I sidste uge var vi forbi det tidligere Haiku Sushi, der nu har taget navneforandring til Taste of Fortune. Sushien har nemlig fået selskab af den sydkinesiske Dim Sum. Sammen udgør de to ting en superlækker asiatisk tapas, som man nu kan smage i de nyrenoverede lokaler på Nytorv.
Til hverdag arbejder vi, Ditte og Louise, på samme kontor på Gammel Kongevej og trasker hver for sig hjem om eftermiddagen, trætte og glade efter spændende udfordringer på jobbet – men mandag aften i sidste uge tager vi sammen ind mod byen, ind til centrum, for vi har noget helt specielt i vente. Vi er nemlig blevet inviteret af Taste of Fortune til at komme at smage på deres nye menu, som nu også byder på Dim Sum.
Førstehåndsindtrykket er fra gadeplan ikke prangende – det ligner ikke et sted, hvor du får super god mad, og det hjælper heller ikke på det, at hele Nytorv er gravet op. Men helt anderledes ser det ud, når vi træder indenfor. Faktisk bliver vi ganske overraskede over den fine indretning, der kombinerer de to verdensdele Asien og Europa, med asiatiske rislamper og nordisk minimalisme.
Vi bliver budt hjerteligt velkommen af Wang, som er manager i den familiedrevet restaurant, som netop har hevet en dygtig kok hjem fra Kina. Han forklarer om det nye koncept, asiatisk tapas, og fortæller, at vi i løbet af de næste par timer vil få serveret lidt forskelligt fra kortet. Og det må vi sige, at vi får.
Den ene lækre Dim Sum-ret bliver serveret efter den anden, og de smager os i den grad. Ditte har førhen syntes, at Dim Sum godt kan være lidt for ‘dejet’, hvor Louise ofte har følt, at den slags retter hører til den mere snaskede del af det asiatiske menukort. Men sådan behøver det ikke at være – og sådan er det bestemt ikke her hos Taste of Fortune. Især de saftige tigerrejer, som er let stegte på begge sider, falder i god jord hos os begge.
Dette vi fik serveret:
Forårruller med rejer og hjemmelavet soya
Forårsruller med svinekød og hjemmelavet soya
Dumplings med rejer
Dumplings med svin toppet med kaviar
Hjemmelavet nudler med oksekød
To slags asiatiske boller; bl.a. en sød ‘dessertbolle’
Noget, som vi også lægger mærke til i restauranten er, at der er en del asiatiske familier som gæster i restauranten – nogle lyder som om, de er turister, mens andre er danske. Det giver umiddelbart et godt indtryk, at turister fra Asien har lyst til at spise middag på en asiatisk restaurant i Europa – det vil man nok kun, hvis tingene er i orden.
Priserne er helt ok. To personer skal regne med, at man deler 7-8 retter, og det kommer til at koste omkring 300 kr. per mand. Der er også en del lækre asiatiske øl på kortet, samt risvin og konventionel vin og naturligvis også alkoholfrie drikke.
Taste of Fortune er i vores øjne det perfekte sted at spise middag på en hverdag eller eventuelt før, du skal videre i biografen – Grand ligger nemlig lige rundt om hjørnet. Man bliver mæt (faktisk blev vi lidt for mætte), der er smæk på smagen, og så er atmosfæren hyggelig og betjeningen varm. Vi kommer igen.
I foråret fik vi tilsendt et eksemplar af Twoforones bog, som er fyldt med tilbud i København og omegn. Vi takkede ja til at teste konceptet – og her er vores vurdering:
Hvad er Twoforone? Ditte: Det er en bog med et super smart koncept, hvor du meget enkelt køber to ydelser, oplevelser eller retter til halv pris. Du køber altså to stk. men betaler kun for en. Du kan bruge tilbuddet selv eller dele sammen med en god ven, kollega eller kæresten. I bogen finder du alt fra skønhedsbehandlinger og sportsaktiviteter til cafémad, restauranter og take away.
Hvad har du prøvet indtil videre? Ditte: Jeg har været et smut forbi Clinique Camille ved Nyhavn for at få en dybderens sammen med Louise.
Hvordan var det? Ditte: Det var super lækkert – og ret sjovt. Louise og jeg havde bestilt tid samtidig og fik behandling i det samme rum. Normalt er jeg alene, når jeg får behandlinger, men det var faktisk super hyggeligt at ligge der og blive nusset om sammen. Vores to behandlere var rigtig søde og meget afslappede og forsøgte ikke at prakke os alle mulige produkter på undervejs. De fortalte bare stille og roligt, hvad de gjorde og brugte – og roste os for at udholde smerten under dybderensen – av!
