søndag, maj 19, 2024
Home Blog Page 157

Bo Evers | Københavnersnuden #5

På denne friske søndag i september er det forsangeren, Bo Evers, fra Københavns bedste boyband Modspil, der fortæller om sit København. Som Modspil selv siger, så er deres hjemmebryg altid friskmalket, tilsmagt med grofthakkede grooves, kræset for af taktfaste kyshænder og lagret i mindst tolv takter.  Vi har før nævnt deres altid fremragende og sjove koncerter her på bloggen, så vi er meget glade for, at Bo har lyst til at svare på vores københavnerspørgsmål her.

Kender du ikke Modspil endnu, så skynd dig ind på deres Facebook-side, hvor du kan læse, se og høre mere om bandet. Det er et klik værd!

Modspil
Det er Bo, som sidder ned her.

LC: Hvor bor du?
BE: I gudekvarteret på Nørrebro. Nærmere betegnet Nannasgade – tæt på Banana-parken.

LC: Hvor går du tur?
BE: Overalt i København. Hvis jeg har tid, går jeg i stedet for at cykle. Nogle af højdepunkterne på min københavner-mageritterute må være: Assistenskirkegården, bådene på Christianshavn, Nørrebrogade med loppemarked (hvis man kommer på det rigtige tidspunkt), Guldbergsgade (forbi Empire), kolonihaverne i sydhavnen og den bilfri side af søerne.

LC: Hvor drikker du kaffe?
BE: Jeg drikker kun kaffe, når jeg er ved at gå kold på en bytur. Så dvs. på værtshuse.

LC: Hvor spiser du?
BE: Overalt i København. Mit favorit take-away-spisested er King Chicken på Vesterbro. På Nørrebro kan jeg godt lide Cafe Bronx burgere (til fair priser!). Og så skal jeg snart på en af Halifax’erne. Jeg elsker burgere! Så findes der er guddommelig thai-suppe i en restaurant lige ved Halmtorvet, som er blevet klemt lidt inde af Metrobyggeriet. Håber de overlever den svære tid!

LC: Hvor fester du?
BE: Helst mange forskellige steder og der er heldigvis rigtig mange gode værtshuse på både Nørrebro, Vesterbro og Christianshavn. Jeg kan rigtig godt lide stemningen på Cafe Viking. Til billard er Cafe Høvlen på Christianshavn vildt hyggelig og Det gamle sted. Hmmm… Mit ynglings morgenværtshus er vist Amigobar. Jeg har også tit haft det sjovt på Guldregn. Den bedste dansebar er måske Sofiekælderen (der har de en sej, kvindelig DJ). Og Cosys (nok det sted med mest gang i på en hverdag!?). Men fester… Alle steder med livemusik og dansegulv!

LC: Hvor inspireres du?
BE: Overalt. Ved godt det er et corny svar, men ellers se der hvor jeg går ture og der hvor jeg fester. Mest af alt gennem de mennesker jeg møder. Og det jeg ser i fjernsynet. Eller i biffen. Eller hører i radioen. Eller læser i avisen. Eller i en bog. 7. Hvad er dit yndlingssted i København? Det kommer helt an på tidpunktet. Hvis det er varmt, må det være i skyggen i hængekøjerne på Balders Plads (der overraskende tit er ledige!). Eller på højen med udsigt over søen bag Nemoland ved Christiania eller Cafe Månefiskeren. Hvis det er aften… Christianias Børneteater (med tit rigtig dygtige jazzmusikere!). Hvis jeg kun må vælge et sted… min seng.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
BE: Måske den sidste varme, vindstille sensommerafen i år, hvor jeg sad og drak Irish Coffee på… hed den Cafe 22 (?), med udsigt over søerne. Eller under en natdukkert i havnen. Umme-numme.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
BE: Øhm… En masse venner samlet på en plads eller i en park. Lige inden rundbold starter.

_______________

Vi er tilbage med et nyt ’Søndags-interview’ om en uge med endnu en sej og inspirerende københavner. Tak, Bo, for at dele lidt af dit København.

