torsdag, juli 3, 2025
Home Blog Page 169

Andreas von der Heide | Københavnersnuden #22

Andreas von der Heide er manden bag det nye, fremadstormende københavnerbrand, Les Deux. Og ikke nok med det, så læser han samtidig jura – og så er han i gang med de sidste forberedelser, før han i midten af februar tager til Egypten for at løbe verdens hårdeste løb, 4 Deserts, som er 250 km gennem en 40 graders varme ørken med 10 kg oppakning på ryggen. Men inden da fandt han også tid til at dele sig København med os.

Andreas von der Heide

LC: Hvor bor du?
AVDH: Frederiksberg – og jeg ville ikke bo i nogen anden bydel.

LC: Hvor går du tur?
AVDH: Jeg går sjældent ture, da jeg får rigelig motion med mine løbeture op mod ørkenen, men skulle det ske, er jeg nok en “Søerne-type”. Når jeg ikke træner, og vejret er lidt varmere, smider jeg musik i ørerne og ser, hvor jeg ender. Her kan jeg sagtens gå i halvanden time og bare tænke.

LC: Hvor drikker du kaffe?
AVDH: På Café Altanen på Gammel Kongevej hos min gode kammerat, Ulrik.

LC: Hvor spiser du?
AVDH: Det kommer an på, hvor sulten jeg er, hvem jeg er med, og hvad jeg lyster. Urtehuset er fast fødeindtag til frokost. Skal man ud, har jeg mange steder. Jeg er typen, der godt kan lide en solid omgang mad, så det er ikke det kunstneriske Noma, der fanger min interesse. Når det er sagt, er jeg til alt fra store bøffer til raw food.

LC: Hvor fester du?
AVDH: Der, hvor festen er 😉 Uforståligt ender jeg altid på Sunday, men jeg er mest til gode middage med dejlig mad, rødvin og venner, hvor snakken går, og man virkelig kommer hinanden ved samtidig med, at man får en lille fjer på.

LC: Hvor inspireres du?
AVDH: Det kommer an på, hvilken inspiration du tænker på. Jeg elsker at betragte andre mennesker og læse om andre, hvilket er en stor inspirationskilde. Jeg elsker folk, der har bedrevet noget stort, hvor de har været på kanten af at bryde sammen, hvor hele deres facade krakelerer, og der kun er det ægte menneske tilbage. Det er sgu inspiration på højt niveau!

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
AVDH: Ved Søerne på Østerbro, er der en sten, hvor der er et tegnet et hjerte. Dér kyssede jeg min kæreste og kommende “wifey” for første gang!

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
AVDH: Det gør jeg hver dag, når jeg cykler gennem byen og hen på mit lille kontor med de fedeste mennesker, som gør arbejdsdagen til ren og skær glæde. Byens tage og drengenes gode humør – det er sgu kærlighed!

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
AVDH: Ironman 2012. Jeg skulle gennemføre min første fulde ironmandistance, og hvor var det lækkert. 25 grader, høj sol og byen var PROPPET med mennesker. Hele byen bar mig igennem den udfordring, og hvor ville jeg gerne tilbage!

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
AVDH: Gå i Dagmar og se The Wolf of Wall Street! Og brug byen og dens millioner af tilbud.

Tak, Andreas, fordi du ville dele dit København med os!

Dansk frokost på Frida’s

I søndags inviterede min kæreste mig på frokost. På dansk frokost. Og dét elsker jeg. Jeg har tidligere skrevet om Klubben, som længe har været vores favorit til dansk mad, men i søndags skulle vi altså prøve noget nyt, så vi tog på Frida’s, der ligger på Gl. Kongevej – lige ved siden af stripbaren Waterloo og overfor Planetariet.

Fridas facade
Fridas facade

Frida’s blev etableret i 1954, men var primært bodega. Da de nuværende ejere overtog restauranten i 2000 udviklede de Frida’s, så det i dag er et spisested – men med plads til, at man også bare kan dumpe ind og nyde en kold øl i baren.

