lørdag, juli 5, 2025
Home Blog Page 168

Maché – din nye basisbutik

Vi er så glade for at kunne præsentere modeblogger Dittes første indlæg her hos os! Søde Ditte var for et par uger siden med i vores søndags-interview, hvor hun delte sit København med alle os. Og nu tipper hun os om de gode butikker i byen! Hurra for det! Og nu giver vi altså for første gang ordet til Ditte:

Som Anne allerede har pippet om, så har København fået endnu en shopping mulighed i Pilestræde, hvor du nu kan shoppe skønne basisvarer med et tvist – til priser, der matcher H&M og Zara. Har du ikke allerede været forbi butikken Maché i Pilestræde 37, så kommer her en ekstra lille opfordring. Butikken er nemlig klart et besøg værd, hvis du går efter stilfulde basis items, i lækre materialer og nedtonede farver som sort, grå, blå og hvid til priser, hvor alle kan være med. Kommer du ikke så tit ind til byen, så kan du besøge deres webshop på www.mache.dk.

Det er de to piger, Malou og Natascha, der står bag brandet og den fine butik, hvor du finder alt fra toppe, bukser, nederdele og jakker til små rå smykker, lækre tasker og pæne lakker til neglene. Læs her, hvad du kan forvente i den lille butik – og hvor de to piger holder pause i indre by, når de ikke servicerer kunderne.

Hvornår åbnede Maché?
Vi åbnede Maché d. 25 januar med en lille event, hvor vi bød kunderne på chokolade, vitamin vand etc. Det var en kæmpe succes, og vi var så glade for, at se så mange møde op.

Hvad er ideen bag butikken?
Idéen var at skabe et brand/butik, som prismæssigt kunne konkurrere med de store spillere som Zara og H&M, men hvor kunderne fik en mere personlig og speciel oplevelse, når de kom. Der skulle kræses mere for detaljen, og man skulle have følelsen af at gå ind i en dyr butik – men med et budgetvenligt prisleje.

Hvad kan man som kunde forvente at finde i butikken?
Man kan forvente at finde nogle gode basisvarer, som ofte er med et twist. Der er tit brugt materialer med struktur eller fede print samt detaljer som net ned ad siden på et ærme eller bukseben. Derudover lægger vi vægt på at bruge lækre materialer som f.eks. lækkert kalveskind til taskerne og sterling sølv til smykkerne.

Hvad er der specielt “Københavnsk” ved butikken?
Vi synes den er mere rå og personlig i forhold til andre, og har bevidst ville holde os fra standard interiør som f.eks. klikreoler etc. Den er desuden meget kontrastfuld med råt jern og marmor op i mod bløde og douchede gardiner i velour.

Hvor holder I jeres pauser?
Beau marche er altid hyggelig til en kaffe eller frokost. Og ellers går vi på Bobi Bar til en enkel efter luk.

Maché - åbningsreception 

 

The Oscars 2014

The Oscars For tredje år i træk så jeg natten til mandag Oscar-uddelingen i Imperial i København – en festlig begivenhed, som nu er blevet en tradition i en lille del af min vennekreds. Arrangementet er virkelig godt stablet på benene, stemningen er fænomenal, og så ser man HELE showet og ikke kun et sammendrag.

I søndags startede det kl. 22 med visning af filmen ’12 Years a Slave’, en virkelig barsk og rørende film, som jeg i den grad kan anbefale. Herefter var der optakt til showet fra den røde løber, der blev kommenteret i TV2s studie på Hovedbanegården med værterne Katrine Hertz Mortensen og Mikkel Kryger, som havde Uffe Buchardt og Jesper Høvring i studiet. Herefter havde de inviteret filmanmelder Ann Lind Andersen og filmekspert Søren Frellesen. Kl. 2.30 blev der stillet om til Oscar-showet med Ellen Degeneres som vært – og arrangementet i Imperial sluttede med en juicebrik og en friskbagt croissant kl. 6.15. Under hele showet er der gratis kaffe og the i foyeren.

Kaffe i foyeren.