KH Anne & Louise

ÅRETS LIVEOPLEVELSE I KBH!

Jeg var ret meget i tvivl, om jeg skulle tage af sted. Jeg havde knoklet hele dagen, først på kontoret og derefter i studiet. Kom hjem kl. 20.00, spiste noget mad og sank sammen i sofaen. Efteråret var ankommet i dag med skiftevis regn og skiftevis sol, og man aner jo ikke, hvornår det er det ene eller det andet. Endnu en god grund til at blive mellem puderne og tæpperne i sofaen, foran fjernsynet, som helt sikkert ville vise et eller andet så kedeligt, at jeg ville falde i søvn med det samme.

Jeg lovede mig selv, at hvis min veninde, Julie, ringede og aflyste – så var det helt ok. Ingen klager herfra. Jeg ville bare ikke selv have en aflysning i sidste øjeblik siddende på mig.

Jeg havde set på Facebook i sidste uge, at Freja Kirk skulle spille i Stefanskirken denne tirsdag. Allerede i juni fik jeg øjnene op for hende, da hun udgav sin debutsingle, Forever. En meget unik stemme, som ramte mig lige i hjerte. Faktisk så meget, at jeg ind imellem ikke kunne holde ud at lytte til hende. Det er den slags musik, man lever for at lytte til, ik? Den slags, der både gør dig lykkelig og angst.

Tirsdag aften – Julie ringede ikke for at aflyse. Okay. På med jakken, halstørklædet, handskerne (!) og skoene. Af sted mod Valdemarsgade. Det var blevet rigtig koldt, og aftenen lignede mere januar end september. Julie var klar med det samme, og vi cyklede af sted. Enige om, at det var lidt sent at komme ud af døren på sådan en kedelig tirsdag. Og enige om, at det nok skulle være det værd. Håbede vi. Men som man siger; ingen kigger tilbage på deres liv og husker de nætter, hvor man virkelig fik sovet igennem. Såh..

Foran Stefanskirken stod allerede en meget lang kø af mennesker og ventede på at komme ind. Min første tanke var, at hende Freja har da et ret smukt og hipt publikum – det lignede næsten et udpluk fra et modemagasin. Jeg var i hvert fald overbevidst om, at samtlige mennesker foran kirken havde et årligt abonnement på Cover derhjemme. Eller Cover Man (thumbs up for et godt magasin, i øvrigt!).

Nok om stil. Vi kom ind i kirken, som langsomt blev fyldt godt op. Det kunne være en god idé, om den danske folkekirke hyrede Freja lidt oftere, så det ikke runger så hult i de store, guddommelige rum rundt omkring i landet. Jeg tror aldrig, der har været så mange mennesker i Stefanskirken før.

Kl. 22.15 blev lyset slukket. 7-8 piger gik rundt mellem rækkerne og tændte stearinlys, ligesom der oppe ved alteret blev tændt masser af levende lys. Stemningen var sat. Der var helt stille i kirken. Indtil Freja begyndte at synge. Jeg kiggede på Julie og hviskede: “Det bliver SÅ meget cykelturen værd, det her!”

Freja havde sit band med, som bestod af en guitarist, pianist, trommeslager og bassist, og når de spillede, blev hele kirken verdens centrum. Jeg følte mig tryg, som da jeg var lille og med min far i hånden blev guidet gennem menneskemængder og trafikerede gader. Tiden stod stille, jeg græd lidt, lyttede, sukkede og lukkede øjnene. Giv mig mere.

Samtlige af Frejas numre var melankolske og kredsede om kærlighed, som ikke altid har været sød ved hende, kunne man høre på hendes tekster. Og på hendes stemme. Det er sjældent, at jeg mærker så meget nærvær i en stemme, som jeg gjorde til denne koncert. Den er rørende uden at blive påtrængende. Og hvis man også selv har oplevet kærligheden som et grimt bæst, kan man ikke undgå at føle smerte, når man lytter til Freja. På den gode måde. For her er vi sammen om musikken, og ingen kan gøre os fortræd.