Hvad er det næste, du skal prøve? Ditte: Jeg skal klart have flere ansigtsbehandlinger og en massage! Jeg kan godt være lidt nærig med den slags, men når prisen er halveret, så er det jo en helt anden sag. Og så skal jeg ned på Kitchenette for at spise, da den ligger i mit hood – samt spise en masse andre steder. Bogen har jo et hav af tilbud på både restauranter, barer, take away og cafeer. Der udover overvejer jeg kitesurfing på Amager Kiteskole.
Kan du anbefale Twoforone? Ditte: Ja bestemt. Det er virkelig god måde at få prøvet nogle nye steder af – til halv pris. Så en ide kunne være, at købe den sammen med en god ven, som du gerne vil opleve byen sammen med.
Midt i all-you-can-eat-helvedet på Fisketorvet finder du LêLê Street Kitchen – hvilket vi er mange, der sætter pris på. For nu er det sand fornøjelse at tage en bid mad i Fiskecentret inden, at turen går ind i Cinemaxx’ mørke med popcorn og hele svineriet.
Jeg tager turen forbi Fisketorvet, når jeg skal i fitness dk. Eller når jeg en sjælden gang bailer Grand eller Vester Vov Vov og ser en film i Cinemaxx (af en eller anden uforståelig grund havde hverken Grand eller Vester Vov Vov valgt at vise Magic Mike XXL – på trods af filmens inspirerende og debatskabende historie samt himmelråbende imponerede skuespillerpræstationer). Men jeg spiser der aldrig. Lige ind til i sidste uge, hvor min veninde gjorde mig opmærksom på, at LêLê Street Kitchen er kommet til Fisken.
Frisk fastfood
LêLê Street Kitchen er spisested og takeaway i en og samme forretning – og det er fedt. Jeg kan nemlig godt li’, at det hele bliver lidt uformelt mens den sunde fastfood har et højt niveau. Jeg nuppede en karrykalkun med (surprise!) kalkun, grøntsager, limeblade og kokosmælk serveret med ris, chili, bønnespire og forskellige friske urter. Og så blev jeg fristet til at købe deres basilikumruller i rispapir med marineret svinekød, mynte, ananas, sød basilikum & risnudler serveret med hoisinsauce & peanuts – hvilket dog gjorde, at jeg ikke havde plads til en af de lækre desserter. Det må blive næste gang. For det hele var super lækkert og smagte som det skulle; nemlig hjemmelavet og tilberedt fra bunden som i et traditionelt vietnamesisk gadekøkken.
Kulørte lamper, mad på grillen, fadøl i plastikkrus, adskillige træborde med og uden parasoller og talrige glade mennesker, der hygger, snakker og lytter til musik. Vi er ikke til vejfest i provinsen. Vi er til Pumpehusets Byhavefest.
Markus Dahl Pedersen rejser sig og løber hen til baren, mens han råber undskyldende, ”Jeg er tilbage om fem minutter!” Baren er løbet tør for plastikkander eller noget i den retning, og personalet har brug for hjælp. Jeg har også haft den frækhed at møde op og kræve et interview lige i peakhour, i festens prime time, hvor køen til baren er sindssyg lang, og kongen af Christiania, Lorenzo Woodrose, netop har sat sig til rette på scenen med sin akustiske guitar, klar til at tryllebinde byhavens gæster (hvilket viser sig at være piece of cake for ham, vi elsker ham jo).
Events hver dag
Pumpehusets Byhave ligger i indkørslen til Pumpehuset, som hver sommer de sidste tre år er blevet forvandlet til en festlig gård med kulørte lamper, langborde og events hver dag. Fra onsdag til lørdag spiller musikken fra byhavens lille scene, men programmet byder også på bingoaftener, musikquizzer, vinsmagninger og ikke mindst børnearrangementer hver mandag og tirsdag fra kl. 12-17, hvor kvarterets børn er velkomne til at komme og lege og danse til børne-dj’en. Alle disse fester, events og arrangementer er gratis et deltage i, der er simpelthen fri entré til byhaven.
