Noget af det, der i mine øjne gør Uhørt til en ret fantastisk festival er, at samtlige bands på festivalen bliver tilbudt en halv times coaching efter deres koncert. To professionelle fra musikbranchen overværer koncerten og kommer med gode råd til bandet – og det er stort set alle bands ret begejstrede for. Jeg fik lov at overvære en coachingsession og interviewede efterfølgende to coaches.
Da jeg hørte om Uhørts coachingsessions med deres forskellige bands, blev jeg meget begejstret og ekstremt nysgerrig. Jeg fik en enorm lyst til at overvære en session, men flere sagde, at det nok var umuligt, da sessionerne er meget personlige og kan minde lidt om en eksamen. Det forstår jeg sagtens, men alligevel ville jeg forsøge at høre et band, om jeg måtte være fluen på væggen til deres session.
Jeg overværede Kejthåndets koncert om lørdagen og var begejstret. De lød til at have styr på det og var meget sikre i deres performance. Derfor besluttede jeg mig for at spørge dem, om jeg måtte følge med til deres coaching. “Ja da, det gør du bare!” lød det fra alle bandmedlemmer, og jeg gik rask med dem til traileren, hvor samtalen med deres to coaches, Pato Siebenhaar og Josephine Philip, skulle foregå.
Det lille kontor var sparsomt men hyggeligt indrettet; et bord, 6-7 stole og lidt snacks og øl. På bordet lå en diktafon og et lille guidende skriv til de to coaches, så de havde noget at gå ud fra. Diktafonens tilstedeværelse var for, at bandet kan få optagelsen med hjem efter festivalen – de kan være svært at få alt med, når man sidder foran dygtige mennesker, der giver velmenende og kloge råd.
Jeg satte mig mellem bandet og de to coaches, faktisk lige for enden af bordet. Alligevel følte jeg stadig, at min tilstedeværelse nærmest ikke blev ænset, præcis som planlagt. De to coaches lagde ud med at rose Kejthåndet og pinpointede nogle ting, som virkelig fungerede ved bandets koncert. Bandmedlemmerne lyttede intenst, nikkede og kommenterede kun kort, hvad de fik at vide. Herefter gik Pato og Josephine i dybden med, hvad bandet kunne arbejde med i fremtiden, og her begyndte sessionen at minde mere om en samtale, end en decideret rådgivning. Stemningen var rar, bandet virkede tændte og klar på at tage imod, men samtidig diskuterede de også mange af de ting, som de fik at vide. Nogle af tingene overraskede dem positivt, andre vidste de egentlig godt, men der var også punkter, som de måske ikke selv havde tænkt over. I hvert fald ikke aktivt, hvis man kan sige det sådan.
Jeg har ikke lyst til at gå i dybden med, hvad bandet fik at vide – det er mellem deres coaches og dem selv (og mig 🙂 )- men da det hele var forbi, var der smil og krammere til alle, inden bandet takkede og opløftede gik ud for at drikke øl med deres venner og familier. Jeg var virkelig overrasket over, hvor spot on Pato og Josephine var – jeg tog mig selv i flere gange at sidde og nikke og få lyst til at følge alle de gode råd. Og nu glæder jeg mig til at følge Kejthåndet og se, om jeg kan spotte de to coaches indvirkning på bandet.
Efter sessionen mødtes jeg med to andre coaches, Signe Høirup Wille-Sørensen og Jim Q Holm, til en snak om Uhørt og det at coache de nye bands på årets festival. Det kom der denne Q&A ud af:
LC: Kan I fortælle lidt om jer selv – og hvorfor I er med på Uhørt som coach?
Signe: Jeg er musiker og kompinst, og jeg underviser i, hvordan man performer. Jeg har lavet musik, siden jeg var 18 år, rigtig meget forskellig slags musik, så jeg er ikke låst i nogen bestemt genre. Jeg blev spurgt, om jeg ville være coach, og det synes jeg lød spændende, så jeg sagde ja. Jeg var også med sidste år som coach.
Kim: Jeg er inde over på grund af min brancheerfaring. Det bliver sværere og sværer at finde et pladeselskab, så jeg hjælper artisterne med et tænke lidt mere strategisk. Jeg har været i pladebranchen rigtig mange i år og synes også, det er spændende at arbejde med nye bands, så derfor sagde jeg ja til at være med som coach. Jeg var her også sidste år.
