke den faldt. Et 5-10 centimeter tykt lag har lagt sig over byens gader og stræder, dog flottest og hvidest i parkerne.

Søndermarken

Jeg gik en tur i Søndermarken og i Frederiksberg Have. Og jeg ved ikke helt, hvad jeg havde troet, men jeg havde forventet en tyst, hvid verden for enden af Vesterbrogade. Men sådan var det ikke – tværtimod. Københavnere i alle aldre har tørstet efter sneen, så kælkebakkerne var tætpakket med forældre og børn – og alle de andre – der susede af sted. Grinede. Snakkede. Nød søndagen. Og sneen. Og hinanden. Og jeg – jeg nød dem. Deres susen. Deres latter. Deres stemmer! Den tyste, hvide verden var i stedet en hvinende, frydefuld legesøndag. Af den allerbedste slags. Inge, tak for gåturen – det var perfekt! Og til alle jer andre. Glædelig sne – nyd den, mens den stadig er hvid 🙂 / Anne

Folk i underskud for kælk
Flere folk i underskud for kælk - det ligner næsten en lift ude til højre ...
Leg, latter og glæde
Idyl
Sneen dækker mine fødder - så er det vinter

 

Et flot tilbud!

En opmærksom læser har sendt os dette billede sammen med spørgsmålet: “Er det kun mig, der læser det her skilt helt forkert mon?”

Nej, Julie, det er du helt sikkert ikke. Blomsterne – eller hvad det er, de sælger – kan købes i blomsterbutikken tæt ved Cofoco på Østerbrogade.

Tak for grinet, Julie.

/Louise

Østerbro (m.m.) set fra oven

Hospitaler er sjældent et rart sted at være. Men Rigshospitalet kan noget. Da jeg forleden havde et ærinde på Riget, blev jeg mødt af en fantastisk udsigt – over Østerbro, Nordhavn, Øresund – ja, helt til Barsebäck rakte synet:

Wauw – det er flot! / Anne

 

Om at tro på det bedste

Alt for tit har vi travlt med at være skeptiske. Skeptiske over sidemandens høflige smil, over den gratis drink på baren, over den venlige mail i boxen, der inviterer dig med til privatfest med din yndlingsmusiker. Men tænk nu, hvis vi går glip af en masse pga. af denne skepticisme?

For seks år siden fik jeg en mail på myspace. Som jeg skreg og græd over. I mailen stod der nogenlunde således: ”Kære Louise, Jeg kan se her på din myspace, at du er inspireret af Jason Mraz. Han er én af mine gode venner, og han kommer til min fest her om en måneds tid. Vil du med?” Som den ægte skeptiker jeg var, gik jeg med det samme i gang med en større internet research på manden, der stod som afsender på mailen. Jeg fandt intet smuds. Faktisk fandt jeg ikke rigtig noget, hverken godt eller skidt. Så jeg besluttede mig for at tro på manden og begyndte derefter at skrige og græde. Og herefter ringede jeg til Anne for at lokke hende med til festen. Det var selvsagt ikke svært. Nogle dage efter snakkede jeg i telefon med manden. Festen var blevet rykket fra hans lejlighed til en båd på Christianshavn, og derfor kom det til at koste lidt penge. Mere skeptisk end nogensinde indvilgede jeg i at indbetale 400kr. for min veninde og mig på hans konto. Shit! Han tager så meget røven på mig. Jeg er så let at narre!

Som dagen kom tættere og tættere på, blev jeg mere og mere nervøs. Tænk hvis det var fup? Hvem i Danmark kender Jason Mraz? 2006 var altså før ’I’m Yours’ og 5 år efter ’The Remedy’, som flere sikkert allerede har glemt. Tænk hvis jeg blev snøret?

Skide være med det, det er værd at tage chancen. For hvis jeg ikke bliver snøret, så skal jeg til fest med Jason Mraz! Og det viste sig faktisk, at jeg ikke blev snøret. Båden på Christianshavn blev langsomt fyldt med små 200 mennesker, primært fra Danmark og Sverige, men ellers fra hele verden, Japan, USA, Sydamerika og Spanien. Og Jason Mraz, hans tro følgesvende Toca og Bushwalla, samt den danske tryllekunstner Sonny, underholdt i godt to timer. Jeg har aldrig oplevet en så festlig og intim koncert før. Ingen mikrofoner blev brugt, publikum var ligeså meget venner, som de var fans denne fantastiske halvvåde sommeraften på Christianshavn. Tænk, hvad jeg var gået glip af, hvis jeg var blevet i mit lille skeptiske hjørne, den dag jeg fik min livs vildeste mail på myspace.

PS: Jeg er stadig stor dedikeret fan af Jason Mraz, som er meget mere end ’I’m Yours’. Når han kommer til landet igen med sit liveband, gør dig selv den tjeneste at se ham. Der er en lokal stemning af fest, glæde og fællesskab, ligegyldigt hvor han spiller. (men bedst er han dog, når han spiller for et mindre publikum.) Jeg håber for dig, at du kommer til at opleve ham en dag.

Se de her to klip, et meget gammelt og et nyere. Han er en sjov, skarp, improviserende, fantastisk dygtig  saving-the-world hippie med en gudsbenådet stemme. I’m hooked for life!