Markus kommer tilbage, som lovet efter fem minutter, og interviewet kan gå i gang. Som bestyrer af Pumpehusets Byhave har han ansvaret for, at festerne afvikles, som de skal, selvom han naturligvis ikke er ene mand om dette. En stab på 6 mennesker, der knokler med alt fra idéudvikling, afvikling, PR, booking og produktion står bag de mange events, der trækker både københavnere og turister til. Det hele kan køre rundt på grund af barens overskud, derfor er det yderst vigtigt, at folk rent faktisk køber noget. Senere på aften snakker jeg med en håndfuld mennesker, som føler sig fristet til at gå i Rema1000, der ligger lige rundt om hjørnet, for at købe dåseøl – ”Det tager jo så lang tid, og vi er så tørstige,” smiler de undskyldende, men tilføjer også: ”Men vi betaler gerne lidt ekstra for drikkevarerne, for vi vil gerne støtte projektet.”
Noget for enhver
En ting er barsalg. Noget andet ganske vigtigt er musikken. Bookingprocessen går i gang i januar og februar, men Markus har sådan set antennerne ude hele året, når det kommer til ny musik: ”Jeg booker dem, som jeg selv kan lide. Og selvom jeg personligt måske har en favoritgenre, forsøger jeg at sprede musikken ud over flere målgrupper, så der er oplevelser til alle.” Han kontakter selv en del bands, men modtager også henvendelser fra både bookingbureauer og kunstnerne selv. Der bliver lagt vægt på, at musikken har en vis kvalitet, men også rækkevidde, da en stor del byhavens eksistens hviler på, hvor mange mennesker der dukker op til de forskellige events. Og den danske sommer er jo altid til at regne med: ”Vi gør meget ud af, at man godt kan have en fest, selvom det ikke er solskin og 25 grader. Eksempelvis har vi 75 overdækkede kvadratmetre for dem, der ikke vil være våde, vi har varmelamper, og vi har tæpper. Vores byhave skal være et hyggeligt sted, hvor du lige kan dumpe ind, slå dig ned. ”
Foodtrucks og urtehave
Det hele skal naturligvis ikke bare gå op i fest og ballade. Vil du bruge tiden fornuftigt, har du mulighed for at få et lille stykke jord, hvor du kan gro krydderurter og bær. Der er flere små krydderurtekasser, som er til fri afbenyttelse for folk med grønne fingre og dem, der gerne vil have grønne fingre. Vil du ikke vente på, at urterne og bærerne skal gro, så du kan få noget i maven, så er der også mulighed for at grille på byhavens fællesgrill – eller købe færdiglavet mad i madboden, hvis navn skifter hver eller hver anden uge. Denne festlige fredag er det Barburrito, der står for maden – hvilket mange har kastet deres kærlighed på, inklusiv undertegnede.
Der er faktisk ikke rigtig noget at klage over til byhavefesterne. Og det er der heller ingen, der gør. Sidste år modtog Markus en håndfuld klager, men i år har han ikke fået nogen. ”Vi stopper musikken kl. 21, og det bærer en stor del af grunden til, at vi har fået nul klager i år. Hver dag snakker jeg med hotellerne i området, så de ved, hvad der kommer til at ske i aften, hvilket også hjælper på det,” fortæller Markus, og tilføjer, at de i byhaven selvfølgelig også er opmærksomme på, hvor højt musikken spiller.
Hej nye venner!
Hele sommeren er der hver dag events. I denne uge er der grafitti-festival, hvilket jeg personligt glæder mig meget til. Jeg takker Markus for interviewet og bevæger mig ud blandt folk. Jeg er kommet alene, men falder hurtigt i snak med folk – og jeg møder også venner og bekendte. Det er som om, det er meget nemt at få nye venner her i byhaven. Der er den samme stemning, som jeg oplever på Riesen på Vesterbro – og som man måske kan møde i provinsen, hvor man hilser på sidemanden og gerne indleder en diskussion med naboen. Jeg tror, jeg kommer til at bruge en god del af min sommer her.
Hvis du ikke kender ham af navn, kender du helt sikkert adskillige af hans billeder. Den danske fotograf, Søren Solkær, som netop nu er aktuel med udstillingen, Surface, har fotograferet alle de største superstjerner, fra Paul McCartney og Mich Jagger til Björk, Amy Winehouse og The White Stripes. En form for iscenesættelse synes at være fællesnævneren for hans værker, og det gælder også billederne fra Surface-udstillingen, som kan ses i Øksnehallen til og med den 29. juli. I dag er vi stolte af, at Søren er vores alle sammens københavnersnude:
LC: Hvor bor du? SS: Jeg er lige flyttet tilbage til Vesterbro efter 17 års fravær.