Jeg er vild med Oscar-uddelingen på grund af al den glamour og magi, der er omkring showet. Man ved efterhånden, at det ikke altid er den bedste performance eller film, der får en Oscar – der går ofte politik i den. Men det er heller ikke så meget det, det handler om. Det handler om et virkelig godt tilrettelagt tv-show, som er koordineret ned til mindste detaljer. Det handler om verdens største superstjerner samlet på et sted – der alle sammen har brugt de sidste mange måneder på at blive overmenneskeligt smukke (nogle går endda lidt for langt), og så handler det om fabelagtige takketaler, der får selv den største kyniker til at fælde en tåre.

Pæne Leonardo DiCaprio på den røde løber

Stemningen i Imperial er altid storslået. Mange i publikum er trukket i festtøjet, og i vores lille gruppe har vi stemmesedler med, som bliver udfyldt inden show-start. Derfor er det også vigtigt, at man inden Oscar-natten har set så mange af de nominerede film som muligt. I år var der ikke så mange overraskelser blandt statuetterne. Og så vandt Anders Walther jo en Oscar for kortfilmen Helium (som jeg ikke har set).

Dette er min top 5 over de bedste øjeblikke:

5. Memorial: De folk i branchen, som vi i årets løb har mistet, bliver hyldet på storskærm. Heriblandt var Paul Walker, James Gandolfini og Philip Seymore Hoffmann. Bette Midler kommer ind og sang ‘The Wind Beneath My Wings’, som jeg har en helt personlig historie knyttet til. Her kan jeg slet ikke stoppe tårestrømmen. Meget smukt.

4. Pharrel Williams optræder med sin Oscar-nominerede sang ‘Happy’. Han løber ned til første publikumsrække og danser blandt andet med Meryl Streep. Det er i starten af showet og så festligt, at vi får lyst til at rejse os og danse med. Pharrel er vild!

3. Første pris går til Jared Leto, bedste mandlige birolle for Dallas Buyers Club. Helt velfortjent, og han leverer en takketale, der bringer den første tåre frem i øjenkrogen. Han virker som en meget sød og veltalende ung mand. Jeg er fan.

2. Matthew MacConaughey får prisen for bedste mandlige hovedrolle for Dallas Buyers Club, hvilket er helt fortjent. Han er en mærkelig sydstatsgut, og jeg har egentlig aldrig rigtig brudt mig om ham. Men han giver en ret skøn og meget amerikansk takketale, hvor han blandt andet fortæller om, hvor taknemmelig han er for det liv, han lever – det er et videnskabeligt faktum, at taknemmelig manifesterer sig i livet – loven om karma. Det gik rent ind. En lang og flot leveret tale, og jeg får lyst til at give et stående bifald. Jeg er sgu også fan af Matt nu! Weird, weird mand.

1. Naturligvis er det bedste tidspunkt, da Anders Walther vinder sin Oscar for Helium. Det føles fuldstændig som at vinde en vigtig fodboldkamp med landsholdet. Hele salen gynger, folk hujer og klapper, og vi kan ikke få nok af både Anders Walther og Kim Magnusson, som står på scenen og takker – foran hele verden.

Nu er der kun at vente til næste år – jeg glæder mig allerede. En dag vil jeg se det i Hollywood.

Anders Walther og Kim Magnusson hiver en Oscar hjem til Danmark!

/Louise

På mit glatte ansigt

312

Damn! Jeg er normalt ikke sådan én, der får ansigtsbehandlinger. Men jeg bliver lige nødt til hurtigt at anbefale hudanalysen og ansigtsmassagen hos Time 4 U, som kun bruger lækre Dermalogica produkter. Jeg tror aldrig, at jeg har haft så glat, blød og frisk en hud i mit voksne liv. Jeg kan slet ikke lade være med et ae mig selv og har nu stirret mig selv i spejlet i en halv time. Ganske vist har behandlingen gjort mig til en endnu større narcissist, end jeg var i forvejen, og jeg kan også mærke en stigende lyst til at bruge alle mine sparepenge på min hud – den er så blød som en barnenumse, hvilket eftersigende skulle være meget eftertragtet i ansigtet. Jeg ved ikke, om det var medvind på cykelstien, Chris Cornell i mine øre eller energien fra massagen, men jeg syntes, at jeg FLØJ gennem byen fra Valby til Vesterbro på 2 minutter. Og folk på min vej lagde ekstra mærke til mig og min nye smukke hud, så enkelte personer næsten vendte sig om for at se, om det nu kunne være rigtig ansigtshud! (jeg fandt senere ud af, at det var bare fordi, jeg lignende en god blanding af en ordentlig omgang influenza og et vild koger på grund af min manglende makeup, blanke øjne og lidt for optimistiske ansigtsudtryk). Men WOW for en ny hud! Som at være ung igen..

