mandag, maj 20, 2024
Home Blog Page 127

FEM ALBUMS TIL EN GÅ- ELLER CYKELTUR GENNEM EFTERÅRSKØBENHAVN

Det er efterår og tid til lange gåture, pakket ind i varme sweatre, halstørklæder og lette vanter, gennem skoven, parkerne og byens gader, hvor træerne langsomt smider bladene, som har skiftet farve fra grøn til rød, gul og orange. Er du ude på en gå- eller cykeltur alene, så sørg for at have disse albums med dig i ørene og lad dig opsluge af byen, musikken og ordene.

VI SIDDER BARE HER

Ingen Regning Til Mig – Vi Sidder Bare Her
Jørgen Leth fortæller om alt og ingenting over musik af Mikael Simpson og Frithjof Toksvig. Jeg elsker især nummeret om mænd, der græder – eller den om ord, der betyder lidt – eller den om den hvide serviet.
Sidste gang, jeg lyttede til dette album var, da jeg for en måned siden på Bornholm sad i Hasle, bag ved et lille hus i læ for blæsten og drak en øl sammen med min ven Lasse, mens vi i stilhed betragtede solnedgangen. Det, i kombination med Leths karakteristiske stemme, glemmer jeg aldrig. Dette album vil dog også fungere rigtig godt i regnvejr.
Tag dette album i ørene og gå eller cykl en tur gennem Vestre Kirkegård, Søndermarken og Frederiksberg Have. Hør også gerne de andre albums fra denne trio.

TAME IMPALA

Currents – Tame Impala
Skinner solen, vil dette album passe perfekt til en langsom gåtur gennem Assistensen – gerne med et ophold på en grøn plet eller en lille stille stund på en bænk, hvor du kan betragte de forbipasserende. Albummet er både funky, psykedelisk og soulet, og så overrasker det, så du aldrig rigtig ved, hvor numrene vil fører dig hen. Derfor skal du heller ikke planlægge din rute, når du bevæger dig ud i byen med Tame Impala i ørene – bare gå.
Tag dette album i ørene og gå en tur gennem Assistens Kirkegaard, Blågårdsgade, Nørrebro Parken, gennem Nordvest – bare gå uden retning eller mål.

Ezra-Furman

Perpetual Motion People – Ezra Furman
Her er et rigtig power-album, som fungerer rigtig godt til en tur gennem byen, hvor du kigger på menneskerne. Forestil dig, hvor de er på vej hen, hvor de kommer fra, og hvad de mon tænker lige nu. Skab dine egne historier om, hvad parret på bænken snakker om, manden med øllene, kvinden på cyklen, der skynder sig gennem gaderne – hvad skal hun? Da jeg var yngre, hang jeg tit ud med en god ven, som var sindssygt god til at fortælle historier om de mennesker, der gik rundt i byen. Det var altid en fornøjelse at sidde på en bænk sammen med ham, mens han lavede stemmer og lod som om, at han var de to personer, der sad 50 meter fra os. Pludselig blev byen til en kulisse, og ’vores par’ til hovedpersoner i den film, som udspillede sig for øjnene af os.
Tag dette album i ørene og gå eller cykl en tur gennem Christianshavn, både ved kanalerne og voldene, men også på Christiania og Papirøen. Blot der er folk, du kan betragte. Husk at smile undskyldende, hvis du kommer til at stirre, og du bliver opdaget.

LYDMOR

Y – Lydmor 
Albummet her får mig altid i festhumør. Lydmor er min nye darling, hun er så cool, og jeg føler, at København bliver lidt større og lidt mere som en metropol fyldt med moderne eventyr, når jeg lytter til dette album. Jeg har hende i ørene, når jeg cykler fra A til B, især når jeg har lidt travlt, for hun sørger får, at travlheden bliver en fornøjelse, og det bliver nemmere at forestille sig, at alle i virkeligheden smiler inden under deres trafik-stone-faces. Det eneste, jeg skal undgå er nummeret Seven and Four, som får mig til at tude – det er for rørende at lytte til midt i mylderet.
Tag dette album i ørene og gå eller cykl en tur gennem Vesterbro til Nørrebro – Istedgade, Gasværksvej, Vordrofsvej, søerne, Baggesensgade, Blågårdsgade eller Stengade, Nørrebrogade, Ravnsborggade. Stop på en vilkårlig bar og inviter din yndlingsperson på et glas vin eller en øl.

ingrid michaelson

Be OK – Ingrid Michaelson
Jeg kender ingen mænd, som holder af Ingrid, så måske dette tip blot er til damerne. Jeg er personligt meget glad for hendes finurlige og nuttede ukulele-stil. Jeg opdagede hende, da hun varmede op for Jason Mraz til en mindre koncert i Lund for 8 år siden, og det gjorde hun med så meget charme, at hun næsten outshinede Mr. A-Z. Hun er min nørd-heltinde, min Miss Missfit. Quirky med briller og lidt tykke lår, og med en fin stemme, søde tekster (lyt især til You & I, The Way I Am og Giving Up) og musik båret af ukulelen, der får dig til at føle dig som en del af en charmerende indie-komedie som Juno eller Little Miss Sunshine.
Tag dette album i ørene og gå en tur på Langelinje, Kastellet, Toldboden og langs vandet til Skuespilhuset.

GOD TUR OG GODT EFTERÅR!

/LOUISE

DET ER SÅ DET NYE

I fredags var Ditte og Louise forbi Teatret ved Sorte Hest, som havde premiere på det nye Line Knutzon-stykke, ‘Det er så det nye’. Se denne video, hvis du vil vide, om vi kunne lide, hvad vi så!