LC: Hvor går du tur? SS: Skydebanen, Istedgade, Sønder Boulevard.
LC: Hvor drikker du kaffe? SS: På Granola.
LC: Hvor spiser du? SS: På Fiskebaren og LéLé.
LC: Hvor fester du? SS: Zeppelin Bar og Vega.
LC: Hvor inspireres du? SS: På min cykel. At opleve menneskene og den fantastiske arkitektur i byen. Jeg elsker tårnene, karnapperne og de små pladser.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København? SS: Refshaleøen.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København? SS: Jeg er konstant forelsket i København – men især, når jeg kommer hjem fra rejser.
LC: Hvad er dit bedste minde om København? SS: Da jeg første gang trillede over Langebro i vintersol med min første datter i barnevognen.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København? SS: Lej en havkajak og tag på opdagelse i havnen og kanalerne.
LC: Dit perfekte soundtrack til København? SS: Jeg har altid været meget rørt over Gasolin’s Langebro. Jeg så en gang for mange år siden Kim Larsen komme gående alene sidst på natten midt på gaden med sin guitar på ryggen, på vej hjem fra et gig. Det var et særligt syn.
Tusind tak fordi, du ville dele dit København med os, Søren.
Og til dig, kære læser, så husk at smutte forbi Øksnehallen inden den 29. juli – måske i dag, hvor det eftersigende igen slår over i efterårsvejr? Nyd dagen og hinanden. GOD SØNDAG!
Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.
Den er god nok. I dag kan du få gratis is på Elmegade. Men det er ikke helt “normale” is. De er nemlig håndlavede og veganske, hvabehar.
Det er den nye is-bar Nicecream, der åbner deres første butik i Elmegade med håndlavede økologisk/veganske popsicles, is-sandwiches og meget mere. Butikken ligger i hjertet af Nørrebro på Elmegade 30, og alle er inviteret med til opstartsfest med gratis is, live-musik (jazztrioen Cortes/Nedergaard/Arndal) og masser af sommerhygge. Nicecream har oprettet en begivenhed på Facebook, der i skrivende stund tæller 3.100 deltagere, så det er med at være i god tid. Der vil være gratis is-pinde til de første 500 gæster.
Hvis ikke du er én af de første, heldige 500 gæster, så kan du købe Macaron & Brownie is-sandwiches til en tilbuds pris på 39 kr. OBS: Nicecream holder åbent indtil, der ikke er flere is at lange over disken.
“Vi er stolte af at være en del af en ny trend i København, hvor man tænker på økologi, på dyrene, på landbruget og ikke mindst på krop og sjæl. Vi tror på, at København er klar til en is-revolution; Nicecream,” fortæller Nicecream på deres begivenhed på Facebook.
Allergivenlige is
Godt nyt til alle dem, der er allergisk over for gluten og laktose. Nicecream bruger nemlig kokosmælk i alle is – og én af is-pindene er med jordnødder. Desuden bliver de lækre sandwich-is lavet med cashewnødder og mandel. Sidste ting. Sukker? Selvfølgelig bliver der ikke brugt almindeligt sukker. Næ nej, det er økologisk koldpresset agave sirup og kokospalmesukker. Der er helt sikkerrt noget at glæde sig til. Der vil være en ingrediensliste i butikken, så man kan se, hvad der er i de forskellige varianter. Nicecream er allerede igang med at udtænke nye varianter, så dem med nøddeallergi også kan nyde en dejlig is i varmen.
/Maria
Hvor: Elmegade 30, Nørrebro. Hvornår: Torsdag den 16. juli kl. 15.00. Pris: Gratis
I søndags tog jeg et smut forbi Øksnehallen for at se udstillingen, Surface, af Søren Solkær. Her kan du opleve smukke, sjove, vilde og kreative fotografier af nogle af verdens bedste street artists – eller gadekunstnere. De er fotograferet med deres værker – men fotografierne er iscenesatte. Ja, du skal nok selv opleve det. Vi har snakket med Søren Solkær om Surface – læs med her:
Søren Solkær
Louise: Hvordan startede Surface projektet for dig – hvor kom interessen fra? Søren: Interessen kom helt tilbage i 80’erne, i mine teenageår, hvor jeg blev bidt af hiphop-kultur og især breakdance. Interessen blev genvakt i 0’erne, hvor V1 Gallery begyndte at vise kunstnere som Faile, Banksy og Shepard Fairey. Samtidig blev jeg mere og mere opmærksom på den kunst, der udfoldede sig i byrummet i de storbyer, jeg har besøgt meget: New York, LA, London, Miami, Melbourne, Berlin og Paris.