Under hele koncerten var kirken tys, og kun Freja og hendes band fik lov at bryde stilheden. Indtil sidste nummer, som med sine reggaerytmer fik os alle sammen til at rejse os og vugge i takt med musikken. Ja tak, nu smilede vi, tørrede tårerne væk, for det hele skal nok gå. Og Freja kom igen og gav et ekstra nummer, for jeg var ikke den eneste, der ville have mere. Ren fryd.

Jeg glæder mig så ustyrlig meget, til hendes album udkommer. Jeg synes, at hele kirken blev lovet utrolig meget på denne aften, og det er helt sikket, at vi ikke bliver skuffede.

Verden er sgu et hårdt sted, og vi har alle brug for en guide. Jeg følger Freja og hendes band. TAK!

Freja Kirk
Hipsterkø foran Stefanskirken
Freja Kirk
Næsten inde i kirken – på trods af en usandsynlig lang kø, blev der plads til alle.

Freja 6 Freja 5 Freja 4 Freja 3

 

Det er umuligt at viderebringe stemningen fra kirken, men Frejas stemme fornægter sig ikke. Her spiller de det sidste nummer, som fik aftenens kirkegængere til synkront at rejse sig og vugge med musikken.

Suk for Sokkelund

Hej, jeg hedder Anne. Og jeg er frankoholiker. Eller i hvert fald seriøst frankofil. SÅ – nu er det sagt. Jeg er helt derude, hvor jeg er startet til fransk! På Institut Français. Hvor det er franskmænd, der underviser. C’est tres bien! To aftner om ugen. Oh la la! Så lige i øjeblikket går mine aftner med franskundervisning og fransklæsning! Og NØJ, hvor er det dog fedt og sjovt at lære nyt på den måde igen!

Sokkelund_menukort_dinnerbooking.eu
Sokkelund_menukort_dinnerbooking.eu

Men det er jo slet ikke det, som det her indlæg skal handle om, derimod om dejlige Café Sokkelund, den hyggelige café og brasserie på Smallegade. Og den lugter altså lidt af Frankrig – eller måske lugter den meget af Frankrig. Faktum er: jeg er vild med Sokkelund. Og jeg er vild med Sokkelunds burger, som du kan vælge at få som en vanlig burger, eller med en bøf af lynstegt tartar! ÅH – det smager godt! Og pomfritterne kommer med tre små skåle med dyppelse: ketchup, mayo og BEARNAISE!

Burger_billede fra smartbox.dk
Burger_billede fra smartbox.dk

Udover burger serverer Sokkelund også Steak Frites og Moules Frites – franske klassikere. Du kan få Salade Chevre Chaud. Du drikker Orangina eller Grenadine – eller måske et godt glas vin fra kortet! Faktisk kan du få dit franske hjerte tilfredsstillet et langt stykke hen ad vejen her.

Jeg elsker også deres brunch! Som serveres på tallerken. Lækker yoghurt. Lækker røræg. Lækkert hjemmebagt rugbrød og franskbrød. Med en ‘rulle’ smør. Croissant. Pandekage. Laks, ost og marmelade! Kort sagt – alt, hvad mit brunchhjerte begærer.

billede fra pigenogpomfritten.dk
billede fra pigenogpomfritten.dk
billede fra noedhjaelp.dk
billede fra noedhjaelp.dk

Og så elsker jeg stemningen. Lidt hektisk på en parisisk måde – hvis I forstår? Det tror jeg I gør – og hvis ikke, så skynd jer af sted til Sokkelund og fortab jer i deres franske stemning og fristelser midt på Frederiksberg. Men book bord, hvis du skal spise – for jeg er ikke den eneste i København, der har et ‘crush’ på Sokkelund!