Jeg har allerede bestilt en ny tid. Jeg lover dig, på mit glatte ansigt, at du ikke vil fortryde, hvis du følger mit eksempel.

Se mere her.

/Louise

 

 

Tara Summer | Københavnersnuden #24

Som nogen måske bemærkede sidste søndag, så udeblev vores sædvanlige søndagsinterview. Vi har skåret det ned til kun at blive bragt hver anden søndag. Til gengæld har vi startet noget nyt op; nemlig ‘Vores Weekend’, hvor vi skiftes til at skrive om, hvad vi skal lave, og hvad vil anbefale, at man laver i København i den kommende weekend.

Tara Summer

Men nu er det tid til søndagsinterviewet, som i denne uge er indehaver af Sansekompasset, Tara Summer. Vi har tidligere skrevet om Sansekompassets meditationer, som virkelig er værd at besøge. Her kommer Taras eget København:

LC: Hvor bor du?
TS: Jeg bor en dejlig lille lejlighed i Hellerup med min kæreste. Jeg fik at vide af en af damerne nede i vinterbadeklubben, at vi bor i Hellerup Harlem (!), men jeg synes nu, her minder forbløffende lidt om Harlem, til trods for at stationen ligger lige rundt om hjørnet.. Ha ha.. ! Jeg elsker at kunne se ud over de gamle huse og haven og synes, at jeg får det bedste af to verdener.

LC: Hvor går du tur?
TS: Det gør jeg faktisk ikke så meget i København. Jeg er dybest set en bonderøv, så jeg gemmer mine lange ture i skoven, til når jeg kommer til Silkeborg, hvor jeg er fra (og man ligesom bare er i naturen). Når det er sagt, elsker jeg at slentre gennem Hellerup og se på de fine, små butikker, eller gå ned til vandet. Det giver på en eller anden måde en følelse af at være på ferie, også selvom det bare er torsdag. Jeg kan også rigtig godt lide at gå på opdagelse i alle de gamle gader på Frederiksberg, hvor min far fortalte mig historier fra sin barndom. Selv nu, skal jeg bare lukke øjnene for at se min farmor og farfars gamle lejlighed med skøre mennesker og teater og fester for mig

LC: Hvor drikker du kaffe?
TS: Det gør jeg ikke mere, men hvis jeg gjorde ville jeg tage forbi Det Vide Hus i Gothersgade eller Coffee Collective i Jægersborgsgade – fra mine kaffedage ved jeg de laver dejlig kaffe. Jeg kan godt lide Coffee Factory i Gothersgade; der kan jeg få mandelmælk i teen. Derudover elsker jeg Tante T i Victoriagade, hvor man ligesom får lov at sidde midt i historierne fra en anden tid. Deres udvalg af te er desuden helt fabelagtigt.

LC: Hvor spiser du?
TS: Mmm, når sandheden skal frem, spiser jeg faktisk mest hjemme – min kæreste laver virkelig dejlig mad. MEN, her forleden dag genopdagede jeg BioMio på Halmtorvet, hvor jeg stadig synes båden maden og konceptet holder. Åh, så er der jo også Atlasbar i Larsbjørnsstræde. Yes, den elsker jeg. Min veninde kalder det anarkist-køkkenet, og det synes jeg sådan set rammer meget godt.

LC: Hvor fester du?
TS: Det gør jeg privat. Jeg har været væk fra København i en årrække, og efter jeg er kommet tilbage, har jeg ligesom bedre fundet mit groove hjemme hos ’mine mennesker’.