/Ditte & Louise

Tue Sander | Københavnersnuden #55

Vi oplevede Robeat Boys for første gang til Distortion sidste år, og vi var sikre på, at vi netop havde været vidne til en liveoptræden fra fremtiden – the next big thing.  Året forinden havde Robeat Boys faktisk allerede spillet på Roskilde Festival, men alligevel var det begrænset, hvor meget af deres musik, man kunne finde online. Det kan man heldigvis nu, de har nemlig lige udgivet en EP – og det kommer forhåbentlig mere.

I august oplevede vi igen Robeat Boys spille, på toppen af København til Back to Futures fremragende event hos ØsterGRO. Vi var igen blown away og er derfor glade for, at den ene halvdel af duoen, Tue Sander, her vil dele sit København med os:

robeat boya 2

LC: Hvad pusler du med for tiden?
TS: Jeg er begyndt at studere Sound and Music Computing, så jeg prøver at lære at programmere for at kunne lave apps og digitale effekter til lydprocessering. Derudover laver jeg lyddesign, elektronisk musik og underviser i at lave elektronisk musik.

LC: Hvor bor du?
TS: På indre Nørrebro, lige ved søerne.

LC: Hvor går du tur?
TS: Jeg har altid elsket at vandre gennem byen, så jeg går tit i stedet for at cykle, når jeg skal mødes med venner eller har aftaler. Ofte går jeg fra Nørrebro til Christianshavn ad forskellige ruter.

LC: Hvor drikker du kaffe?
TS: Jeg drikker meget kaffe hjemme i køkkenet, men også tit på Luna på Christianshavn, og fra den lille rullende espressobar i Fælledparken, en knallert med espressomaskine bagpå. Kaffix er en ny café på Frederiksborggade med konceptet, at “alt skal koste 12 kr.”, så der kan man få god café kaffe til 12,-. Er begyndt at nappe en kaffe med derfra på vej til og fra Nørreport Station.

LC: Hvor spiser du?
TS: Ohhh, der er så mange gode steder til take away og restauranter. Ravnsborggade er et godt bud til at få et fint måltid til rimelige penge. Kung Fu II kan man tit købe et Early Bird tilbud til, og der er gode drinks! Anbefaler deres Moscow Mule.

Snakker vi take away – Green Mango (thai) på Christianshavn, Halifax (burger, køb en Lone Star eller Nakskov) på Frederiksborggade, Kate’s Joint (afrikansk, Maafe er godt, men det er det meste) Blågaardsgade, Nha Trang (vietnamesisk, deres Pho er byens bedste).

LC: Hvor fester du?
TS: Er mega kedelig for tiden. Fester faktisk nærmest ikke. Tager til koncerter, ferniseringer og private ting, hvis jeg skal more mig.

LC: Hvor inspireres du?
TS: For tiden inspireres jeg bag klaveret, især når jeg spiller i tonearten C#m. Er ved at lave et værk, der tager udgangspunkt i en drone med grundtonen C#. Det er en fantastisk rejse, den er fuld af musik 🙂

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
TS: Det har ændret sig mange gange gennem mine 14 år i København, men tror at min lejlighed, hvor mit lydstudie er, må være mit yndlingssted i København.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
TS: Sommermorgener på vej over broerne med udsigt over kanalerne rammer mig hver gang. Jeg genforelskede mig i byen København på vej over cykelbroen ved Fisketorvet, da solen stod op i sommer. Jeg var nødt til at tage et billede af det og var lige ved at tabe min telefon i vandet. Det billede tror jeg, der er mange københavnere, der har taget – på de broer om morgenen eller aftenen, når solen står op eller går ned, med et par øl i blodet. Der er simpelthen så smukt.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
TS: Jeg har mange minder, det bliver svært at fremhæve et frem for andre, men EM ’92 kan jeg huske at køre hjem gennem byen med familien. Der var meget vild stemning for en lille dreng. Ellers at komme hjem fra en lang rejse, flylandingen gennem grå skyer i Kastrup – derefter se byen igen for første gang efter lang tid gennem en taxarude. Virkelig at føle sig hjemme igen, når man kører gennem byen fra lufthavnen – og se mine venner igen. Det er et dejligt minde.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
TS: Der er en fin lille have bag det Jødiske Museum, der er sjældent mange mennesker. Tag en kop kaffe og lidt frokost med derind og nyd freden midt i byen. Eller lej en båd og sejl rundt i kanalerne. Der er flere “uopdagede” små haver og lignende steder at finde i København, men den bedste oplevelse kan jeg ikke give, det må man selv ud at finde, men der er masser af dem (altså bedste oplevelser) i København.

Kunstneren: Tag til et arrangement arrangeret af “Øverste Kirurgiske“, digtoplæsning og andre oplæsninger. En dejlig, skør, skrøbelig og bodega-agtig stemning. Skrøbelighed fra unge og ældre forfattere, der prøver deres nye materiale af. Rå lokaler med klapstole og et busted anlæg, billige håndbajere. Det bliver ofte afholdt på Mayhem i NV.

Turisten: Tag på Christiania, gå en tur på voldene og spis på den vegetariske restaurant Morgenstedet. 

Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det? Flere billige boliger.

LC: Dit perfekte soundtrack til København?
TS: Jeg vil anbefale Debussy Clair de Lune .Fint gå-musik til en tur rundt i byen.

Tusind tak, Tue og Robeat Boys, fordi du ville dele dit København med os.