/ Anne

Mathilde Falch | Københavnersnuden #4

Mathilde Falch er en af Danmarks talentfulde upcoming sangerinder. Hendes debutalbum udkom i februar 2012, og siden da har hun næsten uafbrudt turneret landet tyndt sammen med sit band. Som 4-årig begyndte hun at spille på familiens klaver, og allerede som 13-årig spillede hun i flere forskellige bands på tværs af genrer, men det blev hurtigt rockens energi, singer/songwriter-traditionens dybde og ord, og poppens catchy melodier, der fangede Mathildes lyst til selv at skrive sange. Sproget og ordets magt begyndte ligeledes i en tidlig alder at fascinere Mathilde, og mange sange, digte, historier og skuespil blev skrevet på hendes barndomsværelse. Og hun er stadig i dag en produktiv ung dame; de seneste år har hun blandt andet designet tøj i samarbejde med Landsforeningen SIND, deltaget i en paneldebat om sangskrivning til årets Copenhagen Songwriter Festival, og sat fokus på crowdfunding i de danske medier – en kvinde med meget på hjertet! Hendes nye album udkommer den 8. februar 2014, og du kan lytte til den smukke sangerinde og se hendes tourplan her.

Mathilde er en super sej københavner, og vi er glade for, at hun vil dele sin by med os:

Mathilde falch
Foto: Søren Kirkegaard

LC: Hvor bor du?
MF: Jeg bor på Vesterbro.

LC: Hvor går du tur?
MF: Frederiksberg Have, Labyrinten på Pile Allé og en aftentur ned af Istedgade med min kæreste.

LC: Hvor drikker du kaffe?
MF: Min stamcafé er Von Fressen, på vesterbrogade. Elsker stemningen der. Der er god kaffe og så er der altid mulighed for at få en god whiskey i den, hvis man trænger til det.

LC: Hvor spiser du?
MF: Jeg er vild med tapas. Min yndlings tapasbar er El Tapeo på Peder Hvitfeldts Stræde. Der er mega hyggelig stemning og deres Albondigas, Gambas og Huset vin er fantastisk!.

LC: Hvor fester du?
MF: Jeg er oftest til øl på Istedgade eller hjemme hos venner. Så kan jeg godt li’ at komme på Christiania og høre musik, nogle gange går jeg også ud og danser, men jeg kan aldrig rigtig huske hvor.

LC: Hvor inspireres du?
MF: Jeg er vild med at sidde i min vindueskarm (fattigrøvs udgaven af en altan) der kan jeg følge med i hvad der sker på gaden og i mine tanker.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MF: Indre Nørrebro emmer selvfølgelig af liv, men jeg tror at Vesterbro løber med min 1. plads. Med Enghave plads, Værnedamsvej og Istedgade.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MF: Hver gang jeg har været i Udkantsdanmark og spille og kommer tilbage til byen. Elsker at køre igennem København om natten.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MF: Jeg har heldigvis mange gode minder om København. Men min Releasefest i 2012 står meget stærk for mig. Jeg havde ventet og glædet mig så længe til at mit første album skulle blive til virkelighed. Jeg havde inviteret til fest, og der kom så mange dejlige mennesker og støttede op. Det var den vildeste aften for mig.

_______________

Vi er tilbage med et nyt ’Søndags-interview’ om en uge med endnu en sej og inspirerende københavner. Tak, Mathilde, for at dele lidt af dit København.

KH Anne & Louise

 

Christoffer Glud Grønlund | Københavnersnuden #3

Christoffer Glud Grønlund har efterhånden mange års erfaring som event-mager i Københavns natteliv. Han startede for fem år siden festkonceptet, HUSH HUSH, som leverede lækre og elegante fester, ikke kun i København men også i San Diego, Seoul og London. I dag sørger han for, at Toldboden hver weekend får en hel del københavneres weekend til at flyve, når baren åbner op for nattelivets bedste fester.

Christoffer er en nær og kær ven af bloggen, og vi er super glade for, at han her vil dele sit København med os:

christoffer grønlund
Fotograf: Dennis Møller

LC:  Hvor bor du?
CGG: Jeg bor i en dejlig 2’er i Valby, som jeg flyttede ind i da jeg kom hjem fra et semester i Korea.