LC: Hvor inspireres du?
TS: Ved havet. Jeg synes bølgerne er så fascinerende .. jeg kan blive helt stum af betagelse over deres mange forskellige udtryk og kvaliteter. Havet kan være blidt og hårdt, kraftfuldt og legende.. nogle gange på samme tid. Det er ret vildt, synes jeg. Jeg elsker, at der er så meget vand i og omkring København. Der giver liv og minder mig om min egen kraft.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
TS: Jeg holder rigtig meget af vinterhaven på Glyptoteket og deres klassiske koncerter. Jeg har nogle gange siddet derinde og lyttet blandt alle statuerne og bare været en del af alle de forskellige tider og toner som smeltede sammen.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
TS: Jeg kan huske en meget tidlig sommermorgen for et par år siden, hvor jeg cyklede hjem fra byen til kølig morgenluft og fine, blide fuglefløjt. Det følte jeg var et nærmest magisk øjeblik. Så let og svævende. Som det er nu, føler jeg mig mere forelsket i livet end i noget andet, og lige nu er København en del af det.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
TS: Åh, jeg har så mange gode – både når jeg har været alene og sammen med mennesker jeg holdt af. Men hvis jeg skal vælge ét, må det blive fra min barndom, hvor jeg endnu ikke boede her. Min far tog min bror og jeg med rundt en aften og viste os alle sine gamle steder; hvor han havde boet, leget, spist og tabt sit hjerte. Jeg kan huske det føltes som om jeg fik lov til at kigge ind i en helt ny verden. Hørte navne som Frederiksberg, Vesterbro og Østerbro og prøvede at se for mig, hvordan de hang sammen, længe efter vi var kommet hjem igen.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
TS: Åbn dit hjerte og kig op, når du går gennem byen. Se alle de finurlige, smukke, skøre historier, der bliver fortalt med skulpturer på bygningerne øverst oppe. Og gå en tur ind i Brumleby – det synes jeg fx er en helt vildt fin oplevelse, som jeg fik for første gang for ganske nyligt. Det er dejligt at se de små skæve huse og fine haver midt inde i byen. Jeg tror også jeg ville anbefale enhver at gå en tur ned ad Istedgade og se på alle de mange forskellige mennesker og fede butikker. Men altså.. det er så nemt at have gode oplevelser i København. Bare vær med byen og følg dens stemme rundt i alle kvartererne.

Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Tara! Ha’ en fremragende søndag 🙂

Kærlig hilsne LoveCopenhagen

Trææææk vejret

IM-JUST-HERE-FOR-THE-SAVASANA7-618x618

Nu var det faktisk slet ikke planlagt.  Men her til aften gik det op for mig, at denne uges tre første dage virkelig har stået i den dybe vejrtræknings tegn. Jeg kører åbenbart temauger for tiden; sidste uge var det restaurantbesøg, denne uge er det yoga og meditation.

For tre år siden købte jeg er 10-turs klippekort til mit yogacenter. Jeg er lidt en langsom snegl nogle gange, så jeg fik det først aktiveret to dage før udløbsdatoen i maj sidste år. Herefter var det min plan at gå til yoga én gang om ugen. Men der skulle lige gå et lille år, før jeg kom afsted igen. Nu skal det så være, nu skal jeg gå til yoga hver uge, så hvis du vil med til yogatræning i det dejligste center i København, så mød op hos Astanga Yoga Studio kl. 18.30 på mandag. Så ses vi til en hulens masse solhilsner og naturligvis en dejlig savasana.

Tirsdag var det den månedlige meditation hos Sansekompasset, som jeg er blevet ret glad for. Meditationen tager en time og et kvarter. Indehaver Tara Summer guider os igennem et bestemt tema, hvor vi også sætter fokus på en specifik del af kroppen, og denne gang var emnet livskvalitet. Hvem vil ikke gerne have det? Jeg kan mærke, at meditation får mig helt ned i gear, hvor jeg kan slippe al den stress og de mange deadlines, som min hverdag er fyldt med. Noget jeg endelig er kommet i gang med at bruge i daglige mindfulness-sessioner på 10 minutter (næsten) hver morgen. Og så fandt jeg i øvrigt også ud af til denne meditation, at de fleste mennesker snorker, når de sover på ryggen. Jeg gør i hvert fald. Heldigvis vågner jeg også af min egen snorken, så jeg nåede kun at sove med lyd i ca. 18 sekunder til meditationen. Charming.