GOD SØNDAG

robeat boys

Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.

INTERVIEW: VILD $MITH

Du har hørt pladerne, set musikvideoerne, oplevet koncerterne, læst anmeldelserne og hørt interviewsne. Men du er stadig et stort spørgsmålstegn. “Hvem er de?” spørger du, men får intet svar. Indtil nu. LoveCopenhagen ved det.

www.danielstjerne.com
www.danielstjerne.com

Faste læsere af LoveCopenhagen vil vide, at Vild $mith har begejstret stort set hele holdet bag sitet. Nuvel, vi hiver gennemsnitsalderen til deres koncerter en smule op, men vi er sikre på, at der ikke går lang tid, før hele Danmark hopper med på deres vilde stil. Men hvem er Vild $mith egentlig? Dele af det mysterium kan du få opklaret lige her:

Hvordan startede I med at lave musik sammen?
V$: HvidMayn og Vild Ting havde rodet med musik i nogle år, hvor de hver weekend tog i studiet som forfest og lavede fredagsfristil. Det gik i al sin enkelthed ud på, at Hvidmayn havde 30 minutter til at lave et beat, og så rappede de over beatet, mens de drak sig ned.  En dag besluttede de sig for at tage i sommerhus og lave nogle deciderede numre fremfor fristil. De gav sig selv den udfording, at hvis man skulle lave et rapnummer uden at spekulere i radio og publikum, hvordan vil det så lyde. Det blev til nummeret “Shit Pige”, som også var med på vores første album. Den første, der hørte nummeret, var Vild Son, som synes, det var super fedt og jokede med, om han ikke skulle spytte nogle bars over det. Vild Ting havde længe haft en drøm om at få broren Vild Son til at lave musik, og drengene inviterede ham i studiet, selvom han aldrig havde rappet. Der var instant kemi, og fra den dag var der ingen vej tilbage, og det der sidenhed skulle blive Vild Smith var nu en trio.

Hvem laver hvad – hvem skriver tekster, laver beats, koreografi?
V$: Hvidmayn står for alt i produktionen, og så bliver vi enige om temaerne i fællesskab. Så snart vi har disse ting på plads, så skriver vi vores egne vers og omkvæd sammen.

Hvem er jeres største inspirationskilde?
V$: Vi er inspireret af det liv, vi lever, både på klubberne og rundt omkring i Danmark, når vi er ude at spille i weekenderne, men også af de ting, vi omgives af, når hverdagen rammer. Musikmæssigt er vi især inspireret af hiphopscenen i Atlanta.

Hvad er historien bag navnet på jeres nye album, Straight Fire?
V$: “Straight Fire” som betyder “det bedste af det bedste” var et af de udtryk, vi brugte allermest, da vi skulle finde på en albumtitel. Derfor var det også naturligt for os at kalde albummet det, da vi synes, det var det, der beskrev albummet bedst.  

Hvad har været den største oplevelse i jeres karriere indtil videre?
V$: Vi har været sindssygt priviligerede og oplevet virkelig mange sindssyge ting i vores forholdsvis korte karriere. Derfor er det også svært bare at nævne én oplevelse. Men det er altid en fuldstændig ud af kroppen oplevelse at stå på scenen og høre flere tusinde mennesker stå og synge dine sange.

Hvad ville være det største at opleve i forbindelse med musikken?
V$: I stedet for at fokusere på enkelte mål, så bestræber vi os på noget mere overordnet, nemlig at blive ved med at være relevante og aktuelle. Hvis vi om 10 år fra nu stadigvæk formår det, så vil det være det største for os, og så vil de sindssyge oplevelser også have fulgt os undervejs.

Hvad kan man forvente sig af jeres efterårsturné?
V$: Man kan forvente massiv vildhed og en fest, man ikke lige foreløbig glemmer. Det er vores første spillestedsturne, og vi glæder os til at komme ud at spille med spritnyt materiale. Derudover er det også første gang, at vi tager på tour sammen med et band, så nu er vi ikke længere bare det mest live band uden et liveband, men det mest live band med et liveband. Vi glæder os sindsygt meget til at give folk en helt ny oplevelse, og med over 250 jobs i bagagen så er vi i den grad i topform og det kan kun blive straight fire.

Normalt plejer vi at spille et intensivt powersæt, hvor der er 100 % fokus på festen, så folk næsten ikke når at trække vejret. Når vi spiller med liveband, giver vi folk mulighed for at trække vejret minimum et par gange, så de kan nå at tage hele oplevelsen ind, og det giver os samtidig også større mulighed for at være impulsive. A.K.A. det bliver straight fire.

Hvad skal der ske for Vild $mith i det næste stykke tid?
V$: Vi er på efterårstour hele september, og så skal vi færdiggøre noget af vores nye shit, som forhåbentlig kommer ud senere på året.

Hvor er det bedste sted at spille i byen – og hvorfor?
V$: Det er umuligt at vælge ét sted. RUST er eksempelvis fedt, fordi det er virkelig intimt, og man er helt tæt på folket. Derudover er VEGA bare et exceptionelt fedt sted, og lyden er altid fænomenal derinde. Vi glæder os overdrevet meget til at spille på VEGA i forbindelse med vores efterårstour, og vi kan godt garantere at det bliver fuldstændig vanvittigt.