Louise: Er det ikke farligt at fotografere gadekunstnerne – det er vel ulovligt, det de laver? Har der været episoder, hvor det hele har spidset til? Søren: Jeg har ikke fotograferet kunstnerne, mens de har malet. Mine portrætter er mere iscenesatte, og det færdige værk indgår. Der har været nogle vilde klatreture og nogle meget skumle steder – men ikke noget meget dramatisk.
Louise: Er der noget, som du har måtte opgive at fotografere? Søren: Der er mange, som jeg har måtte jagte i lang tid for at få mulighed og lov til at fotografere dem. Der er stadig en del, jeg arbejder på at få fat på – så jagten fortsætter – jeg er meget vedholdende!
Portrait of the street artist Mobstr. He was about to finish up his piece at the Nuart Festival in September 2012.
Louise: Hvad har været mest spændende ved dette projekt? Søren: Helt sikkert at møde de mange kunstnere. Det er en verdensomspændende familie af ildsjæle. Det kræver noget særligt at udtrykke sig i byrummet og mange af kunstnerne har, udover et stort talent, en vild energi, idealisme og et stort gåpåmod. Samtidigt kræver det også en stor generøsitet at bruge en stor del af sin tid på at skabe værker til glæde for alle, imod lille eller ingen betaling.
Louise: Har du et yndlingsværk i projektet? Og en yndlingskunstner? Søren: Jeg tror, mit yndlingsværk må være mit portræt af den spanske kunstner, Borondo. Min yndlingskunstner i projektet er Conor Harrington. Begge var blandt de kunstnere, der malede vægge på Vesterbro op til min fernisering i Øksnehallen.
Louise: Det er ret spektakulært, synes jeg, at du har fået gadekunstnere til at udsmykke flere gavle rundt omkring på Vesterbro – har det været svært at få tilladelse? Søren: Jeg føler mig umådeligt priviligeret i forhold til at kunne kuratere udsmykningen af seks vægge i København. Det bliver jo det største fingeraftryk, jeg får lov til at sætte på mit kvarter nogensinde. Københavns Kommune støttede projektet med et større beløb – men det var samtidig de forskellige kontorer på kommunen, der gjorde det til en langsommelig og lidt træg affære at få alle tilladelser i orden.
Louise: Og hvordan udvalgte du de kunstnere, som skulle udsmykke de københavnske gavle? Søren: Kunstnerne er udvalgt efter, hvem jeg synes er fantastiske, dygtige og rørende. Det har været min unikke mulighed for at skrive et kærestebrev til København.
Portrait of the street artist Niels ‘Shoe’ Meulman. He was still working at his piece for the Nuart Festival in September 2012.
Louise: Er der noget, du synes, man skal have i baghovedet, når man besøger Surface-udstillingen? Søren: Jeg tror, det vigtigste er, at man har god tid – sæt minimum to timer af – gerne mere, hvis man også vil se nogle af de spændende film i udstillingens biograf.
Louise: Hvad er dit næste projekt? Søren: Jeg fortsætter faktisk med at fotografere street artists – og så er der et bogprojekt på vej med nogle semiabstrakte billeder af flyvinger. Jeg er også i gang med en backstage bog i samarbejde med Roskilde Festival. Og så har jeg en lille Amy Winehouse-udstilling i Grand Teatret sidst på måneden.
Portrait of the street artist ELLE She was photographed on a highway ramp, with a piece she had done above the Brooklyn – Queens Expressway in the background.
Du kan opleve Surface til og med den 29. juli – og de næste to onsdage kl. 16 kan du endda få en guidet tour rundt i udstillingen, hvor Søren Solkær selv fortæller om de forskellige gadekunstnere og tilblivelsen af Surface. Jeg brugte et par timer på udstillingen og kunne sagtens have brugt mere tid, som Søren selv foreslår, i biografen, hvor der vises dokumentarer om street artists.
Det skal nævnes, at Surface rent faktisk også er en fotobog, en ret flot én af slagsen, som du naturligvis kan erhverve dig i Øksnehallen. Og derudover kan du selvfølgelig også købe værkerne, samt nogle mindre nummererede fotografier og ikke mindst postkort og muleposer. Tjek Søren Solkærs website her for mere info. Og læs med på søndag, hvor han er vores københavnersnude.