Vi var faktisk de eneste gæster denne sene søndag eftermiddag, så vi kunne frit vælge plads, og vi satte os i en af båsene. Når det kommer til dansk mad, så har vi vores favoritter, som altid skal testes – og ingen undtagelse denne gang. Så vi bestilte hurtigt en hønsesalat til deling, et stjerneskud til mig og en pariserbøf til J. Dertil naturligvis en dejlig kold øl (fra Nørrebro Bryghus – lækkert).

Hønsesalaten var helt sikkert hjemmelavet og smagte fantastisk. Og den var hurtigt væk også! Jeg nåede heldigvis at tage dette billede:

Hønsesalat
Hønsesalat

Efter hønsesalaten kom pariserbøf og stjerneskud. Og igen var det helt i top. Pariserbøffen var stegt perfekt, og tilbehøret var lige i skabet – ‘rigtig’ æggeblomme, rødbeder, hjemmelavet pickles, peberrod, kapers. Og stjerneskuddet med den stegte fisk, den dampede fisk, rejer og kaviar. Det var præcis, som det skulle være:

Pariserbøf og Stjerneskud
Pariserbøf og Stjerneskud

Ud over den virkelig gode mad, så er stemningen også rigtig fin hos Frida’s – eller det er jeg overbevist om, for der var desværre ret tomt, da vi var der. Men betjeningen var sød og hurtig og rammerne helt rigtige. Så næste gang – og der bliver helt sikkert en næste gang – håber jeg, at restauranten er pakket med glade mennesker, der lader sig forkæle af Frida’s lækre danske køkken! Alt andet vil være meget mærkeligt, synes jeg! /Anne

Stemning Frida's
Stemning Frida’s
Stemning Frida's
Stemning Frida’s
Kloge ord i vindfanget
Kloge ord i vindfanget

 

Louise Taarnhøj | Københavnersnuden #21

Bag LoveCopenhagen står blandt andre Louise Taarnhøj, som til daglig er redaktør her på sitet. Her kommer hun med sine anbefalinger til København:

Louise

LC: Hvor bor du?
LT: Sønder Boulevard på Vesterbro.

LC: Hvor går du tur?
LT: Alle steder, faktisk. Men nok mest på Vestre Kirkegaard eller over Bryggen til Christianshavn.

LC: Hvor drikker du kaffe?
LT: Min kaffe indtages oftes på kontoret på Gammel Kongevej. Ellers fik jeg en ret god kop hos Risteriet for nyligt. Jeg er også meget glad for den nørdede tilgang til kaffe, som Coffee Collective lægger for dagen. Elsker nørderi!

LC: Hvor spiser du?
LT: Jeg har ikke noget stamsted, for jeg elsker at prøve nyt, og jeg kan nogle gange blive helt stresset over de mange steder, som København efterhånden har. Nogle af mine bedste måltider er blevet indtaget hos Pluto, Enomania, Lê Lê, We Do Food og Isted Grill.

LC: Hvor fester du?
LT: Allerhelst til privatfester. Ellers går jeg ofte på vinbarer som Vesterbro Vinstue, Malbeck eller Ved Stranden 10. Men de sjoveste fester foregår nok mest på bodegaer, som Palæ Bar og Eiffel Bar.

LC: Hvor inspireres du?
LT: På det seneste er jeg blevet meget inspireret af at løbe alene mørke steder om aftenen i måneskin og blæst. Jeg bliver altid meget inspireret, når jeg bevæger mig gennem byen med musik i ørerne – om det er på cykel, i løb eller gående. Det er som om, jeg er i min egen verden i verden. Det er lidt asocialt at gå rundt med høretelefoner på, men på den anden side er det meget rart at være i byrummet sammen med en masse mennesker uden at skulle komme hinanden alt for meget ved. Min hverdag er fyldt med samtaler, og så er det rart en gang imellem bare at holde sin mund!