Hvor er jeres yndlingssted i København – og hvorfor?
V$: Det er svært at vælge ét bestemt sted ud, da det varierer alt afhængig af, hvem af os, du spørger. Der er ingen tvivl om, at vores respektive hoods, som er henholdsvis Vesterbro, Indre Østerbro og Frederiksberg, står os rigtig nært. Et sted, hvor vi er kommet rigtig meget, er området omkring Enghave Plads og Sønder Boulevard, der er altid noget at give sig til, og vi har virkelig mange gode minder derfra.

Hvad er jeres soundtrack til København?
V$: Det er fuldstændig umuligt at vælge ét soundtrack, der beskriver den vibe, der er i København. Men hvis vi skulle vælge et album, der skulle køre i baggrunden, mens vi sad og hyggede, så skulle det enten være “Future – DS2” eller “Travis $cott – Rodeo. Ikke fordi de har noget at gøre med København, men fordi de to albums har vi det ret optur over for tiden.

Og lige et tillægsspørgsmål, som vi har diskuteret længe: Hvad handler nummeret ‘Ansigt’ om?
V$: “Ansigt” handler i alt sin enkelthed om uforpligtende sex eller det at være ”friends” with benefits. ”Ansigt” er et af de mest gakkede/ underholdende numre på albummet og med et væld af metaforer og et glimt i øjet forsøger vi at beskrive essensen af den måde som uforpligtende sex mellem to parter nogle gange hænger sammen.

Hold øje med LoveCopenhagen, hvis du gerne vil med til Vild $mith koncert i Vega. Du køber billetter her.

RIGTIG GOD FREDAG!

MS/MR – LIVE, PUMPEHUSET, 8. SEP.

“So last night was fun!” How many times do I say that every week? I say that pretty much every morning. But Tuesday night was ridiculously fun. Why? Because I got to see MS/MR live at Pumpehuset, that’s why. One of my favourite bands entertained the hell out of a small, dedicated audience, and now I’m in love.

MS/MR, live at Pumpehuset

I take music seriously. When I was younger, I took it personally if someone spoke badly about my favourite band. They’d might as well have trashed talk about me – better, they SHOULD’VE trash talked about me to my face instead, that would’ve been much easier for me to take. It always felt like it was me they were talking about anyways. One of my friends once told me: ”Why must I absolutely have the same taste as you? Why can’t we just disagree on this one?” when I tried to convince her, that Sinead O’Conner was not only a great singer – she was also smart and beautiful. I looked at her, thought about it for a moment, and then I said: ”Because my taste is better than yours – I’m teaching you, don’t you get that?” I was an arrogant little 11-year-old fart. Someone should’ve taught me a lesson.

MS/MR, live at Pumpehuset

No one did, though, which is why I still have the best taste, and now I’m going to teach you something: Melancholic electro pop music turns into a party, even on a lousy Tuesday night – if it’s the right people who are delivering the music to you. That’s what a crowd of happy Copenhageners learned Tuesday night, when American MS/MR visited Pumpehuset. The concert was not sold out, and at the beginning of the concert I feared that it was going to rub off on the performance of MS/MR. It must be difficult to start a party, if the room is half empty. Fair enough – the venue was not half empty, but MS/MR is not a big name in Copenhagen, and therefore the concert was not sold out. I guess there were approximately 400 people.

MS/MR, live at Pumpehuset

My worries were put to shame the second the band came on stage. “Oh my God! She has the perfect smile – she looks like a superhero!” my friend and I said to each other. “And look at him dance. He has the perfect moves!” The drumbeat, loud, heavy and persistent, made our feet and hips move, and the front singer, Lizzy Plapinger, with long burning red hair and a super tight one-piece with stars on it, danced like this was the one concert she had been waiting to perform all her life. Max Hershenow (what a fabulous last name, are you kidding me?!) was her fantastic side kick, the perfect supplement to Lizzy, who had all eyes on her. I loved that both Max and Lizzy danced and smiled all of the time – just like when you see a new band performing. The joy of being on stage and having a party was so very infectious.

MS/MR, live at Pumpehuset

I haven’t listened that much to the new album, and shame on me for that – because live at a concert, the songs really promises a lot; they make you want more. Which has always been my problem with good music. It’s just like giving candy to a child. The minute the last piece is gone, you want more. Now. I sort of feel like that with MS/MR, who made me more than happy with songs like Criminals, Painted and Leave Me Alone. Every line of the songs are delivered with a uniqueness that makes me want to linger at the words, and listen to them over and over again. And one thing I don’t get is how Lizzy can dance; wildly almost, and STILL sing perfectly endearing, passionate and powerful? She must be – and she looks like she is – in a very good shape. Sassy.

MS/MR, live at Pumpehuset

The first album, Secondhand Rapture, is one of my favourite albums, and therefore I was looking more forward to listen to songs from that album than from the new. So when they introduced one of the best and powerful songs of this decade, Think of You, I almost fainted. Almost, I kept my cool and danced instead. I L.O.V.E. that song! I love everything about it. The drums, the lyrics, the synths, the vocal. I just freaking love it, and I must have listened to it about 10.000 times – yesterday alone, as a warm-up for the concert, I made it to 22 times. And I still love it.

But the most charming moment in the concert was actually when Lizzy began to sing the lyrics in Dark Doo Wop, before she was supposed to. She laughed out loud (yes, she did, LOL), and asked the band to start all over. Everyone was laughing with her – and the party was even more happening after that moment. A very charming way to come around a ‘mistake’. Loved that.