Portrait of the street artist Shepard Fairey. He is in front of one of six pieces that he painted during a summer week in Copenhagen.
/Louise
IN ENGLISH:
On Sunday, I stopped by Øksnehallen on Vesterbro to see the exhibition, Surface, by Søren Solkær. Here you can experience beautiful, funny, wild and creative photographs of some of the world’s best street artists. They are photographed with their works – but the photographs are staged. Yes, you’ll probably have to experience it. We had a talk with Søren Solkær about the Surface-exhibition:
Louise: How did the Surface project begin? Soren: My interest in street art began back in the 80s, in my teens, where I was hooked on hip-hop culture and especially breakdancing. My interest was revived in the beginning of the millinium when V1 Gallery began to show artists like Faile, Banksy and Shepard Fairey. At the same time, I became more and more aware of the art that flourished in the urban spaces in the big cities, that I’ve visited a lot: New York, LA, London, Miami, Melbourne, Berlin and Paris.
Louise: Isn’t it dangerous to photograph street artists? Soren: I have not photographed the artists while they painted. My portraits are more staged, and the finished work are included in the photographs. There have been some wild climbs and some very shady places – but nothing very dramatic.
Louise: Is there anything that you had to give up photographing? Soren: There are many artists, that I have had to hunt for a long time to get the chance to photograph them. There is still a lot of great artists, that I’m working on to get hold of – so the hunt continues – I am very persistent!
Louise: What has been the most exciting thing about this project? Soren: Definitely to meet the many artists. It is a worldwide family of enthusiasts. It takes something special to express one self in the urban space and many of the artists have, besides a great talent, a wild energy, idealism and a special drive. At the same time it also requires a great generosity to spend much of your time creating pieces for the enjoyment of everyone, against a small or even no pay.
Louise: Do you have a favorite piece in the project? And a favorite artist? Søren: I think my favorite work must be my portrait of the Spanish artist, Borondo. My favorite artist in the project is Conor Harrington. Both were among the artists who painted the walls on Vesterbro before the opening of the exhibition in Øksnehallen.
Louise: It’s pretty spectacular, I think, that you’ve got street artists to do several murals around Vesterbro – has it been difficult to get permission? Soren: I feel immensely privileged, that we’ve been able to decorate six walls in Copenhagen. It is of course the largest fingerprints, I get to put on my neighborhood ever. The Copenhagen Municipality supported the project economically – but it was also the various offices of the municipality, which made it a slow and a little sluggish affair to get all the permits in order.
Louise: And how did you select the artists who were to decorate the Copenhagen walls? Soren: The artists was chosen according to whom I think is amazing, talented and touching. It has been my unique chance to write a love letter to Copenhagen.
Louise: Is there anything that you want the audience at the exhibition to keep in mind when visiting Surface? Søren: I think the most important thing is that you have plenty of time – a minimum of two hours – even more time, if you also want to see some of the exciting filsm in the exhibition cinema.
Louise: What is your next project? Soren: I actually continue photographing street artists – and I also have a book project on the way with some semi abstract pictures of airplane wings. I’m also working on a backstage book in collaboration with Roskilde Festival. And then I have a little Amy Winehouse exhibition at the Grand Theatre at the end of the month.
———
You can visit the Surface exhibition until July 29 – and the next two Wednesdays at 4 pm you can even get a guided tour around the exhibition where Soren Solkær talks about the various street artists and the process of developing Surface. I spent a few hours at the exhibition and I could easily have spent more time, as Soren himself suggests, watching films in the cinema, showing documentaries about street artists.
It should be mentioned that the Surface is actually also a photo book, a rather nice one, which of course you can buy in Øksnehallen. And in addition, you can also buy the works, as well as some smaller numbered photographs and also postcards and tote bags. Check Soren Solkær’s website for more info. And check in here on LoveCopenhagen on Sunday, where we have an interview with him about Copenhagen.
Hvis du leder efter klassisk herremode og god service, så kig forbi Herrernes Magasin. Butikken er blevet kåret som Byens Bedste, og det skyldes både at forretninger har mere en 17 års erfaring i branchen, og at ejer David Krarup lever og ånder for mode
Jeg kender det jo alt for godt. Vi er begyndt at købe mere og mere tøj online, og vi mister derved også den gode service, der er forbundet med at komme ind i en butik og blive ekspederet af en dygtig ekspedient. En person der kender sin butik og det tøj, der hænger på bøjlerne. Hvis du savner den service, så kan du svinge de polerede sko ned forbi Herrernes Magasin, som kan bryste sig af prisen som “Byens Bedste Herremode 2015”.