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
LT: I øjeblikket er jeg glad for Langelinje – om aftenen, når der ingen mennesker er. Og i den helt anden grøft, så holder jeg utrolig meget af Riesen, hvor der er sindssygt mange mennesker. Men de er altid i godt humør og åben for en sludder, selvom vi ikke kender hinanden. Hvis jeg skal have stillet sulten, går jeg tit forbi We Do Food på Halmtorvet. Og så har jeg haft virkelig sjove aftener på Lidkoeb.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
LT: Det gjorde jeg senest for en uge siden, da jeg cyklede gennem Bredgade for at lave research til en artikel. Den gade er så smuk og majestætisk, og jeg får altid et sug i maven, når jeg kommer til Marmorkirken. Den er jeg meget forelsket i. København er ikke ‘fin på den’, som Paris eksempelvis kan være. Men den er heller ikke en grim kælling, som Berlin nogle gange kan ligne. København er i øjenhøjde med os, og så kan den pludselig overraske, så man bliver helt forelsket på ny. Lidt ligesom, når man har været i et forhold i lang tid, og kæresten pludselig viser en ny side af sig selv. Så kan man tænke: “Fuck! Det er derfor, jeg elsker dig!”

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
LT: Mange af mine bedste minder er bundet op på koncerter, fra jeg var teenager og tog til koncert med Blur, Oasis, Radiohead og alle de andre 90’er-bands i Falconer og KB Hallen – til i dag, hvor mine bedste aftener ofte foregår i Vega. Jeg kan stadig huske forventningens glæde ved at tage fra Kokkedal til KB Hallen for at høre et band, som jeg i den grad følte mig forbundet med – den følelse af, at nu sker det endelig – NU skal vi endelig høre musikken live! Det var så vildt. Som teenager er man jo meget i sine følelsers vold – det kan jeg stadig være 🙂 – og så rører musikken måske én på en anden måde. Man analyserer ikke så meget, man føler og lytter bare. København har derfor givet mig mange følelsesladet koncertoplevelser, som jeg stadig kan leve på i dag. Radiohead står nok som den bedste.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
LT: Min anbefaling til den perfekte lørdag kunne godt se sådan her ud: Start dagen tidligt med at gå en tur, før byen vågner – det er her, København er smukkest – ligesom når din nye kæreste netop er vågnet og søvnigt smiler til dig. Herefter skal du spise morgenmad på Dyrehaven – gå efter deres Egg Benedict. Tag forbi Cinemateket og gå ned i kælderen, hvor de har et videotek – her er der oceaner af gamle dokumentarer og film, du ikke anede, du gerne ville se. Tag en lur i Kongens Have bagefter og spis middag på Bistro Pastis, hvor du får en virkelig god bøf bearnaise. Slut aftenen af med en sixpack på Sønder Boulevard – det kan godt være, at det er en hipster-myretue, men det er ER hyggeligt, hvis du er sammen med gode venner. Er du til mere fest, så smut over på Mesteren & Lærlingen, Riesen eller McKluuds. Og vid, at det er helt ok at bruge en hel søndag på at sove 😉

Tak fordi I ville læse med om mit København – god søndag 🙂

Senses Yoga

Jeg har meldt mig ind i et yoga-center. Endelig. Det har været undervejs et stykke tid, men jeg har haft svært ved at finde et center, som har kunnet møde mit kernebehov: et stort udvalg af hold hen over hele dagen, så jeg kan tilpasse min træning til min hverdag. Derudover er jeg en rigtig ‘tonser’-pige,der elsker at få pulsen op og sved på panden. Og jeg har aldrig forbundet yoga med det.

Men nu har jeg fundet et center, som dækker mine behov. Bum. Senses Yoga på Sommerstedgade. De har et stort udvalg af hold hele dagen, og de har ikke kun yoga. De har hot yoga, de har barre-træning, de har Cardio Core og Reformer-træning.

Senses_barre - billede lånt fra aok.dk
Senses_barre – billede lånt fra aok.dk

Hot yoga er jeg – meget overraskende for mig selv egentlig – blevet rigtig glad for. Det er hårdt, men ens krop har det vidunderligt ‘blødt’ efterfølgende.
Barre-træningen er vanvittigt hårdt, når man som jeg, ikke har specielt veltrænede muskler – det er ballet kombineret med pilates kombineret med yoga, der mødes i en genial form for opstramning. Jeg elsker det.
Og i tirsdags fik jeg endelig prøvet Cardio Core, og det var alt, hvad jeg havde forventet – pulsen op, sved på panden, brændende muskler – og skide sjovt, fordi det er holdtræning.