LC: Hvor går du tur? 
CGG: Når det sker, så nyder jeg naturen omkring Damhussøen.

LC: Hvor drikker du kaffe?
CGG: Når det skal være helt vildt lækkert (og lidt nørdet), så er det hos Kent Kaffe Laboratorium i Nørre Farimagsgade – ellers gør min Nespresso-maskine det også godt.

LC: Hvor spiser du? 
CGG: Retour gør det virkelig godt, men med fare for at virke narcissistisk, så leverer køkkenet på Toldboden også virkelig lækre retter.

LC: Hvor fester du?
CGG: Jeg fester, når jeg arbejder – bare uden alkohol. Men når jeg ikke er på Toldboden, så nyder jeg virkelig steder som TS Bar, Ruby og 1105 – det skal være lækkert, men med en afslappet attitude og atmosfære, og det leverer de steder på hver deres måde.

LC: Hvor inspireres du?
CGG: Jeg inspireres generelt i udlandet. Jeg elsker at rejse, og det er vigtigt for mig at suge til mig, når jeg er væk. Særligt mine rejser i Asien har påvirket mig meget, mens Ibiza stadig sætter standarden for party life rundt om i verden.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
CGG: Mit yndlingssted er der, hvor jeg forsvinder. Hvor jeg ikke længere tænker over, hvad jeg skal, hvor jeg er, og hvad jeg nu skal nå i morgen. Det er mit yndlingssted – og det kan både være på cyklen ved siden af Søerne, som det kan være på Nørrebro Teater.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
CGG: Jeg bliver generelt forelsket i København om sommeren. Solen står højt, alle smiler, er glade og deler ud af deres åbenlyse glæde – københavnerne er et helt andet folkefærd om sommeren.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
CGG: Der er mange fantastiske minder fra København! Ét af dem var til RAW i Silo52, hvor solen stod op over gården, og fuldstændigt oplyste flere tusinde mennesker, som bare blev ved med at feste. Det var magisk.

Vi er tilbage med et nyt ’Søndags-interview’ om en uge med endnu en sej og inspirerende københavner. Tak, Christoffer, for at dele lidt af dit København.

KH Anne & Louise

Vikinge-brunch på Nationalmuseet

Sidste lørdag var jeg så heldig at blive inviteret til VIP-brunch af min søde ven, Christoffer, på Restaurant Julian på Nationalmuseet. Brunchbuffeten her er en lille smule anderledes end den ‘almindelige’ brunch i København – den er nemlig bygget op omkring, hvad vikingerne spiste. Man er dog (gudskelov) ikke helt konsekvent med udbuddet, fornemmer jeg. Jeg forestiller mig i hvert fald ikke, at vikingerne var lige så gode til at lave brownie, som de er på Nationalmuseet, men det er jo ikke til at vide med sikkerhed…

Udover virkelig god røræg, fantastisk røget helleflynde og ja, den bedste brownie jeg nogensinde har smagt, gik perlebyg-salaten og de forskellige danske ost også rent ind hos mig og min ledsager. Mit eneste lille kritikpunkt var den tynde kaffe. Men den slags kan jo være en smutter, og kaffen blev også stærkere senere på formiddagen. Og så skulle jeg nok have holdt mig fra den blå ost, som jeg stadig kan smage.. Men rigtige oste-aficionados vil elske den!

Normalt er jeg ikke så meget til buffet’er af den simple årsag, at jeg ikke kan styre mig. Jeg foræder mig og burde være kørt direkte på skadestuen, ligesom de mange danskere, der overvurderer mavesækkens størrelse hvert år til julemiddagen. Måske tror min krop, at det er sidste gang, at den får noget at spise? Eller også er jeg bare grådig? Ja, det er nok bare det sidste. Besøget her endte også i en mindre svedetur og en lang cykeltur fyldt med beklagelser og ‘åh’ ‘ih’ ‘av’ ‘jeg skal aldrig have noget at spise igen’ ‘hvorfor stoppede du mig ikke ved buffeten?’ Men hvis du spurgte mig nu, ville jeg allerede være klar igen, for det er (næstefter brunchen på Toldboden) den bedste brunch i byen.