Onsdag var det yoga hos Triyoga, samme sted som Sansekompasset, nemlig Kvæsthusgade 3. Triyoga er en langt mere meditativ form for yoga, end jeg er vant til. Faktisk virkede det som om, det var hårdere end normalt, hvilket vist heller ikke er helt galt. Simon, der underviser hos Triyoga, fortalte i hvert fald efter timen, at man i triyoga arbejder meget med vejrtrækningen og et konstant flow i bevægelserne, som kan være hårdt, hvis man ikke er vant til det. Jeg kan her fem timer efter træningen virkelig mærke øvelserne i kroppen, på en dejlig måde. Jeg er afslappet men samtidig øm. Jeg kommer til at sove godt i nat. Godt, men ikke længe, for jeg er hoppet med på en Body Pump time hos min kollega, Ditte Maria Hansen, som underviser i Fitness DK. Det er kl. 7.00. Zzzzzz.

Nu lyder jeg jo virkelig hellig. Men bare rolig; ugen er også helt usædvanlig for mig. Og jeg supplerer naturligvis træningen med en gebommerlig bytur i weekenden – jeg er jo ikke hellig. Kun lidt i denne uge.

/Louise

PS: Efter meditationen hos Sansekompasset fortalte Tara, at man kunne risikere at få nogle følelsesudbrud i dagene efter meditationen. Dem fik jeg to af her til aften. Først da jeg faldt over adskillige videoer af Jimmy Fallon (som jeg nu er forelsket i og vil giftes med!). Jeg skreg bogstavelig talt af grin. SÅ sjov plejer han alligevel heller ikke at være? En time senere faldt jeg over en liveoptagelse af Turboweekend. Så tudede jeg. Ergo: enten har jeg fået åbnet op for det helt rigtige til meditationen i tirsdags. Eller også er jeg på det mest uforudsigelige stadie i min cyklus. Either way: Watch out! 😉

Kaffe-møder af den gode slags

Min tirsdag startede bare vildt godt. Kender I det? Når man ikke kan lade være med at smile resten af dagen, fordi man lagde virkelig godt fra land? Nå, men sådan var min tirsdag. Og det hele kom sig faktisk af, at min veninde og jeg – i netværkets tegn – havde sat en englænder (bosat i Aarhus) stævne til et kort kaffe-morgenmøde. På Riccos i Fiolstræde. Planen var en hurtig kop kaffe og en hurtig vurdering af, om vi tre havde noget at netværke om.
Det viste sig hurtigt, at det havde vi! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget så tidligt sammen med et menneske, jeg dårligt kendte – helt uden alkohol i blodet. Og min veninde havde det på præcis samme måde!

riccos fra carlsbergbyen.dk
riccos fra carlsbergbyen.dk

Det gjorde ABSOLUT ikke oplevelsen dårligere, at vi mødtes på Riccos på Fiolstræde! Jeg elsker stemningen i denne to-etagers kaffebar. For selv en tidlig, halv grå tirsdag morgen er her plads til høje grin og store armbevægelser fra tre mennesker, der prøver at lære hinanden at kende. Der var langt fra fyldt op ved de fine borde med bløde stole, men køen til take-away-kaffen blev ikke kortere, mens vi sad der. Forståeligt! For som det jo er med Riccos, så smager deres kaffe GODT! Virkelig godt! Som regel smager den af en kop mere. Og én til!

Allerede i morgen netværker jeg videre med kaffemøder og nye bekendtskaber. På endnu en Riccos – nemlig den i Rådhusstræde, som jeg ikke har besøgt endnu. Men min forventning er, at stemningen igen vil indbyde til afslappet, hyggelig – og forhåbentlig storgrinende netværksstemning! Med en GOD kop kaffe til. Præcis som jeg allerbedst kan lide mine kaffe-netværks-møder.

/Anne

Dejlige Nina

Nina Persson, live i Amager Bio, tirsdag den 11. februar.
Nina Persson, live i Amager Bio, tirsdag den 11. februar.

Jeg får altså nogle af mine bedste oplevelser gennem musikken – det fik jeg igen cementeret i går i Amager Bio, hvor svenske Nina Persson spillede. Jeg har været fan af hende, siden hun sammen med sit tidligere band, The Cardigans, varmede op for Blur engang i midten af 1990erne. Det er altså omkring 20 år siden. Jeg husker tydeligt, at jeg dengang læste i avisen, at “opvarmningen leveres af svenske The Cardigans” – og tænkte, fuck, hvor trist. Sverige og sweater! Øv. Men jeg blev overrasket.