Ud over alt det åbenlyst dejlige Senses tilbyder med selve træningen, så har de skabt en virkelig dejlig, rolig og imødekommende stemning i centret. En stemning, som er præcis, som jeg synes, at den skal være i et yoga-center. Man tager skoene af, når man kommer ind. Man taler dæmpet sammen – og ikke inde i yogasalene. Og så er der lækkert og gode faciliteter, hvilket jeg også sætter meget højt, når jeg skal melde mig ind i et træningscenter.

Senses_yoga-boernibyen.dk
Senses_yoga-boernibyen.dk

Jeg er vild med Senses, fordi de har skabt et center og nogle rammer som gør, at jeg kommer af sted til min træning. Så tak – og namasté.

/ Anne

Aftenstilhed

Dig, der ikke interesserer dig for motion og det at nå sine mål – stop med at læse her! Nu bliver det kedeligt for dig!

Langelinje løbetur

Jeg er vist nok i gang med at træne op til Copenhagen Maraton til maj – selvom jeg i 2010 svor, at det skulle jeg aldrig løbe. Jeg har stadig ikke helt overbevist mig selv om, at det er det, jeg skal – nogle dage tror jeg slet ikke på det og kan ikke se meningen med det – og andre dage føler jeg, at træningen giver mig så meget overskud.

Det startede, da jeg sammen med min søster løb halvmaraton i København i september. Jeg havde ikke rigtig målrettet min træning, men følte mig i god form. Vi gennemførte på lidt over to timer, dog med mange smerter på de sidste tre kilometer. Og hvad gør man så, når man har nået et mål? Man sætter et nyt. Sådan er mennesket jo.

Langelinje løbetur

Næste mål blev halvmaraton den 31. december – en beslutning jeg tog endeligt den 29. december. Og det gik rigtig godt. Ikke særlig mange smerter, og en tid på 1 time og 56 minutter – 9 minutter hurtigere end ved det første halvmaraton.

Så er det næste naturlige mål vel et maraton? Problemet er, at jeg holder virkelig meget af vin, koncerter og fester. Og en fest-cigaret i ny og næ. Og jeg elsker faktisk mine løbeture på 15 km, mens alt derover virker lidt som tortur for mig.

Langelinje løbetur

Dog har jeg en løbemakker, som ikke presser mig synderligt, men som alligevel lader mig vide, at jeg sagtens kan løbe et maraton, og som stikker lidt til mig, når jeg begynder at trække i land eller brokke mig. Eller når jeg bliver hypokondrisk. Som da jeg kunne mærke lette smerter i leggen, og makkeren forklarer, at jeg skal være opmærksom på smerter i leggen, for det kan være en begyndende overbelastning, som er svær at komme af med. Bum, så kunne jeg ikke løbe mere. Mit ben begyndte sjovt nok at gøre VIRKELIG ondt, ja, det nærmest brændte, og jeg kunne i øvrigt også mærke noget helt nede i foden, måske ville jeg aldrig nå hjem igen…? Suk.

Når jeg en sjælden gang må undvære min makker, har jeg de seneste par uger løbet fra Vesterbro og ud til Langelinje. Herude om aftenen på en ganske almindelig tirsdag er der helt stille. Ingen mennesker, jeg har det hele for mig selv. Sammen med den lille havfrue. Turen over jernbanen i måneskin med få skyer på himlen er hele turen værd. Det er her, at jeg bliver allermest forelsket i København. Og det er som om, at når jeg har haft en lille stille stund for mig selv på Langelinje, så er turen på de ca. 6 km. hjem slet ikke så lang. Faktisk er det en ret dejlig måde at se København på. Med løbesko på. Og musik i ørerne. Som eksempelvis dette nummer, der altid får mig til at sætte farten lidt op:

/Louise

Langelinje løbetur

 

Anne Hjermitslev | Københavnersnuden #20

Årets første søndagsinterview er med mig, Anne, og jeg håber, I vil nyde at læse lidt mere om mit København.

Anne Hjermitslev
Anne Hjermitslev

LC: Hvor bor du?
AH: Jeg bor på Vesterbrogade, lige ved Værnedamsvej.