Og må vi komplimentere for indretningen! Tom Dixon-lamper? JA TAK. Jeg er forelsket i Tom Dixon og nu også i Restaurant Julian.

/Louise

PS. Buffeten består helt præcis af disse lækre sager:

Brunch for en Viking serveret for 225 kr. til voksne og 125 kr. u/12 år. (seat kl. 10 & 12)
Marineret sild med havtorn og enebær
Røget hellefisk – rapsgul mayo – gulerod creme  – skov syre
Okse – marineret i hyldebær og gran
Svin – revelsben stegt i 12 timer med honning & enebær

Tilbehør:
Kål terrin med æg og brændenælder
Perlebyg med pastinak, urter og valnødder
Kål vendt med skyr og æbler
Farvede gulerødder med persille og flagesalt
Løg syltede i skovbær saft
Fladbrød af friskkværnet spelt

Brød
Fladbrød og rugbrød
Æg
Ost

Det søde
Vafler lavet på spelt
Hybenkompot med honning
Æblekompot sødet med birkekompot
Skovbær kogt med hyldeblomstsaft

Drikke
Kaffe og æblejuice

PPS. Når du er på Nationalmuseet, så se endelig den fantastiske udstilling, Viking. Læs mere om restaurant julians ny nordiske vikinge-koncept her:

Vikingetiden er måske den epoke i Danmarkshistorien, hvor vort lands anseelse og formåen var på sit højeste. Denne tid tages under kyndige kokkes behandling i Nationalmuseets netop ombyggede restaurant.

At rugbrødet, vort lands nationalspise, har sin oprindelse i Vikingetiden, kommer nok bag på de fleste. Men ‘rugbrødet’ er om noget symbolet på kraft, overskud, udholdenhed, råhed – og på den ene side enkelt men samtidigt komplekst sammensat.  Sådan kan Vikingetiden beskrives – som en epoke i Danmarkshistorien, hvor vores virile landsmænd drog på togt – drevet af overskud, udlængsel og nysgerrighed. Sagn, myter og store fortællinger gør, at vores viden om Vikingetiden ikke bare er “sort hvid” men mere sammensat og indviklet af fortid, fremtid og ikke mindst andre folkeslags “samtid”.

Vores opfattelse af datidens spisevaner er tanken om det simple, kedelige køkken. Men sandheden er en anden. Naturen, det lokale, det som var til at få fat i sæsonen og selvklart fra friland, var omdrejningspunktet. Men nysgerrigheden og udlængslen hjembragte ny inspiration til udvikling af det velkendte, nye tilgange til madlavning, og andre sædvaner, hvilket alt sammen har været med til at skabe fremdrift. Vikingetiden har uden tvivl været “det store fremskridt” –  ikke bare økonomisk og socialt men også fødevaremæssigt.

Nationalmuseet forventer et ryk ind af mere end 300.000 gæster i perioden fra 21. juni og frem til nytår. For at kunne tilbyde og betjene dette store antal gæster har restaurant Julian, i samarbejde med Nationalmuseet, valgt at foretage en større ombygning der tilbyder øgede betjeningsmuligheder på Museet. Der etableres en ny cafe i forhallens atrium og museets egen kantine tages nu i brug – også i weekenderne. Ved særlige lejligheder kommer ‘Palægården’ også i brug. Restauranten på 1. sal fortsætter men også med det ny nordiske vikingetema.

Det nye koncept kommer til at have fokus på hastighed og betjeningsvenlighed og prisen på de enkelte retter og drikke vil være væsentlig mere ‘folkelige’. Der bliver tale om selvbetjening, håndmadder, ToGo og buffeter som omdrejningspunkt. Vores populære brunchbuffet undergår en forvandling til en rigtig ‘Vikinge Buffet’ med samme smag og kvalitetsniveau og så ovenikøbet til den meget fordelagtige pris af 225 kr. for voksne og 125 kr. for børn (under 12 år) inkl. diverse drikkevarer.