/Louise

2002:
[youtube http://www.youtube.com/watch?v=5EMLDJI0axA]

2011:
[youtube http://www.youtube.com/watch?v=vgBos9cfhks]

(jeg så et liveshow streamet på hans facebookside for en uge siden; han kalder sangen for ‘you effin’ did it’, hvis han spiller på amerikansk tv)

Skiltebyen

Forleden var jeg tilfældigvis ude hos Dansk Forfatterforening i Strandgade på Christianshavn. Og da jeg parkerede min cykel, kiggede jeg op, og så et skilt – eller en plade – der var hængt op på nabobygningen:

Her boede N.F.S. Grundtvig

Og så kom jeg til at tænke på, hvor meget historie der egentlig gemmer sig i rigtig mange huse i vores dejlige og gamle hovedstad. Og hvor sjovt det er at tænke på, at man meget ofte (og uden at vide det) går i store personligheders fodspor.

Jeg blev så begejstret over skiltet – og al den historie, de repræsenterer – at jeg på vej hjem fra arbejde gik på skiltejagt. Og jeg er heldig at arbejde MIDT i København, så min vej hjem gennem Store Kannikestræde, Fiolstræde og Studiestræde byder faktisk på ikke så få skilte på en kort strækning:

Her boede Ole Rømer, Store Kannikestræde, Kbh. K
Her boede Ole Rømer, Store Kannikestræde
Her boede Peter Faber, mens han skrev “Højt fra træets grønne top”, Store Kannikestræde
Her blev Berlingske grundlagt, Store Kannikestræde
Her boede Ludvig Holberg, Fiolstræde
Her boede Ludvig Holberg
Her boede Hans Christian Ørsted, Studiestræde
Her boede H.C. Ørsted, Studiestræde

Man kan mærke stoltheden, disse skilte er sat op med. Og kærligheden til bygningerne, byen og de store personligheder. Og man kan føle historiens vingesus. Og jeg ELSKER det – og jeg er LANGT fra færdig med at gå på jagt efter historiske skilte, der fortæller om bygningernes  – og byens – historie.

Jeg vil slutte med et skilt, der sidder på min egen arbejdsplads – og som man ikke så nemt kan komme til:

Her havde Søren Kierkegaard sin daglige gang som elev, Klareboderne

Kig rundt og find historien og historierne – og del med os! / Anne

Skal vi tage den i Plenum?

– vores næste glas vin?

Når man skriver freelance artikler, som jeg gør, så er faren for aldrig at forlade ens lejlighed overhængende. Som for eksempel i går, hvor jeg stod op, lavede kaffe, satte mig ned og kiggede ind i min computerskærm – og vupti! Da jeg så op igen, var det atter mørkt udenfor. Jeg fik så dårlig samvittighed, at jeg i silende regn løb ned i træningscentret og hev i deres maskiner i to timer. Pyyhh. Det må ikke ske igen.

Derfor er det dejligt at opdage, at nogle caféer har den helt rette stemning til at skrive. For eksempel Café Plenum på Sankt Hans Torv. Jeg har ret mange gange siddet inde hos naboen, Kaffeplantagen, og skrevet, men efter at jeg opdagede Plenum for snart tre måneder siden, er det altså denne café, der har kunne sætte fut i inspirationen. Ikke mindst pga. de skønne citater på væggene (er især vild med Benny Andersen-citatet).

Når man, som jeg, er god til selektere, hvilke lyde man vil tillade i sin sfære, så er en café et perfekt sted at skrive. På Plenum er der aldrig for meget larm, kun svag hyggesnak fra veninder, måske en lille baby, der pludrer lidt, og så er der mange, der sidder alene med deres laptop. Derudover er der altid virkelig god musik i højttalerne – hvilket nok er det eneste, jeg har svært ved ikke at dvæle ved. Men det er også sundt med små pause engang imellem.

Jeg kan iøvrigt anbefale deres myntete med frisk mynte. Den drik blev jeg vild med, da jeg var i Amsterdam sidste vinter, og de er på Plenum tæt på at lave den ligeså god som hollænderne. Tæt på 😉

Mit februar-forsæt er at drikke vin på Plenum, med en god ven. Jeg har på fornemmelse, at caféen er den helt rette kulisse til den slags fornøjeligheder.

/Louise

Genbrug med et smil

Et sted, hvor jeg ikke er en hyppig gæst, er genbrugsstationer. Men for en uge siden var tiden moden til oprydning, og så dukker der jo altså uvægerligt ting og sager op, som man ikke bare kan smide i den store skraldespand i gården. Så afsted til genbrugspladsen på Vermlandsgade – i en HELT fyldt bil – med dims. Og på en genbrugsplads er der maaaaange containere – alle med hver deres særlige formål: byggematerialer, kemikalier, gips, hårde hvidevarer, småt brændbart … Ja! Det er et forvirrende sted. Og derfor er det intet mindre fantastisk at blive mødt af mænd og damer i rødt tøj, med venlige ansigter, der med et smil svarer på alle spørgsmålene, om hvor tingene skal hen. Og med et smil guider brugerne, der er på afveje, mod de korrekte containere. Og det mest fantastiske er, at smilet  bliver på deres ansigter, selv når de bliver mødt af grimme kommentarer og irriterede brugere, der gerne vil springe over, hvor gærdet er lavest.

Mændene og damerne i rødt, med smilene på deres ansigter. Deres smil gør, at jeg gør mig umage med at ‘ramme’ de rette containere – for jeg vil gerne være med til at gøre deres arbejde lettere. Og min oplevelse af genbrugspladsen er et stort smil! Så tak – for jeres hjælp og smil i regn og sol! // Anne