LC: Hvor går du tur?
AH: Jeg elsker klassikerne – Frederiksberg Have, Søndermarken og Søerne

LC: Hvor drikker du kaffe?
AH: Jeg er vild med Estate Coffee på Gammel Kongevej, Granola på Værnedamsvej og Hotel Central & Café på Tullinsgade

LC: Hvor spiser du?
AH: Sidst jeg var ude og spise, var jeg på Mêlée, som jeg absolut ELSKER. Derudover er Pluto, Bror og Bar’Vin blandt mine absolutte favoritter – og så vil jeg gerne snart prøve at spise på Amass.

LC: Hvor fester du?
AH: Allerhelst fester jeg hjemme sammen med gode venner – om det er hos os selv eller hos vennerne. Når jeg går ud er jeg virkelig glad for Lidkoeb. Sidst jeg var ude, endte jeg dog på Riesen for første gang i meget lang tid, og jeg må bare konstatere – Riesen holder stadig!

LC: Hvor inspireres du?
AH: Jeg kan finde inspiration alle steder. For mig kommer det mest an på, hvor god tid og hvor meget ro jeg har til at være til stede i nuet og suge stemning og omgivelser til mig. Hvis tiden og roen er på min side, kan jeg blive inspireret alle steder i byen!

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
AH: Jeg elsker åndehuller! Assistens Kirkegården er mit absolutte yndlingssted, men sidste år fik jeg også øjnene op for Valbyparken, som jeg forventer at besøge noget mere i år, når foråret og sommeren igen er over os.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
AH: Det kan jeg ikke svare på, for jeg er forelsket i København hele tiden. Når jeg sidder i min vindueskarm og falder i staver over livet på Vesterbrogade, når jeg løber en tur i Frederiksberg Have, når jeg kører ad Store Kannikestræde og ser Rundetårn for enden på vej til arbejde om morgenen. Jeg føler mig forelsket i København, så snart jeg træder ud i byen. Fra Amager over Frederiksberg til Østerbro.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
AH: Jeg har så mange gode minder om København, at jeg har svært ved at vælge. Men et af mine bedste minder var min og Louises sejltur i vandcykel på Peblingsøen for nogle år siden. Det var bare så hyggeligt – og skørt at sejle rundt på Søerne!

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
AH: Kør en anden vej, end du plejer, så du ser noget nyt. Eller lad cyklen stå hjemme og gå i stedet – kig op og nyd det langsommere tempo. Og næste gang du går eller løber en tur i Frederiksberg Have, så husk at stop op og kig på elefanterne (hvis de er ude) – det er måske lidt plat, men jeg elsker at kigge på det store dyr!

Tak, fordi I ville læse med om lidt af mit København.

Libanesisk festmiddag hos Manzel

Arabisk loungestemning hos Manzel
Arabisk loungestemning hos Manzel

Et af mine nytårsforsætter for 2014 er at blive rig på oplevelser. Og de fleste af dem må meget gerne have noget med mad, alkohol og musik at gøre. Det går indtil videre strygende med det forsæt – det kræver måske heller ikke så forfærdelig meget overskud og kamp at overholde. Men alting handler jo om prioriteter, og denne prioritet førte mig torsdag aften til Manzel.

Selvom jeg i forvejen er god til at komme ud at spise, har jeg startet en madklub med to veninder, hvor vi hver 2. måned mødes til en middag ude i byen – ingen skal løfte en finger, og vi kan bare læne os tilbage, spise god mad og blive opdaterede på hinandens liv (det er den slags oplevelser, der gør mit liv så godt, kan klart anbefale det).

Hos Manzel sidder man i diner-agtige båse.
Hos Manzel sidder man i diner-agtige båse.

Manzel er en libanesisk restaurant i Indre København. Jeg er ret glad for mad fra Mellemøsten. Nogle af mine mest interessante og smagfulde madoplevelser har fundet sted i Saudi Arabien, hvor mine forældre boede i en årrække – men også i København har jeg været heldig med den mellemøstlige mad, blandt andet hos Det Arabiske Madhus.

Indretningen hos Manzel er moderne og arabisk-inspireret. Lyset er meget dæmpet, og der er 10-15 år gammel loungemusik i højttalerne, hvilket passer fint til settingen, selvom jeg generelt ikke er så begejstret for clubstemning, når jeg spiser. Det er som om, det tager fokus fra maden, og det er der ingen grund til her, for den er god.