Restauranten ved Nationalmuseet har ‘taget hjelmen på hovedet’ og sat sig for at fortolke museets vikinge viden om råvarer og sædvaner for måltidet. Der venter dig en helt særlig oplevelse om du er alene, med familien eller i et større kollegialt fællesskab.

 

foto 1-1 foto 1-2 foto 1-3 foto 1-4 foto 1 foto 2-1 foto 2-2 foto 2-3 foto 2-4 foto 2 foto 3-1 foto 3-2 foto 3-3 foto 3-4 foto 3 foto 4-1 foto 4-2 foto 4-3 foto 4-4 foto 4 foto 5

Sommeren går på hæld

Sommeren er så taknemmelig en tid at tage billeder på; alt er jo smukt i solens skær.

Nu, hvor vi snart er på vej ind i efteråret, har jeg lyst til at dvæle lidt ved de lange dage og lyse nætter. Og nyde, at der trods alt stadig er fire dage tilbage af sommeren – og et langt, varmt efterår i sigte, før vi bevæger os ind i vintermåneder med solskinsdage fyldt med knitrende sne og frostklar stjernenætter (er jeg helt sikker på). What’s not to like?

/Louise

foto 1-1 foto 1-2 foto 1-3foto 2-1 foto 2-2 foto 2-3 foto 2 foto 3-1 foto 3-2 foto 3-3 foto 3 foto 4-1 foto 4-2 foto 4-3 foto 4

Frank Jensen | Københavnersnuden #0

Vi elsker København – men det ved I jo. Vi ved også, at der mange andre, der elsker København, og derfor fik vi lyst til at høre lidt om deres København.

Vi har spurgt en række interessante københavnere, om de vil dele DERES København med os, og det betyder, at vi nu kan introducere– tadaaaaa (fanfare og trommehvirvel) ’Søndags-interviewet’.

Her til premieren er det en stor fornøjelse at præsentere, hvad vi nok kan kalde Mr. København himself:

Overborgmester Frank Jensen

6455025-frank-jensen

LC:  Hvor bor du?
FJ: I en lejlighed på Islands Brygge.

LC: Hvor går du tur?
FJ: Langs havnekajen på Islands Brygge eller i Amager Fælled.

LC: Hvor drikker du kaffe?
FJ: På Café Funder på Vester Voldgade eller på Ingolfs Kaffebar.

LC: Hvor spiser du?
FJ: Grøften eller Nimb i Tivoli, eller Kulturhuset på Islands Brygge.

LC: Hvor fester du?
FJ: Som regel ved private lejligheder, men var for nylig på Karrierebar i Kødbyen efter en fantastisk Editors koncert i Tivoli.

LC: Hvor inspireres du?
FJ: Når jeg ror en tur i min kajak i havneløbet.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
FJ: Havneparken på Islands Brygge.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
FJ: På en dejlig sejltur til Nordhavn.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
FJ: Her blev jeg forelsket i min kone, Jane, i 1983.

Tak for at dele lidt af dit København, Frank.

Vi er tilbage med et nyt ’Søndags-interview’ om en uge.

KH Anne & Louise

 

Copenhagen Songwriter Festival 2013

I weekenden var jeg til Copenhagen Songwriter Festival i Kødbyen. Desværre ikke for selv at optræde, men blot for at snuse lidt rundt og opdage ny musik og mulige samarbejdspartnere.