Ligesom jeg blev det i går. Faktisk bliver jeg mere og mere begejstret for hende, den smukke og karismatiske Nina. Jeg har lyttet til hendes debutplade utrolig meget, siden den udkom for nogle uger siden. Jeg har nok i virkeligheden lyttet lige en tand for meget til den, for jeg var træt af den, da jeg i går begav mig ud på Amager. Jeg synes, at pladen er lige til den kedelige side – alt for pæn og poleret til rigtig at være vedkommende. Men stadig behagelig, selvfølgelig.

Heldigvis fik sangene i går et helt nyt liv. Men det, som virkelig ramte mig, var hendes stemme. Wow! Jeg er ikke så meget til de nyere sangerinder, som fedter lidt med deres stemme. Små og fine og alfeagtige. Og sådan er Nina jo ofte. Men her bragede hun bare igennem, uden at være for meget. Stadig fin og divaagtig men med så meget power, at jeg flere gange fik tårer i øjnene.

Jeg blev i går så begejstret – og overrasket over min begejstring – at jeg bliver nødt til at skrive om det i dag. Hvis jeg kunne, så spolede jeg tiden tilbage og oplevede den koncert igen, for det er desværre ikke det samme at sætte pladen på. Og derfor må jeg også komme med en københavneranbefaling:

KOM SÅ UD OG LYT TIL NOGET LIVEMUSIK!

Det kan ikke siges ofte og højt nok. Det er måske en kliche, men det er jo her, at musikken lever.

Med fare for at lyde religiøs, så kan jeg stadig mærke musikken i dag, er både rørt, glad og begejstret helt ind i knoglerne. Tak, Nina Persson, tak, Nina Perssons band, tak, Amager Bio, tak, musik!! Juhuu!

/Louise

PS. Hvis ikke du har lyttet til Nina Perssons plade endnu, så gør det – det er stadig en fornøjelse at lytte til hendes smukke stemme. Og læg endelig ekstra mærke til nummeret Food for the Beast.

Ditte Maria Hansen | Københavnersnuden #23

Vi kan nu byde endnu en blogger velkommen i vores lille københavner-loving forum, nemlig Ditte Maria Hansen. Ditte er til daglig freelancejournalist og brand manager, og så interesserer hun sig meget for mode, så hun er den helt rigtige at byde indenfor i varmen. Ditte kommer også til at blogge om sundhed, da hun rent faktisk også underviser hos Fitness DK OG dyrker det kolde gys som entusiastisk vinterbader. Velkommen til, Ditte!

Ditte profil

LC: Hvor bor du?
DMH: Jeg bor på en dejlig sidegade til H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg med to minutter til søerne. Det er den største luksus at kunne gå en morgentur derned og mærke og se, hvordan byen vågner.

LC: Hvor går du tur?
DMH: Før i tiden gjorde jeg det hver morgen i Søndermarken sammen med min franske bulldog, mens alle andre sov. Nu går turen enten om søerne eller i Landbohøjskolens skønne have.

LC: Hvor drikker du kaffe?
DMH: På Oliver’s Oase på Frederiksberg Allé. De laver den bedste nøddelatte med strejf af muskat om vinteren og serverer den skønneste islatte om sommeren. Perfekt til at tage med over i Frederiksberg Have.

LC: Hvor spiser du?
DMH: Hvis jeg kunne, så spiste jeg på Formel B hver eneste dag. Maden er himmelsk! Jeg har faktisk engang fældet en lille glædeståre over et stykke duekød derinde. Ellers spiser jeg gerne en burger med lynstegt tatar-bøf på Café Sokkelund, en øko-salat på Urtehuset eller køber sushi med hjem fra Omakase.

LC: Hvor fester du?
DMH: Det kommer an på, hvad jeg er i humør til. Skal der danses, så foretrækker jeg Culture Box. Folkene bag formår virkelig at hive nogle fede verdensnavne til, selvom det er et meget lille spillested. Ellers er jeg mest til drinks på mange af Københavns hyggelige cocktailbarer som Lidkoeb og Holmens Kanal, hvor jeg stærkt kan anbefale deres Flamingo Fizz.