After en hour, the band left the stage, leaving the audience of course wanting more. We all knew they would come back – can’t fool us, we’re friends now, Lizzy & Max & the audience. So when they entered the stage to play Bones and Hurricane – two of the most fantastic songs (and biggest hits) of Secondhand Rapture, everyone went wild, especially the girl in front of me, who deeply wanted to jump up and down to Hurricane, which is pretty much impossible, the song having a fairly slow beat. But, fuck it, she was determined, and she jumped, slowly. That’s what MS/MR does to you. They make you want to do the impossible. Like starting a party on a Tuesday night in Copenhagen. Which is not at all impossible, if MS/MR is attending the party.

MS/MR, seriously, that concert was worth waiting for, now that I didn’t get to see you in New York last year. I like you a lot. A lot a lot. Come back soon.

See you,
Louise

MS/MR, live at Pumpehuset

I am not going to apologize, but I feel kind of embarrassed. We are standing talking by the bar after the concert, my friend and me. Suddenly, MS/MR is standing at the small podium behind us. “I want to say hello!” I tell my friend and move towards the podium. Next thing I know, I’m throwing myself into the arms of both Lizzy and Max – the latter one out bursting: “I’m pretty sweaty, just so you know.” Too late, their fan is out-of-control-happy. Just wanted to give them a hug and say thank you. I’m afraid that could have been a bit less awkward, but again – MS/MR is a happy duo, enjoying themselves, even in front of fans in a frenzy. Sorry about that. And thanx.

MS/MR, live at Pumpehuset
Me, explaining about LoveCopenhagen, after an impulsive hug.

MUSIK & REJSER

De fleste af os musikelskere forbinder specielle begivenheder med noget bestemt musik. Sådan har jeg det også med rejser. Af en eller anden årsag får jeg skamlyttet til ét bestemt band eller én bestemt plade eller sang, når jeg rejser, hvilket gør, at jeg altid kan vende tilbage til disse musikstykker, når jeg vil mindes noget bestemt. Også i København.

Jeg lytter altid til musik. Når jeg løber, cykler, arbejder, hygger mig, laver mad, gør rent. Altid og kun med få undtagelser – når jeg eksempelvis skal sove og vinduerne står åbne, så jeg kan falde i søvn til lyden af byen.

Når jeg rejser, har jeg altid sørget for at lægge spillelister og bestemte albums offline, så de er tilgængelige på flyveturen, eller når jeg har brug for noget musik at lukke mig inde i mig selv med.

boat man love

Boat Man Love i New York

Da jeg i 2010 var i New York og havde siddet på en bar til midt på natten og drukket mig fuld i fancy cocktails sammen med min daværende kæreste – og vi dagen efter skulle hente sandwich, som vi kunne indtage, trætte og tømmermændsramte, i Central Park, gik jeg alene ned til sandwichbiksen for at hente mad til os – med Boat Man Love i ørene. Og lige dét øjeblik står som et af mine favorittidspunkter på den tur. Med den bedste aften i blodet, min kæreste ved min side lige om lidt og skøn musik i ørene.

ellie goulding

Ellie Goulding i Thailand

Da jeg tidligere i år var i Thailand, solskinsbrun og forelsket, havde Ellie Goulding fundet vej til mine ører, med sit nyeste smash hit, Love Me Like You Do. På daværende tidspunkt mit yndlingsnummer, i dag lidt irriterende og slidt. Men jeg tænker altid på smukke sandstrande og den smukkeste mand, når jeg hører dette nummer.

Damon-Albarn-The-405

Damon Albarn og Katinka i København

I København skifter jeg konstant numrene på min løbeliste ud, så den altid er opdateret med de sange, som jeg lige nu bedst kan lide. Det kan være gamle som nye, men listen bærer kraftigt præg af, hvor skizofren min musiksmag er. Lige nu er både S!vas, Balstyrko, Bloodhound Gang, M.I.A., Queen, Vild Smith, Pink og Kendrick Lamar repræsenteret, men der kunne lige så godt også være Guns’N’Roses, Blur og Kasper Bjørke på – klassikere, der ofte finder vej tilbage på listen.

katinka

Sidste sommer forbinder jeg med Damon Albarn, som spillede på Roskilde Festival – og som kontinuerligt blev spillet i huset for de frivillige, hvor jeg ofte tjekkede ind for at få gratis kaffe. Efteråret 2014 er indhyldet i minder med både Av Av Av og Katinka, som på hver deres måde gjorde mig lidt lykkelig. Og den milde vinter blev tilbragt i selskab med S!vas, som endelig – efter et halvt års benægtelse herfra – endelig fik skovlen under mig, nok mest fordi han pludselig dukkede op i adskillige interviews, hvor han fortalte sin historie og fremstod både sympatisk, dygtig og ekstremt ambitiøs. Og denne sommer kan jeg ikke komme uden om Rae Sremmurd, The Weeknd og Drake – de amerikanske rappere har i den grad leveret soundtracket til de bedste sommeraftener i år.

MS/MR i New York, Frankrig, København – wherever!

For nogle år siden fik jeg anbefalet at høre MS/MR – en New Yorker-duo fra Brooklyn, der laver electropop, som er værd at danse til og synge med på. Jeg hev albummet med på en pressetur til Medoc, hvor det meste af tiden blev brugt på forskellige vingårde. Om aftenen faldt jeg i søvn til MS/MR, som nu minder mig vildt meget om skønne mennesker, dejlig vin og den mest spændende pressetur, jeg har været på til dato. De er det eneste band, som jeg ved, jeg altid har med i lommen på rejse. Der er noget både opkvikkende og beroligende ved deres musik, og jeg føler, at de lissom er mine – mit band, som ingen andre kender (bortset fra ham, der anbefalede dem, naturligvis).