Det blev til en weekend fyldt med overraskelser – både gode og dårlige. De dårlige vil jeg ikke komme ind på her. Men de gode! Hold da op, hvor er der mange talenter derude. Jeg vil nøjes med at fremhæve de seks, som gjorde størst indtryk på mig (i vilkårlig rækkefølge) – og iøvrigt lige påpege, at jeg ikke var der torsdag, og derfor er det naturligvis ingen fra den dag med på listen her…

1.Feridah Rose

2. Sharling

3. So So Sofie

4. Nikolaj Rysager

5.  Paula Tebbens

6. Benjamin Aggerbæk

Og så vil jeg gerne opfordre alle til at tage til festivalen til næste år. Ja, i år lå det lige oveni Strøm. Men der er mange gode oplevelser at hente på festivalen – og ikke alle singer/songwritere er sådan nogle kedelige, shoegazing, indadvendte højskoletyper, der kun kan tale om deres helt egen, fuldstændig unikke måde at skrive og fremføre sange på. Just sayin..

/Louise

Paula Tebbens
Paula Tebbens
Feridah Rose
Feridah Rose
Scharling
Scharling

Nikolaj Rysager Spændende paneldebat om sangskrivning foto 1 foto 2-1 foto 2-5 foto 3-5 foto 3 foto 4-1 foto 4-4

BROR

Efter en dejlig sommerferie fyldt med god fransk rødvin og god god fransk mad i det sydfranske kan det altså godt være lidt trist at komme hjem til en grå dansk sommer og en ferie, der er slut. Men så er det en fryd at huske tilbage på feriens første restaurantbesøg – nemlig BROR i Sankt Pederstræde. Her spiste jeg i juli måned, og det var FANTASTISK. (Jeg er nødt til at tage de store bogstaver i brug for at forklare!)

Restaurant BROR
Restaurant BROR

BROR er startet op af gode folk, der blandt andet tidligere har været ansat på noma. Og de laver virkelig god mad og serverer virkelig god vin til den gode mad. Naturlig vin (det meste af det vist nok), som jeg holder meget af.

Brobot - BROR
Brobot – BROR
Restaurant BROR
Restaurant BROR
Hygge på BROR
Hygge på BROR

 

Vi havde bestilt et – efter dansk standard – sent bord klokken 21, og da vi kom blev vi mødt af store smil og stor glæde. Helt vildt dejlig start på en dejlig aften. Vi fik seks retter og kaffe – og det hele smagte himmelsk. Jeg kan desværre ikke huske det hele, men den indledende snack var tyretestikler. Ja – de blev serveret som “svenske nosser med dansk tartarsauce”. ØH – hørte jeg rigtigt? Det gjorde jeg, og det smagte virkelig godt. Altså rigtig godt! Og hvis I havde spurgt mig i juni måned, om jeg nogensinde kunne finde på at spise testikler, er jeg ret sikker på, at svaret havde været nej. Men det fik BROR ændret – og tak for det. Jeg elsker at lære nye ting 🙂 Herefter fik vi tartar til forret og endnu en mellemret, hvorefter et stykke gris på størrelse og tykkelse med en god bøf landede foran os. Og den var stegt fantastisk – dejlig lyserød! Den smagte, som jeg aldrig har smagt gris før! Herefter fik vi ost og så dessert.

Svenske nosser med dansk tartarsauce
Svenske nosser med dansk tartarsauce
Svenske nosser med dansk tartarsauce - efter 5 minutter
Svenske nosser med dansk tartarsauce – efter 5 minutter

 

Tartar
Tartar

 

Grisebøf!
Grisebøf!
Ost! Mums!
Ost! Mums!

Til al den dejlige mad flød vinen – og den flød herligt, rigeligt og helt rigtigt! Alexander, der serverede og valgte vinene til os, var ‘spot-on’ med det hele.

Dejlig ufiltreret hvidvin i glasset
Dejlig ufiltreret hvidvin i glasset

Jeg tror, at det vi snakkede om og sagde til hinanden hin aften på BROR kan summes op til ‘FUCK, hvor er det godt – jeg er HELT oppe at ringe’!

Jeg er stadig helt oppe at ringe. Og jeg glæder mig til næste gang, jeg genser BROR. Og jeg kan kun sige til alle jer – AFSTED med jer! I vil ikke blive skuffet! Jeg tror faktisk, at I også kommer helt op at ringe! Virkelig. Seriøst. Fuck, hvor er det godt! / Anne