LC: Hvad sker typisk i en coachingsession på Uhørt?
Signe: Vi starter med at introducere os selv, så artisterne ved, hvem de taler med. Derefter spørger vi ind til deres forventninger, og ikke mindst om der er noget, de rigtig gerne vil fokusere på. Det er vigtigt at forventningsafstemme, inden vi går rigtig i gang, så det bliver en god oplevelse for artisterne. Det er ikke alle, der har specifikke ønsker, men nogle har, og dem prøver vi at imødekomme.
Jim: Vi gør også meget ud af at fortælle dem, at dette ikke er en slags audition, hvor de skal bedømmes på, om de er gode nok – det er de, når de spiller her. Men det er vigtigt at finde ud af, hvem de er som artister.
LC: Hvordan modtager artisterne oftest coachingen?
Jim: De er meget glade. Vi har ikke oplevet, at nogen er blevet ked af det, selvom vi jo også snakker om, hvad de kan gøre bedre eller anderledes, og hvad de kan arbejde med. Og man kan jo ikke nå at lægge en hel strategi for, hvad de skal gøre i fremtiden, men man kan nå at stille de rigtige spørgsmål, så man sætter nogle tanker i gang hos musikerne.
Signe: Der har aldrig været noget band, som vi har haft svært ved at rådgive – ingen har været så dårlige. Vi går ind på de præmisser, som bandet er på – om de er helt nystartede eller måske allerede har haft en single på P3.
Er der et råd, som går igen til flere bands?
Signe: Der er en generel tendens til, at ingen bands forbereder sig på, hvad de skal sige mellem numrene, fordi de fleste synes, at det virker kunstigt. Det anbefaler vi tit, at de gør. Det er rigtig godt at have gjort sig nogle tanker omkring, hvordan man vil introducere numrene, og hvad man vil sige til publikum.
Jim: Vi taler også meget om mål og ønsker – og hvordan artisterne kommer derhen, hvor de gerne vil hen. Det er klart, at dem som har spillet sammen i nogle år, har tænkt mere over tingene, end de helt nye bands. Så her rådgiver vi dem til at lægge en strategi. Og så går det igen, at alle bands er indstillede på, at de selv skal gøre noget for at komme videre i karrieren, det er helt tydeligt.
LC: Spillede Danmarks nye stjerne på Uhørt i år?
Signe: Ja. Nogle bands har den bare, så vi har mødt dem i år, der bliver de næste store artister.
Jim: Men vi vil ikke ud med, hvem de er!
LC: Hvad synes I om Uhørt i år – festivalen og niveauet hos artisterne?
Signe: Det er helt absurd positivt, at der kommer så mange mennesker til en festival, hvor der ikke er nogen hovednavne. Festivalen har nået et niveau, hvor både publikum og branchen tager det seriøst. Man ved efterhånden godt, at på Uhørt får man en smagsprøve på det nye, gode musik. Det kan folk rigtig godt lide, og så kan folk godt lide, at de kan drysse rundt og få smagsprøver – at koncerterne ikke er længere end en halv time. Det er til at overkomme, når man oftest ikke kender musikken.
Hvad er jeres råd til bands, som gerne vil spille på Uhørt?
Jim: Der er rigtig mange, der søger om at få lov at spille på Uhørt, så det er både kvalitet og held, der spiller ind. Bliver man ikke udtaget, så skal man bare blive ved. Det er ikke andet end musikken, man bliver bedømt på, og det betyder ikke så meget, hvor etableret man er, men én ting er sikkert: sørg altid for at have en god optagelse af det, du laver – enten lyd eller video. Og så kom ud og spil en masse koncerter.
Signe: Det kan også være en god idé at sende det nummer, der gør, at opmærksomheden mod dig og dit band bliver skærpet. Lytteudvalget skal 200 numre igennem, og de skal vækkes. Send et nummer, som får lytteren til at blive opmærksom. Og bliv så ved og ved og ved. Det kræver stædighed at være musiker.
Tusind tak til Kejthåndet, fordi jeg måtte overvære jeres coacing – og tak til Signe og Jim for interviewet. Vi ses til næste år.
/Louise