Lækre småretter og hapsere.
Lækre småretter og hapsere.

Småretter og hapsere
Jeg kan godt lide konceptet med, at man bestiller en masse småretter og deler med hinanden på kryds og tværs. Vi bestilte to kødretter, en fiskeret – disse tre lidt store portioner – og fem småretter til deling, hertil brød af forskellig art:

– Labne – yoghurt, mynte, olivenolie, salt knækbrød
– Fatayer – spinatfyld i ovnbagt lommebrød
– Baba Ghannouj al Manzel – auberginer, hvidløg, tahin
– Tabbouleh – persille, tomat, spidskommen, bulgur, forårsløg (som Manzel muntert kalder ‘springløg’)
– Falafel al Manzel
– Arabisk fladbrød/knækbrød
– Lokoz – kulmulefilet, jomfruhummer, arabisk urtesalat
– Moghrabie – poussin, arabisk hvedemelsgnocchi, græskar, kanel
– Kafta Lahme Tahini – krydrede kødboller, yoghurt, basilikum, kikærter

Hertil drak vi øl fra Stella Artois.

Manzel 4

De små retter kom først, så de fungerede som en forret. Kød- og fiskeretterne kom en lille time senere. Jeg havde foretrukket at få det hele samtidigt, men denne måde at servere tingene på forlængede blot middagen, og det gør ingenting, når man er i godt selskab.

Min favorit - poussin.
Min favorit – poussin.

Maden var virkelig lækker, både krydret, fed og saftig. Især poussin’en faldt i god jord hos mig. Men det er faktisk slet ikke fair at fremhæve en ret frem for noget andet, for alt blev (næsten) spist op, med lige dele begejstring og appetit hos os alle tre.

Manzel 5

Vi forlod restauranten med et stort luftkys til vores søde tjener, der imponerende nok ikke behøvede blok og blyant, da han skulle tage vores ordre. Og så var han så flink hver 20. minut at spørge, om alt var vel. Jeg kan nu godt lide, når en tjener sørger for én, så man ikke skal sidde og lave fagter i tide og utide. Det hører ligesom med til en aften i ren forkælelse.

En anbefaling til Manzel herfra. God weekend.

/Louise

Manzel 7

Enghave Kaffe

I lørdags vovede jeg (regn)pelsen og bevægede mig ud i det triste grå vinter-efterårsvejr – egentlig fordi, jeg skulle til lagersalg hos Girlie Hurly (det kører vist stadigvæk, tjek butikkens side ud her). Men da min veninde og jeg nåede butikken, var køen (forudsigeligt) lang, så vi bestemte os hurtigt for liiige at krybe i tørvejr, drikke en kop kaffe og lade lagersalgskøen blive lidt kortere.

Jeg har læst fine anmeldelser af Enghave Kaffe på Enghave Plads flere steder (f.eks. i Politiken) og fået den anbefalet af venner, og jeg har længe gerne villet drikke min kaffe hér. Og denne lørdag blev det så. Mit første besøg på Enghave Kaffe!

Enghave Kaffe_enghavekaffe.dk
Enghave Kaffe_enghavekaffe.dk

Der var en dejlig afslappet og nærmest hjemlig stemning i kaffebaren, da vi kom ind. Bag baren stod to unge mænd og hyggesludrede med hinanden og med gæsterne. Ved bordene og ved baren sad gæsterne – alene, i par eller med hele familien – og snakkede. Der var ingen, der sad med deres laptops (for det har Enghave Kaffe ’forbudt’), hvilket var overraskende dejligt – selv for mig, som ellers ikke synes, det er noget, jeg lægger mærke til normalt.

Vi fik plads i baren, hvor avisen med den fælles kryds-og-tværs lå. Opslået og klar med kuglepen. Meget analogt. Fint og hyggeligt – og fristende at kaste sig over.

Da vi først var kommet indenfor og havde mærket stemningen, bestemte vi os for at lade kaffen blive akkompagneret af et blødkogt æg med en skive rugbrød. Så vi tog jakkerne af, og satte os lidt bedre til rette.