MS/MR kommer nu endelig til Danmark. Sidste år, da jeg var i New York, spillede de faktisk i byen, og jeg var 10 minutter fra at komme med til koncerten – som desværre blev udsolgt for snuden af mig.

Men nu får jeg endelig chancen for at opleve dem live, når de i morgen gæster Pumpehuset. Synthesizer, markante trommer og fantastiske pop-omkvæd. Lizzy Plapinger som MS og Max Hershenow som MR. Fokus på det visuelle, på samme tid smukt og dystert.

Jeg er sikker på, at det bliver en både sjov, anderledes, smuk, dejlig og befriende oplevelse at se de to skønne new yorkere på scenen i Pumpehuset i morgen – og jeg synes, du skal tage med. Ellers skal jeg nok skrive om mine oplevelser senere på ugen.

/Louise

Astrid Hyldahl Laursen | Københavnersnuden #54

Ugens snude sætter pris på en ordentlig stambodega, to go kaffe på Assistens Kirkegård og prosecco og tapas i en solplet ved Torvehallerne. Mød projektleder hos Essencius, Astrid Hyldahl Laursen, der netop er vendt hjem efter flere år i Berlin, og som derfor ser Københavns plusser og minusser med helt nye øjne.

LC: Hvad pusler du med for tiden?

AL: Lige nu har jeg godt gang i forberedelserne til en Disney premiere, der løber af stablen om 2 uger. Det hele skal være lilla og lysegrønt – det bliver awesome! Dertil roder jeg altid rundt med nye koncerter og koncepter på The Standard Jazz Club, hvor jeg står for deres PR.

LC: Hvor bor du?

AL: Jeg bor på det pæne Frederiksberg sammen med min dejlige kæreste.

LC: Hvor går du tur?

AL: Egentligt helst i indre by på vej fra arbejde. Indre by har den sygeste atmosfære med en blanding af sovende romaer samt turister, der forvirret kommer væltende ved Nyhavn med selfie sticks og gammeldags vaffelis. Og så er der alle os andre, der arbejder derinde, og som drøner frem og tilbage med vores computere og smøger i let galop.

LC: Hvor drikker du kaffe?

AL: Hmmm jeg har et eller andet med to go kaffe og Assistentens Kirkegård. Men helt ærligt så drikker jeg størstedelen af min kaffe på vores kontor i Dronningens Tværgade. Arbejd, Arbejd!

LC: Hvor spiser du?

AL: Jeg har lige fundet ud af, at sushibiksen i Torvehallerne er helt genial! Men sådan helt hurtig mad, så er jeg meget forelsket i det lille sted Pasta Mania i Elmegade.

LC: Hvor fester du?

AL: Jeg dyrker ret meget enkeltstående events, festivaler og koncerter rundt i byen. Min stambar er lige blevet kåret og fundet; Nemlig Cafe Sekseren på Nordre Fasanvej! Total oldschool Københavnerbodega – I love it! Ellers er jeg kommet meget på Mesteren & Lærlingen, som har ret fede DJ’s og en cool atmosfære.

LC: Hvor inspireres du?

AL: Jeg inspireres af Københavns seje iværksættere. Dem, der laver små festivaler, loppemarkeder, skæve burlesquefester og starter elektronisk fest på Dronning Louises Bro en onsdag eftermiddag – dem, der ændrer gadebilledet og involverer os byfolk på en alternativ måde.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?

AL: Jeg elsker Assistentens Kirkegård. Det må være et af Københavns smukkeste steder.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?

AL: Inde ved Torvehallerne i forrige uge. Jeg var lige kommet fra arbejde, solen bragede ned, pladsen summede af hygge og der midt i det hele, sad jeg med solbriller, et glas prosecco og spansk tapas – lige der var København verdens navle.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?

AL: Det må være den dag, vi tog til søndagsdagskoncert på Staden. The Eclectic Moniker havde taget deres helt vilde saxofonist med, og vi dansede til solen gik ned og fortsatte sommernatten på Nemo. Helt fantastisk og lidt forbudt på en søndag.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?

AL: Ritas hyggelige loppemarked på Sønderboulevard – den stemning er guld værd. Og derefter så videre ind i Kødbyen og kaste sig over en af de mange restauranter, som det gamle sted har at byde på.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?

AL: Vi mangler så meget klublivet. Efter at være bosat i Berlin er Københavns natteliv en tør fornøjelse – mere af det tak!

 

Tusind tak til Astrid, fordi du ville dele dit skønne København med os og rigtig dejlig søndag!

Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.

 

LOVE SONGS FROM COPENHAGEN

Jeg har tabt mit hjerte til jazz og er blevet forelsket i The Standard. Under Copenhagen Jazz Festival i år fik jeg for alvor øjnene op for den hyggelige, smukke og intime jazzklub i The Standard, der bag de fløjlsbløde gardiner byder på en jazzscene, hvor alle kan være med på en lytter. Med sin dæmpede belysning, små mørke marmorborde, velourbløde stole og ikke mindst udsøgte bar er jazzklubben desuden det perfekte sted til date night – specielt i september måned, hvor klubben spiller “Love Songs From Copenhagen”.