David Krarup, eller David K som han også bliver kaldt, har været i modebranchen i mere end halvdelen af sit liv og haft egen forretning i København siden 1998. Foruden Herrernes Magasin har han i dag også en forretning på Østerbro og en i Store Kongensgade. Han lever og ånder for mode og elsker alle de små tricks, der gør, at man ser velklædt ud og ikke bare er påklædt. Kunderne får sandheden at vide, og sådan har det altid været i følge David K.
“Når jeg har kunder i forretningen, er jeg af samme årsag ikke bleg for at fortælle dem, at deres nye jakkesæt lige skal tilpasses af en skrædder, eller at de skal prøve at vælge en lidt frækkere skjorte end den klassiske hvide. Mange mænd vil gerne, men savner det fornødne mod. Her mener jeg, at man som ekspedient har en pligt til at være ærlig og til at skubbe på for lidt fornyelse og det tror jeg også ligger bag de mange stemmer, vi har fået“. Hvis du har brug for et par gode råd? Så er jeg sikker på, at David sagtens kan støve et par stykker op af ærmet.
Du har måske set ham på tv?
David Krarup optræder ofte som ekspert på især Go’ Morgen Danmark på TV2. Derudover har han fornøjelsen af at klæde flere kendte danskere på – typisk i forbindelse med store tv-transmitterede events. Få eksempelvis inspiration her i højsæsonen for bryllupper, når David K fortæller om traditionelt bryllupstøj til mænd.
I kapløbet om at vinde titlen som Byens Bedste Herremode kom Wood Wood (Grønnegade) på 2. pladsen. Han Kjøbenhavn (Vognmagergade) blev nr 3. BauBau (Birkegade) nr 4, og endelig fik Le Fix i indre by 5. pladsen. Så et stort klap på skulderen til Herrernes Magasin og David Krarup, der har været oppe imod de tunge drenge.
Hvor: Nørregade nr 20 i centrum af København. Butikken ligner på en gang en gammel jødisk købmandsbutik med alt for meget på hylderne og en klassisk herretøjsbutik med et moderne snit. Hvornår: Hverdage fra kl. 10 til 19, og lørdag fra kl. 10 til 17.
Var du på Roskilde Festival under warm-up-dagene, håber vi virkelig, at du nåede at tjekke Wangel ud på Rising om søndagen. Peter Wangel udgav sin første EP i april i år, og første single herfra var den melankolske Seoul. Inspirationen til nummeret stammer fra en tur til Korea, hvor Wangel i efteråret 2014 spillede to koncerter foran tusinder af nye fans på Koreas største festival, Pentaport. Dette var inden, nogen i Danmark overhovedet havde hørt om Wangel. Her på LoveCopenhagen er vi ualmindeligt glade for, hvad der kommer fra denne mands hånd og glæder os lige så vanvittigt meget til at opleve ham live igen senere på året. Men først skal vi lære lidt om hans København at kende:
Foto: Johanne Fick
LC: Hvor bor du? PW: Nordre Fasanvej, på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg.
LC: Hvor går du tur? PW: Villakvartererne omkring Fuglebakkevej. Der er helt stille lige som i provinsen, hvor jeg er vokset op.
LC: Hvor drikker du kaffe? PW: I studiet. Min producer Kasper laver altid en god kop kaffe til os, når vi har brug for en pause.
LC: Hvor spiser du? PW: Det er sjældent, jeg tager ud at spise, da mit budget ikke tillader det, men jeg bliver tit inviteret ud af min familie. Madklubben er et glimrende sted.
LC: Hvor fester du? PW: Jeg har ikke noget stamsted, men kan godt lide barer på Nørrebro som Kronborggade 3 eller Musiksmag. Jeg holder også meget af at holde fest i private rammer med gode venner. Der kan jeg danse, som jeg vil.
LC: Hvor inspireres du? PW: Når jeg er i sommerhus på Langeland. Der får jeg hverdagen på afstand og kommer ofte i en melankolsk tilstand (på den gode måde) og får derved lyst til at lave musik.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København? PW: Fælledparken. Der er masser af glade børn, og folk har gang i en masse aktiviteter – Kung Fu ud i den blå luft, for eksempel.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København? PW: Forelskelse er et vanvittigt ord, men det var nok i Frederiksberg Have.