Vi fik vores kaffe, som vist nok var en Café au Lait. Tjeneren kendte ikke Café au Lait, da jeg bestilte, men han ville lave den, som han troede, den skulle være. Det gik altså meget godt. Det blødkogte æg havde lidt startvanskeligheder i æggekogeren, men blødkogt blev det, og lækkert var det.

Det er symptomatisk for stemningen på Enghave Kaffe, at den er afslappet og sådan lidt ’vi-tager-det-som-det-kommer’-agtigt. Det kan jeg virkelig godt lide. Det virkede som om alle kendte hinanden – og den stemning blev understreget af det markante fravær af computere og faktisk også anden elektronik, der jo har tendens til at stjæle vores opmærksomhed fra hinanden alle steder. Så det var en skøn baggrund af hyggesnak, der omringede os.

Jeg kunne ikke få mig selv til at tage min smartphone op af lommen og knipse løs med billeder – det virkede forkert (selv om man altså godt må!). Men i virkeligheden synes jeg også bare, at I alle sammen skal skynde jer ned til Enghave Kaffe og få en Café au Lait-agtig kaffe med et stort skud afslappet uden tilsat laptop! Ahh.

/ Anne

Farvel til 2013 – Velkommen til 2014

Vores 2013

FB cover

Som mange sikkert husker, gik vi ind i 2013 med meget mildt forårsagtigt vejr. Nogle af træerne på Halmtorvet var endda sprunget ud, og vi var på nippet til at råbe ‘ hej forår’, hvor gang vi åbnede vores gadedør. Men sådan skulle det ikke fortsætte, for i februar måned faldt sneen, og den blev liggende langt ind i foråret.

Til gengæld var februar også måneden, hvor vi startede vores instagram-profil (@Lovecopenhagen), og den opdateres stadig utrolig ofte, når Louise er ude på spring i byen. Februar var også måneden, hvor vi som sædvanligt besøgte Copenhagen Dining Week, som vi dog begynder at få et lidt ambivalent forhold til – det er nemlig ikke alle i restaurationsbranchen, som er lige begejstrede for tiltaget. Nogle mener, at det udhuler konceptet at gå ud at spise. Og så bliver vi vænnet til at betale utrolig lidt for en god middag. Hmmm…

I marts var der stadig sne på gaden, men der var også livemusik på boulevarden, da Modspil fyldte en kiosk, der var kaffe hos Coffee Collective, Anne Black åbnede butik på Gammel Kongevej, og så forelskede vi os i fine Art Tiles på Øhlenschlægersgade.

Da vi kom til april, skulle vi smage den bedste brunch i byen hos Toldboden. Vi blev så begejstrede for det sted, at vi også spiste middag her nogle uger senere. Det var også i april, at vi for alvor tog os af vinverdenens glæder til vinsmagninger i Hellerup og i Politikens Hus. Og så blev der gået lange tur og drukket mange kopper kaffe i den frostfriske luft.

Kom maj, solskin, distortion, isvafler og lækker takeaway. Vi for udenfor for at nyde Københavns parker. Og i juni spiste vi god mad på Höst, gik tur ved Gefionspringvandet og lyttede til god musik fra Anders Ladegaard.

Sommeren kom for alvor til København i juli, hvor vi spillede petangue på Bryggen og drak masser af vin og cocktail i Lidkoebs gårdhave.

I august måned startede vi vores søndagsinterview, hvor vi fik en snak med overborgmester Frank Jensen. Vi spiste god mad til Copenhagen Cooking. Og vi oplevede København indhyldet i farver og kærlighed til Pride paraden.

September måned bød på lækker brunch i Restaurant Julian, årets bedste koncert i Stefanskirken og franske fornemmelser hos Sokkelund.

Vi bød vores nye kunstblogger, Louis Levinsky, velkommen i oktober måned, hvor vi også opdagede den nye Kalvebod Brygge og Vesterbros bedste bland-selv-slik-slikbutik.

I november tog vi til The National koncert, vi klappede ad en ny københavnerbog, og så var vi til fin fredagsbar på Statens Museum for Kunst. Og vi sluttede året af med en masse skønne juletips fra søde og dejlige københavnere.