Søndag morgen står den på P8Jazz hjemme hos mig. Sådan har det været i et lille års tid nu, ligesom jeg også er begyndt at tune ind på P1 om morgenen i hverdagen. Og ja, jeg er også begyndt at sætte pris på portvin og den slags. Måske er det alderen. Måske er det bare mig, der med de 30 år har brug for, at der nu skal ske noget nyt. Om ikke andet er jazz begyndt at fylde mere i mit liv, og da jeg under Copenhagen Jazz Festival besøgte Niels Lan Dokys jazzklub på The Standard, var jeg solgt. Jazz er bare fedt live, og jeg er vild med, at jeg kan sidde med et lækkert glas vin (og evt. en date) og lade mig forføre af musikken (og måske daten). Alt dette er muligt på The Standard, der efter min mening har givet København et nyt og unikt sted at gå hen, når man trænger til en aften ude men ikke nødvendigvis har lyst til at gå amok på et dansegulv i Kødbyen til P3-hits sammen med kanalens unge kernelyttere.

Hyldest til Københavns kærlighedssange

Forleden tilbragte jeg endnu en aften på The Standard, hvor klubben tog hul på deres nyeste tiltag; en musikaften under navnet “Love Songs From Copenhagen”. Her sad den dygtige og yderst sympatiske Niels Lan Doky bag tangenterne, mens amerikanske Ira Colman spillede bas. Sangene var jazzede versioner af klassiske danske kærlighedessange fra Mads Langer og Søs Fenger til Ray Dee Oh og Bent Fabricius Bjerre, og blev sunget af den yderst charmerende Malene Mortensen – og lidt af publikum, når Malene opfordrede til det. Jeg sang i hvert fald gladeligt med under “Magi i luften”, og det samme gjorde min date. Super hyggeligt – og en god måde at få brudt isen på (hvis altså ikke du synger hjerteskærende falsk). Undervejs fortalte Niels Lan Doky om sangene, hvilket var både interessant og med til at skabe en helt unik intimitet og følelse af at være til et hyggeligt og familiært arrangement. Jeg overvejer derfor også, om jeg skal tage afsted igen her i september, hvor “Love Songs From Copenhagen” kan opleves alle aftenener minus mandag. På den måde kan jeg også få hørt en hel aften med skønne Amanda Thomsen, der også gav et par numre, da jeg var der. Sammen med Malene Mortensen skiftes hun nemlig til at synge under “Love Songs From Copenhagen”, ligesom Thomas Clausen vil spille piano og Graig Earle slå basstrengen an, når Niels Lan Doky og Ira Colman ikke har den hyggelige tjans.

“Love Songs From Copenhagen” spiller i september måned og koster fra 175 – 270 kr.

/Ditte

AMAGERS BEDSTE KAFFEBAR

Jeg bor jo på Amager, og jeg må indrømme, at jeg er vild med det. Jeg er også vild, når der åbner nye fede butikker, hvor man i ro og fred kan nyde et magasin og en god kop kaffe. Jeg elsker kaffe, og jeg elsker, når omgivelserne også er lækre . Jeg har tit cyklet forbi denne kaffebar på Amagerbrogade og tænkt “Nøj, hvor ser den hyggelig ud med dens rå, men alligevel varme træ-look. Den må jeg prøve”. Og det vidste sig, at i dag var dagen. Og det var heldigt, for det er helt sikkert min nye yndlingskaffebar, fordi ved du hvad? Den kan mere end blot lave god kaffe.

Jeg bestilte en cappuccino og fik en dejlig fyldig skummet kop med en lækker kraftig kaffesmag. Jeg kunne sagtens have drukket endnu en kop, hvis ikke det var fordi, at jeg blev fanget af en anden ting på menukortet, nemlig min svaghed for søde sager. Jeg bestilte en gammeldagsæblekage med mandelrasp og krydsede fingre for, at kaffebaren kunne opfylde mit ønske om den gode æblesmag og den sprøde rasp. Det viste sig, at manden bag baren ikke kun laver fantastisk kaffe, men han kan sørme også lave en fantastisk dessert – og så kun til 25 kr. Den smagte lige som den skulle.

Idet jeg skulle ud af kaffebaren spredte der sig en herlig duft. Det viser sig, at manden også bager sine egne boller. Jamen altså, kan det blive bedre? Sådan en nupper jeg næste gang!

Kaffebaren hedder No. 95, En Kaffebar, og er placeret på Amagerbrogade 95. Den er efter min mening den bedste kaffebar, jeg endnu har besøgt på Amager.

Kaffebar no. 95 på Amager laver god kaffe og dessert Amagers kaffebarKaffebar no. 95 på Amager laver god kaffe og dessert Kaffebar No 95 på amager

Kaffebar no. 95 på Amager laver god kaffe og dessert

/Maria

RAW – TO DAGES ELEKTRONISK FEST

Fredag og lørdag i sidste uge hev jeg Ditte fra nærværende blog med til ungdomsfest til langt ud på morgenen. Ditte er fast gæst hos Culture Box og havde også før besøgt Raw – men det var min debut til Københavns elektroniske to-dages fest, og jeg blev mildest talt overrasket.

Raw Cph 15

FREDAG

Jeg havde armbånd til begge dage, men efter en vanvittig lang arbejdsdag, som startede ud med en kæmpeskuffelse, da mine fødder tidligt om morgenen nægtede at løbe en tur (seriøst, jeg ville ufatteligt gerne ud på den åndssvage tur, men jeg er skadet igen igen igen), var jeg egentlig ok med en stille aften. Da jeg ramte min lejlighed kl. 19 og ikke havde hørt fra min ven, Thomas, som jeg havde inviteret med til festival, tænkte jeg, at dagen ligeså godt kunne slutte lige nu og her. Men ca. 7 minutter senere hørte jeg fra Thomas, som var klar og parat til fest kl. 22. Alright, ingen grund til at spilde en billet, når nu selskabet var i orden og aftalt. Op på cyklen og ud til stationen.