LC: Hvad er dit bedste minde om København? PW: Da jeg var barn og boede i Birkerød, var jeg meget fascineret af den store graffitimalede mur, som mødte én på venstre side, når man kørte ind i København ved Lyngbyvejen. Jeg tror, den er væk nu (nej, den er der stadig, Peter!, red.), men dengang var det ret sejt og spændende – og lidt farligt.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København? PW: Tag ind og hør noget musik og find en ny ven. Det er den bedste måde at gå i byen på. Eller tag i teatret. Det gør jeg ikke nok selv.
LC: Dit perfekte soundtrack til København? PW: “Helicopter” med Bloc Party. Den er faktisk indspillet i København. Den sang giver mig selvtillid, og jeg kommer hurtigt op i 6. gear. Jeg havde den som ringetone i mange år.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Wangel. Og til dig, kære læser, vil vi bare sige: Se nu at komme ud at høre Wangel live – det kan du flere steder i landet sommeren og efteråret over. Vi kigger helt sikket forbi Lille Vega den 10. oktober.
Sommeren viste sig ikke fra sin bedste side, da Louise og Ditte gik ombord på Bådteatret, hvor Teater Hvis havde premiere på deres første produktion “Jeg gav dig avisen”. Men den regnfulde torsdag blev hurtigt en del lysere, da den lille og poetiske fortælling om tid og kærlighed gik i gang.
Det er altid super interessant, når kreative mennesker kaster sig over nye projekter. Og det var netop, hvad vi torsdag aften var vidner til på Bådteateret, hvor dramatiker Tomas Lagermand Lundme (som netop har været vores dejlige snude!) og instruktør Lotte Arnsbjerg havde premiere på stykket “Jeg gav dig avisen” med skuespillerinderne Anne-Sofie Krogh Jensen og Anja Nielsen. Våde og stadig hårdt ramt efter Roskilde (se Ditte i videoen herunder – det er ikke kønt… og tjek lige, hvor Louise padler rundt i forklaringer, som ingen ende vil tage), krøb vi ned i kahytten på Bådteatret, hvor vi sad på første parket til et fint, lille stykke dansk dramatik. Vi sad nærmest på gulvet og kun en meter fra de to skuespillerinder, der gennem en lille time gav den som et ægtepar, der skiftevis mister sig selv, hinanden og kærligheden gennem en triviel hverdag, hvor tiden går med vasketøj, tv og snak om vejret. De talte både til og forbi hinanden, og deres ord var på én gang både enkelt- og dobbelttydige. Som når snakken faldt på sneen, der blev ved med at fjerne sporene fra dagen før; et symbol på, at der er ting i livet, vi bliver nødt til at gøre og pleje hver dag for at holde dem præsente. Også selvom livet til tider viser sig fra sin barske side med barnløshed og andre kriser, der kan sætte vores forhold til os selv og hinanden på en hård prøve.
Kort og godt
Modsat mange andre teaterstykker rundt omkring i byen, så varer “Jeg gav dig avisen” kun en lille times tid, hvilket faktisk var helt befriende. Det er nemlig ofte et sandt sansebombardement, der møder en, når man først sidder der med måsen i sædet. Det kan næsten blive for meget. Med et kort stykke har man til gengæld god mulighed for at tage alle indtrykkende ind og bearbejde dem. Det virkede i hvert fald enormt godt på Bådteateret denne torsdag eftermiddag, hvor vi begge fik tænkt over, hvor dyrbar tid er, og hvor nemt det er at komme til at spilde den på noget, der ikke gør noget godt for os. Og efter et glas dejligt mousserende vin, fik vi da også fundet frem til, at vi på ingen måde må tage tiden, hinanden eller kærligheden for givet (hvilket i skrivende stund får mig til at tænke på Steffen Brandts smukke sang “Kys det nu det satans liv”). Og det blev vi altså enige om efter at have små 60 minutter på en båd i Nyhavn – hvilket da ikke er helt ringe at nå frem til på en råkold novemberdag i juli! Vil du derfor have rusket lidt op i tankerne om tiden og livet og kærligheden, så gå ombord i det hyggelige og super intime Bådteateret, hvor Teater Hvis‘ stykket spiller til på søndag. I anledning af Jazz Festival kan du desuden supplere din åbenbaring af begrebet tid med lidte lækre jazz-rytmer på båden.