Årets mest læste indlæg
De indlæg, som I fandt mest interessante var af meget forskellig karakter. Det, flest af jer læste, var Freja Kirks koncert i Stefanskirken. Derudover var I meget interesserede i Anne Blacks nye butik på Gammel Kongevej, den gode og sunde take away-mad hos We Do Food, vores begejstring for Plat-form på Frederiksbergscenen og den fantastiske mad på Café Sokkelund. Men også den store vikingebrunch på Nationalmusset faldt i jeres interesse, ligesom Art Tiles, Kødbyens Deli, kunstner Rasmus Rinhack og det nye D’Angleterre. Sidst men ikke mindst var bøf og skalddyr på Toldboden samt en lille historie om en mand, der turde tage en kvindes hånd også lige noget for jer.

Tusind tak for i år – vi glæder os til at dele forelskelsen i København med jer igen i 2014!

Kærlig hilsen

Anne Hjermitslev & Louise Taarnhøj

LoveCopenhagen

Inge Jørgensen | Købehavnersnuden #19

På denne sidste søndag i 2013 har vi interviewet en nær ven af bloggen, Inge Jørgensen. Hun sætter nemlig lige så meget pris på hovedstaden, som vi gør, og derfor vil vi gerne høre om hendes by.

1265361_10151653823731589_1938272302_o

LC: Hvor bor du?
IJ: Jeg bor i Valby. Jeg er vældig glad for det – her er det hele! 🙂

LC: Hvor går du tur?
IJ: På Vestre Kirkegård, i Søndermarken og Frederiksberg Have. Og på Frederiksberg – det er hyggeligt, at man kan kombinere det grønne, roen, den gode stemning og lidt byliv.

LC: Hvor drikker du kaffe? 
IJ: På arbejdet 😉 Jeg har ikke rigtig noget fast sted, men gerne på en café eller kaffebar, hvor der er god kaffe.

LC: Hvor spiser du? 
IJ: Her må jeg være et svar skyldig. Der er andre, der må hive mig ud et godt sted, jeg kan ikke selv sige, hvor der er godt at spise. Jeg var rigtig positivt overrasket over Pegasus på Mysundegade og Lundgren V.I.P. på Bagerstræde. Begge steder kan man få tapas, og de er gode og til at betale.

LC: Hvor fester du?
IJ: Det kommer meget an på, hvem jeg fester med. Jeg er til alt fra bodegaer, til Riesen, til Kødbyen og hele vejen rundt. Før i tiden var jeg jævnligt på Karell, som i dag er Sunday. Men nu er det nok mest Riesen, der får besøg af mig.

LC: Hvor inspireres du?
IJ: Jeg kan godt lide alle de små oaser i København, hvor der er lidt stilhed og plads til fordybelse. Jeg holder eksempelvis meget af Vestre Kirkegård.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
IJ: Det er firkanten; Frederiksberg Allé, Allégade, Gammel Kongevej og Værnedamsvej. Frederiksberg Allé er simpelthen så smuk, med smukke bygninger og dejlig stemning. Allégade har Frederiksberg Rådhusplads, som jeg er vild med. Gammel Kongevej har altid god stemning, og der er masser af muligheder for at besøge butikker, som ikke ligger i alle centrene og i Indre By. Det samme med Værnedamsvej, som også har en hyggelig stemning.

LC: Hvornår har du sidst følt dig forelsket i København?
IJ: Modsat mange andre er jeg svært glad for at købe julegaver, og derfor var der en dag, hvor jeg var ude og julehygge i byen, følte jeg mig meget forelsket i København. Jeg nægter at lade mig julestresse, så jeg nyder byen meget, når det er jul.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
IJ: Noget af det bedste, jeg kan mindes om København, er en lun sommeraften eller sommermorgen, hvor byen sover. Jeg kan godt lide byen, når der ikke er så mange mennesker. Der er en speciel stemning, når man færdes i byen på skæve tidspunkter. Som om man er alene med den.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
IJ: Læg mærke til byen, når du går rundt, istedet for  bare at gå fra A til B uden at mærke stemningen eller se, hvad der sker omkring dig. Læg mærke til, hvordan der ser ud i byen. Kig op og mærk byen.

____________________________________________________________

Tusind tak fordi du delte dit København med os, Inge! 🙂