Min festlige ven

Her stod Thomas klar med et stort smil og et armbånd, der lynhurtigt blev strammet godt til på håndleddet. “Øhm, du kan ikke gøre det større, nu sidder det fast,” fortalte jeg ham forsigitgt, mens hans hånd langsomt blev blå. “Nå ja, det er der intet at gøre ved – lad os høre noget af det der musik,” sagde han højt og bestemt. Ind kom vi – kl. 22 en fredag aften kunne Raw ikke prale af at have fuldt hus, der var vel omkring 100 mennesker fordelt på hele området, som på dette tidspunkt kun var på størrelse med Trailerparks område (der blev åbnet op for flere scener kl. 23). Men det passede os fint, for vi ville egentlig bare gerne drikke nogle øl og hænge lidt ud – og så ville jeg gerne høre Chinah, som var en halv time forsinket. De spillede fint, men lidt kedeligt i forhold til, at det var fredag, og vi havde brug for en fest.

[blockquote style=”1″]Og her skal det nævnes – at være til festival med Thomas er virkelig en oplevelse. Ingen er så udadvendt og festlig som ham. Han kan ikke gå i baren efter øl uden at blive dus med bartenderen, intet band kan spille uden at få en high five, og ingen smuk kvinde kan gå forbi uden at få et kompliment. Og jeg står blot tilbage med et stort smil og betragter beundrende min glade ven. Gid flere var som ham. [/blockquote]

Fredagen blev en forholdvis kort fornøjelse – vi gik kl 1.30 – men den nåede at byde på masser af dans til Borneland og Ohoi!, talrige smil til lækre mennesker og ikke mindst adskillige korte samtaler med forbipasserende (smilene stod jeg for, mens Thomas stod for samtalerne). Lørdagen havde noget at leve op til.

Raw Cph 15

LØRDAG

Jeg troede, at Copenhell havde de sødeste festivalsgæster i Danmark. Men det har Raw. Hvor ellers oplever man, at bartenderen joiner én til en festsmøg og en snak, lidt væk fra den høje musik? Hvor oplever man at få stukket en drink i hånden af en kvinde, som har købt en forkert og nu gerne bare vil give den videre til et andet sødt menneske (nej, jeg blev ikke drugget af hende)? Hvor oplever man, at søde,svenske fyre i midt 20’erne ikke er til at slippe af med, når man først har budt dem op til hip hop dans (nuvel, det gør man måske alle steder, but still). Det føltes som en ren kærlighedsfest, og mit smil var meget svær at fjerne.

Faw Cph 15
Nattens flotteste dj – Milo S
Hvor var de sidste scener?

Hvor fredagen var halvtom, var lørdagen på Raw på vores ankomst kl. 23 mere end halvfyldt. Køen var lang og langsom, men endelig nåede vi ind og kastede os med det samme ind i mængden foran Live & Urban Scenen. Herefter turnerede vi rundt mellem de forskellige scener på festivalen og fandt vores yndlingsscener – den store Burn mainstage, Vinyl Scene, og hip hop scenen, som vist nok måske hed Container Stage? Hip hoppen spillede i hvert fald i en container. Det skal lige siges, at jeg på ingen måde nåede at finde 18 scener – er I seriøst sikre på, at I havde så mange scener, Raw? Jeg talte 9, måske 10.

Vores bedste fester var til Hedegaard og Madvig – og så fik vi to på opleveren, da vi først fik forvildet os ind i en container proppet med skumgummi, som vi svømmede rundt i – og derefter hev to unge svenske fyre med ind i den anden container til vild hiphop-dans og håndtegnskast. Containerne kunne virkelig noget, som de andre scener ikke kunne – intime fester, kun med folk, der gerne ville danse – og så var der latterligt varmt, så vi følte det, som sommeren fortsatte ind i natten. Virkelig sjovt.

Skumgummi - altid en fest!
Skumgummi – altid en fest!

Det største plus ved Raw var, at pladsen var udnyttet optimalt – der var ikke langt mellem scenerne, som alle havde den rette størrelse. Det var faktisk kun om fredagen, at jeg følte, jeg dansede lidt for alene, når jeg opholdt mig ved de store scener, som ikke kunne trække nok publikum til at udfylde pladsen foran dem. Men om lørdagen fungerede det – der var plads til alle, og der var tilpas mange mennesker for, at vi kunne holde en fest sammen alle sammen.

Dyr men kold øl

Men et stort minus er barpriserne. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at tage 40 kr. for en dåseøl? Hvordan kan der være så stor forskel på barpriserne på de forskellige københavnske festivaler? Vi har lige besøgt Uhørt, som havde latterligt lave priser – og så kommer vi til Raw, som har uhørt høje priser. 40 kr. for en dåseøl – og så på en festival, hvor folk helt åbenlyst står og popper piller. Nå, det er måske en lille ting, og måske er der ikke så langt fra 20 til 40 kr., og øllene var trods alt kolde, men det virkede underligt. Vi blev dog feststemte alligevel og lagde alle vores sparepenge hos de søde bartendere, og det gør vi faktisk gerne igen til næste år.

Vores vurdering:
Halvkedeligt fredag, topmorsomt og super godt line-up lørdag.
Mere deep house
Mere hip hop
Flere fede liveoptrædende
Mere skumgummi
Lavere barpriser
Flere folk om fredagen
Hvordan og om dette kan lade sig gøre, kommer vi igen til næste år og tjekker ud.

/Louise

Raw Cph 15
Hedegaard leverede en fest