LC: Hvor inspireres du?
DMH: Det gør jeg på Islands Brygge, hvor jeg vinternbader i Havnebadet. Om aftenen er udsigten simpelthen så smuk med lyset fra byen, der spejler sig i vandet. Jeg nyder udsigten, både når jeg hopper i det kolde vand, og når jeg efterfølgende sidder og får varmen i saunaen, der har er stort panoramavindue. Når jeg sidder der og mærker blodet suse gennem kroppen, så kobler jeg fuldstændig af og tænker helt klart.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
DMH: Det er Søndermarken og Frederiksberg Have. Der er så meget historie og liv i de to parker; fra Oehlenslagers berømte tur i Søndermarken sammen med Steffens til elefanterne i Zoo, som man i dag kan se fra Frederiksberg Have. Det summer altid af liv derovre; fra tidlig morgen til sen aften, hvor folk løber, lufter hunde eller hygger sig i græsset.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
DMH: Da jeg sidst cyklede hjem fra en skøn aften på Sunday med en pizza fra Burger Palace i cykelkurven. Jeg bliver helt høj af, at byen er så let om komme rundt i.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
DMH: Det er fra Copenhagen Fashion Week i august 2010, hvor jeg sammen med min veninde var til Henrik Vibskovs show i H.C. Ørstedsparken. Vi havde fået de bedste plader midt på broen, hvor modellerne gik over og små både med udklædte statister sejlede under. Det var helt fortryllende at sidde der under stjernehimlen og drikke Gyldne Damer, høre høj musik og se det – som altid – underholdende og hypede show.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København? 
DMH: Forkæl dig selv i Nimb Pejsestues smukke rammer med en kop te om eftermiddagen eller en drink før byturen. Der er noget magisk over den stue med Cathrine Raben Davidsens monumentale vægudsmukninger. Specielt det lille barnehoved over den store pejs betager mig hver gang, jeg er der.

Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Ditte! 🙂

En dejlig opdagelse

Jeg arbejder midt inde i byen. Lige dér, hvor en frokostgåtur kan ende med at blive rigtig dyr, hvis man synes, man trænger til at forkæle sig selv lidt. Derfor bliver jeg altid glad – meget glad – når jeg falder over butikker med tøj, der er til at betale. Og sådan én er lige åbnet på Pilestræde: Maché hedder den. Og jeg har allerede indkøbt min første bunke tøj herfra. For ud over, at det absolut er til at betale, så er det også tøj, der liiiige passer til mig! Hurra for sådan en nabo! Og, Maché, vi ses om lidt igen 🙂

Fra Machés facebookside
Fra Machés facebookside

/Anne

Meditation hos Sansekompasset

Billedet er lånt fra Sansekompassets Facebookside.
Billedet er lånt fra Sansekompassets Facebookside.

Da jeg var teenager, lyttede jeg meget til mine forældres gamle rockplader fra 1960’erne og 1970’erne. Med rockmusikken kom en naturlig nysgerrighed omkring den spirituelle verden, som mange af kunstnerne sang om (ganske vist på masser af bevidsthedsudvidende stoffer, nuvel, but still). Jeg begyndte at interessere mig for astrologi, krystalsten og meditation. Vejrtrækningen skulle helt ned i mellemgulvet, hvilken var nyt for en teenager med kontant fokus på at opretholde et fladt maveskin, der ville gøre selv Britney Spears misundelig. Jeg læste om buddhisme og troede på reinkarnation. Jeg tog på Sundhedsmesse i Forum, hvor jeg fik læst min aura, masseret hovedbunden og købt en minimassager (sidstnævnte skulle ændre mit liv på mange planer..).

Senere slap jeg lidt den verden. På en eller anden måde blev jeg voksen og ville egentlig gerne have, at verden var sort og hvid. Det blev lidt for uoverskueligt at spekulere over, om der var mere mellem himmel og jord. Og hvad kan vi egentlig bruge det til, når vi aldrig kan få et svar??

Min mere pragmatiske tilgang til tilværelsen blev dog kun en kort rejse. Jeg tog fat på yoga og meditation for 10 år siden, og for fire år siden begyndte jeg at dyrke mindfulness. I perioder, når jeg synes, at mit hoved er fyldt op, har jeg også været til healer. Og jeg har læst selvhjælpsbøger af både Sofia Manning, Eckhart Tolle, Louise Hay og Susan Jeffers. Jeg er det, mange mennesker vil kalde for: en tosse. Men jeg elsker at udforske det spirituelle, fordi det tiltrækker mig. Og det provokerer mig, for det kan sagtens blive alt for meget for mig. Men så synes jeg samtidig, at det bliver interessant at se på, hvorfor jeg bliver provokeret?

Efter en pause på et halvt års tid er jeg nu endelig kommet i gang med at dyrke mindfulness igen, og så har jeg taget fat på meditationen – en disciplin, som jeg har haft meget svært ved at lære, og det er stadig ikke hver gang, jeg sætter mig ned for at meditere, at det lykkes mig at finde ro i mig selv og meditationen.

For nogle måneder siden stiftede jeg bekendtskab til Sansekompasset, et nyt center for personlig udvikling. Sansekompasset er Danmarks første tilbud om personlig udvikling gennem DNA-aktivering, drevet af Tara Summer, som er uddannet i den særlige teknik i USA.

På Sansekompassets Facebook-side skriver Tara:

Jeg inviterer dig til at blive en del af Sansekompasset, så du også kan opleve den følelse af glæde, der opstår, når vi giver slip på dårlige vaner, usunde forhold og selv-begrænsende tankemønstre.

Sansekompasset tilbyder både ene-sessioner og gruppesessioner, hvor Tara guider en flok på max 18 gennem en meditation. Centret ligger i Indre By, lige ved Nyhavn, og deler lokaler med et yogastudie. Jeg deltog i går eftermiddags i hendes Detox-meditation, hvor vi var i alt 7 personer. Her handlede det om at give slip på det gamle år og får renset ud, så vi kan gøre plads til det nye år.

Tara indledte med at fortælle lidt om, hvad denne session gik ud på, mens vi lagde os tilrette under de bløde tæpper i det rolige, velduftende lokale. Herefter slukkede hun lyset, så kun et svagt skær fra gadelampen udenfor ramte rummet. Tara fortalte, at det ikke var unormalt, at man faldt i søvn under meditationen, og det var helt ok. Vi startede med et par dybe vejrtrækninger, hvorefter jeg var helt væk, på den rigtig dejlige måde, hvor jeg ikke sov, men jeg var heller ikke tilstede. Jeg kunne bare høre Taras stemme, mens jeg skiftevis lyttede til mine tanker og mit åndedræt, og skiftevis fokuserede på at visualisere, hvad Tara fortalte.

Jeg var i december måned til en ene-session hos Tara. En meget speciel oplevelse, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, den holder jeg for mig selv. Men noget skete til denne ene-session; under meditationen fortalte Tara noget, som fik min krop til at gøre ondt og spænde, og så føltes det som om, jeg havde sandpapir i munden. Det samme skete i dag. Det var syret at få så stærk en kropslig reaktion, og jeg ved ikke helt, hvad det betyder, men jeg har helt sikkert lyst til at kigge nærmere på det. For mig betyder det i hvert fald, at jeg har gang i noget af det helt rigtige. Andre ville sikkert tænke det modsatte 🙂

Jeg smilede hele vejen hjem på cykel. Sådan lidt lykkelig i kroppen, på samme måde, som når man lige har delt en fyraftensøl med kollegerne og er på vej på weekend. Ren afslapning. Isflagerne i Nyhavn. Lysene på bådene. En mand i vinduet på caféen. Christiansborg og Stormgade. Det hele var lidt smukkere her i aften. Og da Spotify fandt dette nummer frem, kom jeg vist til at snøfte lidt. Mit yndlings-lykke-nummer. Tilfældigt? Tror jeg ikke 🙂

Jeg kan i hvert fald anbefale Sansekompasset, hvis du interesserer dig for personlig udvikling og meditation. Men prøv dig frem, for med den slags er det allervigtigste, at du føler dig hjemme og godt tilpas, der hvor du skal meditere.

/Louise

Sansekompassets meditationslokale